Cirkulære nr. 2. Betingelser og specifikationer for abonnentlinienettets signaleringsmæssige egenskaber og liniesignalering på abonnentledninger

Cirkulære nr. 2. Betingelser og specifikationer for abonnentlinienettets signaleringsmæssige egenskaber og liniesignalering på abonnentledninger

INDHOLDSFORTEGNELSE Del 1: Almindelige bestemmelser .............................. 2 1.1 Gyldighedsområde......................................... 2 1.2 Miljøkrav................................................ 2 1.3 Forudsætninger........................................... 2 1.4 Strømfødning af abonnentudstyr........................... 3 1.5 Generelle definitioner og begreber....................... 3 Del II: Abonnentlinienettets elektriske egenskaber set fra centralen .................................................... 4 II.1. Jævnstrømsegenskaber................................... 4 II.2. Abonnentlinienettes transiente egenskaber.............. 5 II.3. Egenskaber ved ringefrekvenser......................... 9 II.4. Egenskaber ved talefrekvenser.......................... 10 Del III Betingelser og specifikatioiner for abonnentlinienettets opbygning .................................................. 12 III.1. Abonnentledning....................................... 12 III.2. Abonnentinstallationer uden lokalstrømfødning ........ 12 III.2.1. Forholdene ved jævnstrøm............................ 12 III 2.2. Forholdene ved ringefrekvenser...................... 13 III.2.3. Forholdene ved talefrekvenser....................... 14 III.2.4. Transiente egenskaber for abonnentinstallation uden retransmission af nummerskiveimpulser...................... 15 III 3. Abonnentinstallationer med talebro og lokalstrømfødning 19 III.3.1. Forholdene ved jævnstrøm............................ 19 III.3.2. Forholdene ved ringefrekvenser...................... 20 III.3.3. Forholdene ved talefrekvenser....................... 21 III.3.4. Transiente egenskaber for abonnentinstallation med retransmission af nummerskiveimpulser...................... 22 Del IV Driftsspecifikationer for jævnstrømssignalering på abonnentledninger ........................................24 IV.1. Polaritetsskema........................................ 24 IV.2. Spærringspolvending.................................... 24 IV.3. Valgslutsignal......................................... 24 IV.4. Sending af cifferinformation fra nummerskive eller automatisk nummersender.............................................. 25 IV 5. Sending af cifferinformation i form af nummerskive impulser fra PBC'er med fødebro......................................... 25 IV.6. Modtagning i lokalregistre af nummerskiveimpulser....... 26 IV.7. Jævnstrømssignalering med jord som retur................ 27 IV.8. Ringetripning........................................... 27 IV.9. Prel på signalkontakter og falske afbrydelser af fødestrømmen............................................... 27 IV.10. Sending af »register recall« signal.....................28 IV.11. Opbygning og nedkobling af telefonforbindelser......... 28 Del V: Driftsspecifikation for ringesignaler fra offentlige automatiske centraler ..................................... 29 Del VI: Driftsspecifikation for tonesignaler ................ 30 VI.1. Almindeligt............................................. 30 VI.2. Klartone................................................ 30 VI.3. Optagettone............................................. 30 VI.4. Ringetone............................................... 30 VI.5. Henvisningstone......................................... 30 VI.6. Gældstillingstone....................................... 31 VI.7. Adviseringssignal ...................................... 31 VI.8. Hylertone............................................... 32 Del VII: Driftsspecifikation for signalering med frekvenser uden for frekvensområdet. 300-3400 Hz ............................. 32 VII.1. Signalering med 50 Hz vekselspænding mod medløbstæller..32 VII.2. Signalering med frekvenser >= 3400 Hz.................. 32

Del I: ALMINDELIGE BESTEMMELSER

I.1. Gyldighedsområde

De i dette cirkulære anførte betingelser og specifikationer for abonnentlinienettets signaleringsmæssige egenskaber og for liniesignalering på abonnentledninger beskriver den seneste udformning af det eksisterende på elektromekanisk teknik og analog transmission baserede net.

Cirkulærets bestemmelser gælder for den fremtidige udbygning af centraler (så vidt der findes bestemmelser herom i cirkulæret) og abonnentledninger og -installationer i dette net, og eksisterende anlæg skal i den udstrækning, de praktiske og økonomiske muligheder tillader det, bringes i overensstemmelse med nærværende cirkulæres bestemmelser.

Desuden skal de interfacebetingelser, der kan udledes af specifikationerne, være gældende, hvor der sker overgang fra digitalteknik til det på nærværende cirkulære baserede analognet eller omvendt.

1.2. Miljøkrav

De i dette afsnit anførte miljøkrav er beregnet for udstyr, der anbringes i ikke kontrolleret miljø.

For udstyr der kun anvendes i lokaler med klimaanlæg kan der fraviges fra nærværende krav.

1.2.1 Udstyr på telefoncentraler samt PABC'er.

Temperatur og fugtighedsområde for udstyret fremgår af fig. 1.2.1. Der kræves korrekt funktion i hele udstyrets levetid inden for område A og heraf i min. 10000 timer inden for område B, forudsat der ikke indtræffer kondensation.

Temperatur og fugtighed måles 1 m over gulv og 0.35 m fra udstyret.

I.2.2 Abonnentudstyr der anvendes indendørs.

Temperatur- og fugtighedsområde for udstyret fremgår af fig. I.2.2. Der kræves korrekt funktion i hele udstyrets levetid inden for område A og heraf i min. 10000 timer inden for område B.

I.2.3. Abonnentudstyr der anvendes udendørs.

Temperatur- og fugtighedsområde for udstyret fremgår af fig. I.2.3. Der kræves korrekt funktion i hele udstyrets levetid inden for område A og heraf i min. 10000 timer inden for område B.

I.3. Forudsætninger

De i nærværende cirkulære anførte bestemmelser om abonnentlinienettets egenskaber og specifikationer for liniesignaleringen på abonnentledninger er udarbejdet under forudsætning af nedennævnte strømfødningskriterier.

I.3.1. Fødespænding fra offentlig central.

Nominelt 48 volt med variationsområde 44-56 volt. Pluspolen er forbundet til neutral jord.

I.3.2. Fødespænding fra PABC'er.

Nominelt 48 volt med variationsområde 44-56 volt.

I.3.3. Fødespolemodstande.

Normalt 2 x 250 ohm +/- 10% og/eller 2 x 400 ohm +/- 10%.

I linieblokadetilstand kan det tillades, at fødemodstanden har en større værdi. Fødestrømmen bør dog altid være større end 10 mA.

I.4. Strømfødning af abonnentudstyr.

I.4.1. Strømfødning fra linien.

Strømfødning af telefonapparater må generelt foretages fra linien under forudsætning af, at den ækvivalente jævnstrømsmodstand af det samlede apparat ikke overstiger 400 ohm. Såfremt telefonapparatet indeholder ekstraudstyrsfunktioner må den ækvivalente jævnstrømsmodstand af apparatet under visse forudsætninger opgå til max. 600 ohm. Se afsn. III.2.1.1.

I.4.2. Strømfødning fra ekstern spændingskilde.

Ud over den under I.4.1. anførte strømfødningsmulighed kan der f.

eks. anvendes strømfødning fra lysnettet eller eksternt batteri. Angående regler herfor henvises til specielle bestemmelser og cirkulærer

I.5. Generelle definitioner og begreber.

Nedenfor er anført en række generelle definitioner og begreber vedrørende abonnentlinienettet således som de er anvendt i nærværende cirkulære. Specielle definitioner og begreber er anført i de respektive afsnit.

Abonnentlinienet

Ved et abonnentlinienet forstås de dele af et telefonanlæg, der er tilsluttet i abonnentkrydsfeltets centralside og som afsluttes hos abonnenterne. Centralens tilslutningsklemmer i krydsfeltet betegnes som abonnentlinienettets begyndelsespunkt.

Abonnentlinie.

En abonnentlinie omfatter de dele af abonnentlinienettet, der er tilknyttet et bestemt korepar i krydsfeltets centralside.

Abonnenthjælpeudstyr.

Abonnenthjælpeudstyr omfatter de dele af abonnentlinien, der er placeret mellem krydsfeltets central- og linieside, f. eks. medløbstællertransformator o.lign.

I de tilfælde hvor centralen er indrettet på en sådan måde, at tilsvarende udstyr indgår som en integrerende del af centralen og indkaldes efter behov, henregnes dette til centralen.

Abonnentledning.

En abonnentledning er afgrænset af krydsfeltets linieside og første koblingspunkt hos abonnenten, f.eks. enkeltfordeler. Er der i abonnentledningen indskudt omstillere i form af ledningsbegrænsere eller lignende, henregnes dette udstyr til abonnentledningen.

Abonnentinstallation.

En abonnentinstallation indeholder de dele af abonnentlinien, der er placeret efter abonnentledningens afgrænsningspunkt hos abonnenten.

Abonnentudstyr.

Ved abonnentudstyr forstås udstyr der indgår i en abonnentinstallation f.eks. telefonapparat, telefonsvarer, modemudstyr, medløbstæller m.v.

Rotilstand.

I rotilstand er de telefonapparater eller andet abonnentudstyr, der indgår i den pågældende abonnenttlinie, i en tilstand, der svarer til pålagt mikrotelefon.

Taletilstand.

I taletilstand er et og kun et af de telefonapparater eller andet abonnentudstyr, der indgår i den pågældende abonnentlinie, i en tilstand, der svarer til afløftet mikrotelefon og med nummerskiven eller tastaturet i normal hvilestilling.

Signaleringstilstand

Ved signaleringstilstand forstås den tilstand en abonnentlinie befinder sig i, når der fra abonnenten sendes cifferinformation til centralen ved hjælp af nummerskive, tonekodestatatur eller lignende.

Under sending af cifferinformation fra abonnenten må der kun være tilsluttet een ciffersender og talekredsen skal være bortkoblet.

Ved nummerskivesignalering benævnes impulssenderens to tilstande som »åben sløjfe« og »lukket sløjfe« svarende til henholdsvis afbrudt og sluttet impulseringskontakt.

Del II: ABONNENTLINIENETTETS ELEKTRISKE EGENSKABER SET FRA CENTRALEN

I nærværende del II til cirkulære nr. 2 er der foretaget en beskrivelse af abonnentlinienettets »worst case« elektriske egenskaber således som de tager sig ud set fra den offentlige central.

II.1. Jævnstrømsegenskaber.

II.1.1. Sløjfemodstand.

Definition

Ved sløjfemodstand Rs1 forstås den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af abonnentlinien set fra dennes tilslutningspunkt i krydsfeltets centralside.

Sløjfemodstanden skal måles med den på fig. II.1.1 viste opstilling.

Taletilstand

Med abonnentlinien i taletilstand vil sløjfemodstanden ligge i følgende interval

0 ohm <=Rsl <= R2000 ohm

Signaleringstilstand

Med abonnentlinien i signaleringstilstand vil sløjfemodstanden ligge i følgende interval

Tonekodetastatursignalering

0 ohm <= Rsl<= 2000 ohm

Nummerskivesignalering

a. åben sløjfe 33 kohm <= Rsl<= »uendeligt«

b. lukket sløjfe 0 ohm <= Rsl <= 1700 ohm

Rotilstand

Med abonnentlinien i rotilstand vil sløjfemodstanden ligge i følgende interval

50 kohm <= Rsl< »uendeligt«

II.1.2. Jordsløjfemodstand.

Definition

Ved jordsløjfemodstand Rjsl forstås den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand mellem den ene af abonnentliniens tilslutningspunkter i krydsfeltets centralside og neutral jord i den tilstand, hvor abonnenten signalerer med jord som retur.

Jordsløjfemodstanden skal måles med den på fig. II.1.2. viste måleopstilling.

Værdiområde

Under signalering med jord som retur vil jordsløjfemodstanden ligge i følgende interval

0 ohm <= Rjsl <= 1700 ohm

II.1.3. Isolationsmodstand.

Definition

Ved isolationsmodstand forstås den samlede virkning af afledningsmodstande i kabler og abonnentinstallation i rotilstand.

Værdiområde

Isolationsmodstandens sammensætning er vist på fig. II.1.3.1.

Målt med den i fig. II.1.3.2. viste måleopstilling og centralens driftspænding som målespænding vil abonnentlinienettet derfor i rotilstand opfylde følgende betingelser for jævnstrømmens tilladelige variationsområde

II.2. Abonnentlinienettets transiente egenskaber.

II.2.1 Definition.

Informationsudveksling mellem abonnentinstallation og central er ofte baseret på ændringer i sløjfestrømmens størrelse og/eller retning, forårsaget af springvise ændringer af sløjfens påtrykte spænding eller af sløjfemodstanden.

En idealiseret sløjfestrømsændring med hensyn til informationsudveksling er vist fuldt optrukket i fig. II.2.1.1. I sløjfen indgår der imidlertid såvel kapacitive som induktive elementer, hvorfor sløjfestrømmen i praksis vil være tidsafhængig umiddelbart efter en tilstandsændring, således som antydet punkteret i fig. II.2.1.1.

Den i praksis forekommende afvigelse mellem strømmens øjebliksværdi og strømmen i det idealiserede tilfælde med samme værdier for de stationære strømme IA og IB benævnes i det følgende den transiente strøm.

Er »i« lig med strømmens øjebliksværdi gælder derfor

For t <= t0 i = IA For t > t0 i = IB + it it = i - IB

hvor it er den transiente strøm.

Abonnentlinienettets transiente egenskaber overfor forskellige tilstandsændringer er i nærværende cirkulære angivet ved indhyllingskurver for den transiente strøm og måles ved hjælp af det måleprincip, der er angivet i fig. II.2.1.2., idet der forudsættes, at der opnås stationære tilstande mellem de enkelte målinger.

Størrelsen af den transiente strøm er imidlertid afhængig af centralspændingen E, ligesom abonnentudstyrs forvrængende egenskaber kan være maksimale ved forskellige spændinger. Indhyllingskurvernes strømakse for den transiente strøm er derfor ikke angivet direkte i myA, men som forholdet it/E (myA/V), hvor E er centralspændingen, idet det forudsættes at bl.a. abonnentudstyr kontrolleres inden for hele spændingsområdet 44-56 volt.

Som eksempel på anvendelse af indhyllingskurverne for den transiente strøm er der på skitsen fig. II.2.1.3., vist forholdene ved sending af en nummerskiveimpuls.

II.2.2. Sløjfebrydning ved signalering med nummerskiveimpulser.

Installationsform

Alle abonnentlinienet.

Tilstandsændring

Sløjfebrydning ved signalering med nummerskiveimpulser d.v.s. tilstandsændringen fra lukket sløjfe til åben sløjfe.

Måleprincip

Værdiområde.

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved sløjfebrydning fremgår af fig. II.2.2.

+++TABEL+++

II.2.3. Sløjfeslutning ved signalering med nummerskiveimpulser

Installationsform

Alle abonnentlinienet.

Tilstandsændring

Sløjfeslutning ved signalering med nummerskiveimpulser d.v.s. tilstandsændringen fra åben sløjfe til lukket sløjfe.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved sløjfeslutning fremgår af fig. II.2.3.

+++TABEL+++

II.2.4. Polvending uden spærreled.

Installationsform

Abonnentlinienet med abonnentudstyr uden spærreled. Tilstandsændring

Polvending fra talepolaritet til modsat polaritet eller omvendt.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved polvending uden spærreled fremgår af fig. II.2.4.

+++TABEL+++

II.2.5. Polvending med spærreled fra ledende til spærret diode.

Installationsform

Abonnentlinienet med abonnentudstyr med spærreled.

Tilstandsændring

Polvending fra ledende til spærret diode.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved polvending fra ledende til spærret diode fremgår af fig. II.2.5.

+++TABEL+++

II.2.6. Polvending med spærreled fra spærret til ledende diode.

Installationsform

Abonnentlinienet med abonnentudstyr med spærreled.

Tilstandsændring

Polvending fra spærret til ledende diode.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved polvending fra spærret til ledende diode fremgår af fig. II.2.6.

+++TABEL+++

II.2.7. Genindkobling af talekredsløb eller fødebro.

Installationsform

Alle abonnentlinienet.

Tilstandsændring

Genindkobling af talesæt eller fødebro.

Måleprincip

Værdiområde

Da sending af cifferinformation med nummerskivesignalering skal foregå i tilnærmelsesvis rent ohmsk sløjfe, genindkobles telefonapparatets talesæt, der ofte er induktivt, i sløjfen ved afslutningen af en impulsserie.

Ved retransmission af nummerskiveimpulser fra registerløse landcentraler og PABC'er genindkobles ofte en selvinduktion i sløjfen ved afslutning af en impulsserie.

Inkobling af sådanne induktive kredsløb kan medføre et dyk i sløjfestrømmen. Ved genindkobling af talesæt eller fødebro vil summen af den statiske strøm og den transiente strøm dog opfylde følgende betingelser

(It + IB)/E >= 250 micro A/V for t >= 2 ms.

II.2.8. Transiente egenskaber under ringning.

Installationsform

Alle abonnentlinienet.

Tilstandsændring

Indkobling og udkobling af ringegenerator d.v.s. springvis ændring af spændingen over abonnentlinien i ringetilstand.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm fremgår af fig. II.2.8.

+++TABEL+++

II.3. Egenskaber ved ringefrekvens.

II.3.1. Sløjfeimpedans.

For ringespændinger mellem 30 volt og 120 volt og frekvenser på 25 Hz +/- 5 Hz og 50 Hz +/-5 Hz vil den numeriske værdi af abonnentliniens impedans opfylde følgende betingelser

/ Z / = / a + jb / >= 2000 ohm

a >= 1000 ohm

II.3.2. Jævnstrømskomponent under ringning.

Under ringning fra den offentlige central, hvor ringespændingen er overlejret en jævnspænding, kan der, på grund af afledningsmodstande, elektroniske føleranordninger i abonnentudstyret og lign., forekomme en resulterende jævnstrøm i abonnentsløjfen.

Når eventuelle indsvingningsfænomener er overstået, vil der for denne strøm gælde følgende betingelse

For ringespændinger mindre end 120 volt overlejret med en jævnspænding på 44-56 volt vil den resulterende jævnstrøm under ringning, taget som middelværdi over en hel periode, være <= 2,5 mA.

II.3.3. Indsvingningsforløb.

Hvis ringespændingen ikke indkobles ved nulgennemgang men på tilfældigt tidspunkt, kan indkoblingen medføre en springvis ændring af spændingen på abonnentlinien med deraf følgende strømimpuls i ringetripperelæet. Størrelse og længde af denne strømimpuls fremgår af afsnit II.2.8.

II.4. Egenskaber ved talefrekvenser.

II.4.1. Tilpasningsdæmpning ved abonnentliniernes centralside.

Forudsætning

Tilpasningsdæmpningen af abonnentudstyrets resulterende impedans over for 600 ohm 0 grader er større end eller lig med 6 dB (0,7 Np) i frekvensområdet 300-600 Hz og større end eller lig med 9 dB (1 Np) i frekvensområdet 600-3400 Hz.

Dette vil være opfyldt for alle normalt forekommende abonnentinstallationer.

Værdiområde

Ved empiriske metoder er det fundet, at der opnås den bedst mulige tilpasningsdæmpning mellem abonnentlinienettes impedanser set fra centralen og en enkelte impedans Ze, når denne er opbygget af 500 ohm i serie med en parallelkombination af en modstand på 300 ohm og en kondensator på 0,2 microF. De beregnede minimumstilpasningsdæmpninger mellem Ze og abonnentliniernes impedanser er vist på fig. II.4.1.1, II.4.1.2 og II.4.1.3.

II.4.2 Jordbalancedæmpning.

II.4.2.1 Værdiområde.

I såvel tale- som signaleringstilstand (signalering med jordsløjfe undtaget) skal abonnentlinien være balanceret i forhold til jord. Jordbalancedæmpningen, defineret og målt som angivet i afsnit II.4.2.2. vil i frekvensområdet 50-3400 Hz opfylde følgende betingelser

Frekvensområder 50-600 Hz

Aja >= 35 dB

Ajb >= 35 dB

Frekvensområder 600-3400 Hz

Aja >= 40 dB

Ajb >= 40 dB

II.4.2.2. Måling af jordbalancedæmpning.

Jordbalancedæmpningen skal måles ved hjælp af de måleprincipper, der er vist i nedenstående figurer nr. II.4.2.1. og II.4.2.2.

Ved målemetoden i fig. II.4.2.1. er jordbalancedæmpningen Aja bestemt af

Aja = (20 * log10 * (U/u)) - 12 (dB),

hvor U = 5 volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 600 ohm påtrykkes stam kredsløbet (sendeniveau 10 dBm), og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 150 ohm på halvfirer kredsløbet.

Ved målemetoden i fig. II.4.2.2. er jordbalancedæmpningen Ajb bestemt af

Ajb = (20 * log10 * (U/u)) (dB),

hvor U = 7,75 volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 150 ohm påtrykkes halvfirer kredsløbet (sendeniveau 20 dBm), og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 600 ohm på stam kredsløbet.

Del III: BETINGELSER OG SPECIFIKATIONER FOR ABONNENTLINIENETTETS OPBYGNING

I nærværende del III til cirkulære nr. 2 er anført betingelser og specifikationer for abonnentlinienettets opbygning.

III.1. Abonnentledning.

III.1.1. Sløjfemodstand.

Jævnstrømssløjfemodstanden af en abonnentledning skal opfylde nedenstående betingelse. Er der i abonnentledningen indskudt omstillere, f.eks. ledningsbegrænser o.lign., skal sløjfemodstanden herfra medregnes i kabelmodstanden.

Rsl <= 1400 ohm.

III.1.2. Isolationsmodstand.

Isolationsmodstanden mellem de to ledere i en abonnentledning, samt isolationsmodstanden mellem de enkelte ledere og jord eller centralminus skal under alle driftsforhold opfylde nedenstående krav.

III.2. Abonnentinstallationer uden lokalstrømfødning.

III.2.1. Forholdene ved jævnstrøm.

III.2.1.1. Abonnentinstallationens og evt. abonnenthjælpeudstyrs bidrag til den samlede sløjfemodstand.

Definition

Ved sløjfemodstand Rsl forstås den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af abonnentinstallationen og eventuelt abonnenthjælpeudstyr.

Sløjfemodstanden skal måles med den på fig. III.2.1.1. viste måleopstilling.

Taletilstand

I taletilstand (herunder opkaldstilstand) må den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af abonnentinstallationen og evt. abonnenthjælpeudstyr ikke overstige 600 ohm.

Den ækvivalente jævnstrømsmodstand fordeles normalt på følgende måde

Telefonapparat: max. 400 ohm

Seriemodstand i ekstrainstallationer, apparatkabel og evt. abonnenthjælpeudstyr: max. 200 ohm

Anvendes elektroniske telefonapparater, d.v.s. telefonapparater for analog transmission, men med aktive komponenter, vil modstanden være strømafhængig, og for sådanne apparater gælder, at liniestrømmen ved måling som angivet i fig. III.2.1.1.a. ikke må være mindre end 15.7 mA. Lader dette krav sig med et givet telefonapparat ikke opfylde, vil apparatet dog kunne anvendes, såfremt betingelsen, strøm ikke mindre end 15,7 mA er opfyldt ved måling som angivet i fig. III.2.1. 1.b. I sidstnævnte tilfælde skal det være foreskrevet, at seriekoblet udstyr kun må tilknyttes efter nærmere undersøgelse, som skal dokumentere, at kravet er opfyldt for det aktuelle tilfælde. I givet fald må kravet bringes til at at være opfyldt ved særforanstaltning (batteri-booster, loop extender eller lign.).

Disse krav til elektroniske apparater stilles for at sikre, at sådanne apparater uden særlig undersøgelse lader sig placere overalt uden at give anledning til gener. Således som specifikationen er formet, vil en - nødvendig - undersøgelse af, om strømkravet er opfyldt, kunne begrænses til de få tilfælde, hvor der bliver tale om seriekoblet ekstrainstallationsudstyr eller særudstyr i forbindelse med sådanne apparater.

Signaleringstilstand

1. Tonekodetastatursignalering

Under signalering med tonekodetastatur gælder de under »Taletilstand« anførte betingelser.

2. Nummerskivesignalering.

Under nummerskiveimpulsering eller ciffersending fra impulserende tastatur må den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af abonnementinstallationen og evt. abonnementhjælpeudstyr ikke overstige følgende værdier

a. Åben sløjfe: min. 67 kohm

b. Lukket sløjfe: max. 300 ohm

Den ækvivalente jævnstrømsmodstand under betingelsen lukket sløjfe skal fordeles på følgende måde

Telefonapparat: max. 100 ohm

Seriemodstand i ekstrainstallationer,

apparatkabel og evt.

abonnenthjælpeudstyr: max. 200 ohm

Anvendes elektroniske telefonapparater, d.v.s. telefonapparater for analog transmission, men med aktive komponenter under nummerskivesignalering gælder, at liniestrømmen ved måling som angivet i fig. III.2.1.1.a. ikke må være mindre end 17.6 mA. lader dette krav sig med et givet telefonapparat ikke opfylde, kan måling efter fig. III.2.1.1.b. anvendes i analogi med de betingelser, som er anført i stykket »Taletilstand«. Også i dette tilfælde gælder, at strømmen ikke må være mindre end 17,6 mA.

Rotilstand

I rotilstand skal den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af abonnentinstallationen være større end 200 kohm.

III.2.1.2. Isolationsmodstand.

I rotilstand skal isolationsmodstanden af den samlede abonnentinstallation opfylde følgende krav

Isolationsmodstand mellem a- og b-leder: min. 200 kohm

Isolationsmodstand mellem a- henholdsvis b-leder og jord: min. 10 Mohm

III.2.1.3. Jordsløjfemodstand.

Definition

Ved jordsløjfemodstanden Rjsl af abonnentinstallationen forstås den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand mellem den ene af abonnentudstyrets tilslutningsklemmer til abonnentledningen og neutral jord i den tilstand, hvor abonnenten signalerer med jord som retur.

Værdiområde

Jordsløjfemodstanden skal måles med den på fig. III.2.1.3. viste opstilling og under signalering med jord som retur opfylde følgende betingelser

0 <= Rjsl <= 700 ohm

Overgangsmodstanden mellem abonnentinstallationens jordklemme og neutral jord skal være mindre end 100 ohm.

III.2.2. Forholdene ved ringefrekvens.

III.2.2.1. Impedans mellem a- og b-leder.

For ringe spændinger mellem 30 og 120 volt og med frekvenserne 25 Hz +/- 5 Hz og 50 Hz +/- 5 Hz skal den numeriske værdi af abonnentinstallationens parallelimpedans hidrørende fra klokker, tilslutningsrelæer o.lign. samt eventuel parallelimpedans i abonnenthjælpeudstyr opfylde følgende betingelse

/ Z / = / a + jb / >= 2000 ohm

a >= 1000 ohm

Såfremt der i abonnentinstallationen eller eventuelt abonnenthjælpeudstyr findes serieimpedanser, der indgår under ringningen, skal den samlede værdi af disse impedanser ligge inden for det impedansområde, der er angivet i fig. III.2.2.1.

Parallelimpedans i eventuelt abonnementhjælpeudstyr skal som ovenfor nævnt medregnes i den samlede parallelimpedans, men skal desuden opfylde følgende betingelse

/ Z / = / a + jb / >= 10 kohm

III.2.2.2. Impedans mellem a/b-leder og jord.

Impedansen mellem abonnentinstallationens kortsluttede linieklemmer og jord/stel skal normalt have en numerisk værdi på mindst 1 Mohm ved vekselspændinger med effektværdi op til 120 volt og frekvenser op til 55 Hz.

Såfremt der anvendes ringning med jord som retur, skal den numeriske værdi af abonnementinstallationens parallelimpedans hidrørende fra klokker, tilslutningsrelæer o.lign. målt mellem a/b-leder og neutral jord opfylde de betingelser, der er angivet under afsnit III.2.2.1.

Findes der serieudstyr i abonnentinstallationen eller i eventuelt abonnenthjælpeudstyr, skal impedansen af dette udstyr ligge inden for det impedansområde, der er angivet på fig. III. 2.2.1.

III.2.2.3. Jævnstrømskomponent under ringning.

Når eventuelle indsvingningsforløb er overstået, skal den resulterende jævnstrøm under ringning opfylde følgende krav

For ringespændinger mellem 30 og 120 volt overlejret med en jævnspænding på 44-56 volt skal den samlede jævnstrøm, taget som middelværdi over en hel periode, være mindre end 1,5 mA.

III.2.2.4. Ringeimpedansens transiente egenskaber.

Ringeimpedansen skal overfor påtrykte spændingsspring opfylde de krav, der er angivet i afsnit III.2.4.7.

III.2.2.5. Minimum ringespænding.

Såfremt betingelserne i ovenstående afsnit er opfyldt, kan der garanteres en ringespænding på min. 40 volteff over ringeimpedansen.

III.2.3. Forholdene ved talefrekvenser.

III.2.3.1. Tilpasningsdæmpning af abonnentinstallation.

Tilpasningsdæmpningen af abonnentinstallationens impedans overfor 600 ohm / 0 grader skal i frekvensområdet 300-3400 Hz og for liniestrømme mellem (44/(2200 + Rsl)) A og (56/(500 + Rsl))A, hvor Rsl er abonnentinstallationens ækvivalente sløjfemodstand, i såvel taletilstand som under signalering med tonekodetastatur opfylde følgende krav

At >= 6 dB (svarer til 0,7 Np) i frekvensområdet 300-600 Hz

At >= 9 dB (svarer til 1,0 Np) i frekvensområdet 600-3400 Hz

idet At er defineret ved

At = 20 log10 ((Z+600)/(Z-600)) dB

III.2.3.2. Driftsdæmpning af abonnent- og abonnenthjælpeudstyr.

For liniestrømme som angivet under afsnit III.2.3.1. og med 600 ohm 0 grader som afslutningsimpedanser, skal driftsdæmpningen Ad af det samlede abonnent- og abonnenthjælpeudstyr, målt ved frekvensen 800 Hz henholdsvis i frekvensområdet 300-3400 Hz og med et sendeniveau på 0 dBm, opfylde følgende betingelser

Ad 800 Hz <= 1,5 dB

Ad 300-3400 Hz <= 2 * Ad 800 Hz

III.2.3.3. Jordbalancedæmpning af abonnentinstallation.

I såvel tale- som signaleringstilstand (signalering med jordsløjfe undtaget) skal abonnentinstallationen være balanceret i forhold til jord.

Jordbalancedæmpningen, defineret og målt som angivet i afsnit III.2.3.4., skal i frekvensområdet 50-3400 Hz opfylde følgende betingelser

Aja > = 40 dB ) i frekvensområdet

Ajb > = 40 dB ) 50-600 Hz

Aja > = 46 dB ) i frekvensområdet

Ajb > = 46 dB ) 600-3400 Hz.

III.2.3.4. Måling af jordbalancedæmpning.

Jordbalancedæmpningen skal måles ved hjælp af de måleprincipper, der er vist i nedenstående figurer nr. III.2.3.4.1. og III.2.3.4.2.

Ved målemetoden i fig. III.2.3.4.1. er jordbalancedæmpningen Aja bestemt af

Aja = 20 * log10 * (U/u) - 12 (dB),

hvor U = 5 volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 600 ohm påtrykkes stam kredsløbet (sendeniveau 10 dBm), og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 150 ohm på halvfirer kredsløbet.

Ved målemetoden i fig. III.2.3.4.2. er jordbalancedæmpningen Ajb bestemt af

Ajb = 20 * log10 * (U/u) (dB)

hvor U = 7,75 volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 150 ohm påtrykkes halvfirer kredsløbet (sendeniveau 20 dBm), og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 600 ohm på stam kredsløbet.

III.2.4. Transiente egenskaber for abonnentinstallation uden retransmission af nummerskiveimpulser.

Ved ændringer i sløjfetilstanden i forbindelse med en abonnentinstallation uden retransmission af nummerskivesignaleringen, skal den transiente strøm for abonnentinstallation og evt. abonnenthjælpeudstyr ligge inden for givne variationsområder. Måling af den transiente strøm ved forskellige tilstandsændringer skal foretages efter det måleprincip, der er angivet i fig. III.2.4.

E = 44-56 volt

Kabel = 0 og 1400 ohm

Anvendes kunstkabel skal dette være udformet med jordkapaciteter.

Fig. III.2.4.

Målingerne skal foretages med såvel langt som kort kabel og de givne spændingstolerancer. Det forudsættes, at der opnås stationære strømme mellem de enkelte målinger. For definition af transient strøm henvises til afsnit II.2.1.

III.2.4.1. Sløjfebrydning ved nummerskiveimpulsering.

Installationsform

Abonnentinstallation uden kredse for retransmission af nummerskiveimpulser.

Tilstandsændring

Sløjfebrydning ved nummerskiveimpulsering dvs. tilstandsændringen fra lukket sløjfe til åben sløjfe.

Måleprincip

Værdiområde.

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved sløjfebrydning fremgår af fig. III.2.4.1.

+++TABEL+++

III.2.4.2. Sløjfeslutning ved nummerskiveimpulsering.

Installationsform

Abonnentinstallation uden kredse for retransmission af nummerskiveimpulser.

Tilstandsændring

Sløjfeslutning ved nummerskiveimpulsering, dvs. tilstandsændringen fra åben sløjfe til lukket sløjfe.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm fremgår af fig. III.2.4.2.

+++TABEL+++

III.2.4.3. Polvending uden spærreled.

Installationsform

Abonnementinstallation uden spærreled.

Tilstandsændring

Polvending fra talepolaritet til modsat polaritet eller omvendt.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved polvending fremgår af fig. III.2.4.3.

+++TABEL+++

III.2.4.4. Polvending med spærreled fra ledende til spærret diode.

Installationsform

Abonnementinstallation med spærreled.

Tilstandsændring

Polvending fra ledende til spærret diode.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved polvending fra ledende til spærret diode fremgår af fig. III.2.4.4.

+++TABEL+++

III.2.4.5. Polvending med spærreled fra spærret til ledende diode.

Installationsform

Abonnentinstallation med spærreled.

Tilstandsændring

Polvending fra spærret til ledende diode.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved polvending fra spærret til ledende diode fremgår af fig. III.2.4.5.

+++TABEL+++

III.2.4.6. Genindkobling af talekredsløb eller fødebro.

Installationsform

Alle abonnentinstallationer.

Tilstandsændring

Genindkobling af talekredsløb eller fødebro.

Måleprincip

Værdiområde

Da sending af cifferinformation med nummerskivesignalering skal foregå i tilnærmelsesvis rent ohmsk sløjfe, genindkobles telefonapparatets talesæt, der ofte er induktivt, i sløjfen ved afslutningen af en impulsserie.

Ved retransmission af nummerskiveimpulser fra registerløse landcentraler og PABC'er genindkobles ofte en selvinduktion i sløjfen ved afslutning af en impulsserie.

Indkobling af disse induktive kredsløb kan medføre et dyk i sløjfestrømmen. Ved genindkobling af talesæt eller fødebro skal summen af den statiske strøm og den transiente strøm dog opfylde følgende betingelser

(it + IB)/E) >= 250 mikroA/V for t >= 2 ms

III.2.4.7. Transiente egenskaber under ringning. Installationsform

Alle abonnentinstallationer.

Tilstandsændring

Ind- og udkobling af ringegenerator d.v.s. springvis ændring af spændingen over abonnentinstallationen.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm fremgår af fig. III.2.4.7.

+++TABEL+++

III.3. Abonnentinstallationer med talebro og lokalstrømfødning.

III.3.1. Forholdene ved jævnstrøm.

III.3.1.1. Sløjfemodstand af PBC-installation og evt. abonnenthjælpeudstyr.

Definition

Ved sløjfemodstand Rsl forstås den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PBC-installationen, set fra linieklemmerne, og evt. abonnenthjælpeudstyr.

Sløjfemodstanden skal måles med den på fig. III.3.1.1. viste måleopstilling.

Taletilstand

I taletilstand (herunder opkaldstilstand) må den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PBC-installationen ikke overstige 400 ohm.

Såfremt der i forbindelse med PBC'en anvendes abonnenthjælpeudstyr f.eks. medløbstællertransformator eller lignende, må den samlede ækvivalente jævnstrømsseriemodstand af dette udstyr ikke overstige 100 ohm.

Signaleringstilstand

1. Tonekodetastatursignalering

Under signalering med tonekodetastatur må den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PBC-installationen og evt. abonnenthjælpeudstyr ikke overstige 500 ohm.

Den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand fordeles på følgende måde

PBC-installation: max. 400 ohm Abonnenthjælpeudstyr: max. 100 ohm

2. Signalering med nummerskiveimpulser.

Under signalering med nummerskiveimpulser skal den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PBC-installationen og evt. abonnenthjælpeudstyr overholde følgende betingelser

a. Åben sløjfe: min. 67 kohm b. Lukket sløjfe: max. 300 ohm

Den ækvivalente jævnstrømsmodstand under betingelsen lukket sløjfe fordeles på følgende måde

PBC-installation: max. 200 ohm Abonnenthjælpeudstyr: max. 100 ohm

Rotilstand

I rotilstand skal den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand af PBC- installationen være større end 200 kohm.

Såfremt der i eksisterende PABC'er anvendes strømvending kan det tillades, at der under nedkobling af en forbindelse testes på liniepolaritet med et strømretningsfølsomt relæ. Den ækvivalente jævnstrømsmodstand af dette relæ skal være større end 12 kohm og relæet skal være bortkoblet senest 500 ms efter opnåelse af ropolaritet.

I nye PABC-konstruktioner bør man anvende elektroniske føleranordninger i stedet for strømretningsfølsomme relæer, idet anvendelse af sådanne relæer kan give anledning til falske opkald mod centralen.

III.3.1.2. Isolationsmodstand.

I rotilstand skal isolationsmodstanden af den samlede PBC- installation opfylde følgende krav

Isolationsmodstand mellem a- og b-leder: >= 200 kohm. Isolationsmodstand mellem a- henholdsvis b-leder og jord:>= 10 Mohm

III.3.1.3. Jordsløjfemodstand.

Definition

Ved jordsløjfemodstand Rjsl af PBC-installationen forstås den samlede ækvivalente jævnstrømsmodstand mellem den ene af PBC-installationens tilslutningsklemmer til abonnentledningen og neutral jord i den tilstand, hvor der fra abonnentudstyret signaleres med jord som retur mod offentlig central.

Værdiområde

Jordsløjfemodstanden skal måles med den på fig. III.3.1.3 viste måleopstilling og under signalering med jord som retur ligge mellem følgende grænser

0 <= Rjsl <= 700 ohm

Overgangsmodstand mellem abonnentudstyrets jordklemme og neutral jord: max. 100 ohm.

III.3.2. Forholdene ved ringefrekvens.

III.3.2.1. Impedans mellem a- og b-ledec.

For ringespændinger mellem 30 og 120 volt med frekvenserne 25 Hz +/- 5 Hz og 50 +/- 5 Hz overlejret med en jævnspænding på 44-56 volt skal den numeriske værdi af PBC-installationens impedans opfylde følgende betingelse

Z = (a + jb) >= 2000 ohm

a >= 1000 ohm

Såfremt der i abonnentlinien indgår abonnenthjælpeudstyr med serie- eller parallelimpedanser, skal dette udstyr opfylde følgende betingelse

Z serie <= 400 ohm

Z parallel >= 10 kohm

III.3.2.2. Impedans mellem a/b-leder og jord.

Impedans mellem abonnentinstallationens kortsluttede linieklemmer og jord/stel skal have en numerisk værdi på mindst 1 Mohm ved vekselspændinger med effektivværdi op til 120 volt og frekvenser op til 55 Hz.

III.3.2.3. Jævnstrømskomponent under ringning.

Når eventuelle indsvingningsforløb er overstået, skal den resulterende jævnstrøm under ringning opfylde følgende betingelse

For ringespændinger mellem 30 og 120 volt overlejret med en jævnspænding på 44-56 volt skal den samlede jævnstrøm, taget som middelværdi over en hel periode, være mindre end 1,5 mA.

III.3.2.4. Ringekompleksets transiente egenskaber.

Ringekomplekset skal opfylde de krav, der er angivet i afsnit III.2.4.7.

III.3.2.5. Minimum ringespænding.

Såfremt betingelserne i ovenstående afsnit er opfyldt, vil den minimale ringespænding over PBC-installationens tilslutningsklemmer som funktion af impedansen opfylde de betingelser, der er vist i figur III.3.2.4.

III.3.3. Forholdene ved talefrekvenser

III.3.3.1. Tilpasningsdæmpning.

Tilpasningsdæmpningen At af abonnentudstyrets impedans overfor en impedans på 600 ohm < 0 grader i frekvensområdet 300-3400 Hz og for liniestrømme mellem (44/(2200 + Rsl)) A og (56/(500 + Rsl)) A, hvor Rsl er abonnentinstallationens ækvivalente sløjfemodstand, skal i taletilstand og under signalering med tonekodetastatur opfylde følgende betingelse

At <= 6 dB (ca. svarer til 0,7 Np) i frekvensområdet 300-600 Hz

At <= 9 dB (ca. svarer til 1 Np) i frekvensområdet 600-3400 Hz

idet At er defineret ved

|Z + 600| At = 20 x log10 x |-------| (dB) |Z - 600|

III.3.3.2. Jordbalancedæmpning.

I såvel tale- som signaleringstilstand skal abonnentudstyret være balanceret i forhold til jord. Jordbalancedæmpningen, defineret og målt således som angivet i afsnit III.3.3.3., skal for begge transmissionsretninger gennem PBC'en i frekvensområdet 50-3400 Hz opfylde følgende betingelser

Aja >= 40 dB) i frekvensområdet Ajb >= 40 dB) 50-600 Hz Aja >= 46 dB) i frekvensområdet Ajb >= 46 dB) 600-3400 Hz

III.3.3.3. Måling af jordbalancedæmpning.

Jordbalancedæmpningen skal måles ved hjælp af de måleprincipper, der er vist i figurerne III.3.3.3.1. og III.3.3.3.2., og med afbryderen S såvel åben som lukket.

Ved målemetoden i fig. III.3.3.3.1. er jordbalancedæmpningen Aja bestemt af

Aja = (20 * log10 * (U/u)) - a - 12 (dB)

hvor U (ca.)= 5 volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 600 ohm påtrykkes stam kredsløbet (sendeniveau 10 dBm), og u volt er den spænding som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 150 ohm på halvfirer kredsløbet.

Ved målemetoden i fig. III.3.3.3.2. er jordbalancedæmpningen Ajb bestemt af

Ajb = (20 * log10 * (U/u)) - a (dB)

hvor U (ca.)= 7,75 volt er den elektromotoriske kraft, der gennem 150 ohm påtrykkes halvfirer kredsløbet (sendeniveau 20 dBm), og u volt er den spænding, som på grund af ubalance mod jord overføres til belastningen 600 ohm på stam kredsløbet.

III.3.4. Transiente egenskaber for abonnentinstallation med retransmission af nummerskiveimpulser.

Ved retransmission af nummerskiveimpulser i PABC'er eller andet abonnentudstyr med retransmissionskredse, skal den transiente strøm for abonnentudstyret ligge inden for givne variationsområder ved forskellige tilstandsændringer.

Måling af den transiente strøm ved forskellige tilstandsændringer skal foretages efter det måleprincip, der er angivet i fig. III.3.4.

Målingerne foretages med såvel langt som kort kabel og de givne spændingstolerancer. Det forudsættes, at der opnås stationære strømme mellem de enkelte målinger.

For definition af transient strøm henvises til afsnit II.2.1.

Variationsområderne for den transiente strøm i forbindelse med retransmission af nummerskiveimpulser er vist i afsnit III.3.4.1- III.3.4.3., medens der for øvrige tilstandsændringer henvises til afsnit III.2.4.3.-III.2.4.7.

III.3.4.1. Sløjfebrydning ved nummerskiveimpulsering med retransmission for abonnentudstyr af type I.

Installationsform

Abonnentudstyr af type I (Se endv. afsnit IV.5.) med kredse for retransmission af nummerskiveimpulser.

Tilstandsændring

Sløjfebrydning ved nummerskiveimpulsering, d.v.s. tilstandsændringen fra lukket sløjfe til åben sløjfe.

Værdiområde.

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved sløjfebrydning fremgår af fig. III.3.4.1.

+++TABEL+++

III.3.4.2. Sløjfebrydning ved nummerskiveimpulsering med retransmission for abonnentudstyr af type II.

Installationsform

Abonnentudstyr af type II (se endv. afsnit IV.5) med kredse for retransmission af nummerskiveimpulser.

Tilstandsændring

Sløjfebrydning ved nummerskiveimpulsering, d.v.s: tilstandsændringen fra lukket sløjfe til åben sløjfe.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved sløjfebrydning fremgår af fig. III.3.4.2

+++TABEL+++

III.3.4.3. Sløjfeslutning ved nummerskiveimpulsering med retransmission for abonnentudstyr af type I og II.

Installationsform

Abonnentudstyr af type I og II (Se endv. afsnit IV.5.) med kredse for retransmission af nummerskiveimpulser.

Tilstandsændring

Sløjfeslutning ved nummerskiveimpulsering, d.v.s. tilstandsændringen fra åben sløjfe til lukket sløjfe.

Måleprincip

Værdiområde

Det tilladelige variationsområde for den transiente strøm ved sløjfeslutning fremgår af fig. III.3.4.3.

+++TABEL+++

Del IV: DRIFTSSPECIFIKATIONER FOR JÆVNSTRØMSSIGNALERING PÅ ABONNENTLEDNINGER

IV.1. Polaritetsskema.

Nedenstående polaritetsskema skal være opfyldt på centraludstyrets tilslutningsklemmer.

Ro- og linieblokadetilstand

Almindelige abonnenter: - a + b Strømvendte abonnenter: + a - b Register og taletilstand: - a + b (Herunder kodemodtagere, kontrolkredse m.v.) Spærringspolvending: + a - b Valgslutsignal: 0 a 0 b Ringning: Straksringning: - a/svarer til + b Periodisk ringning: - a/svarer til + b ringning - a + b pause

IV.2. Spærringspolvending.

Definition

Spærringspolvending sendes på abonnentledninger ved afgående, opkald og består af en vending af polariteten fra registerpolaritet til omvendt polaritet og tilbage til registerpolaritet.

Formål

Formålet med udsendelse af spærringspolvendingssignal er at skabe mulighed for såvel fast som abonnentstyret spærring. Signalet kan endvidere anvendes til at foretage kontrol af formuetilstand ved opkald fra mønttelefoner.

Signalkode

Spærringspolvending med abonnent med ventil indkoblet: max. 60 ms Spærringspolvending mod abonnent uden ventil indkoblet: max. 120 ms

Såfremt man af støjhensyn afsender signalet med skrå flanker fra centralen, defineres signallængden som angivet på fig. IV.2.

Signalprogram

Tidspunktet for udsendelse af spærringspolvending skal være afhængig af abonnentkategorien på følgende måde

a. Ved kategorien »tastaturapparat« skal spærringspolvending sendes før klartone og påbegyndes min. 60 ms/max. 120 ms efter opnåelse af registerpolaritet.

b. Ved kategorien »nummerskiveapparat« skal spærringspolvending sendes enten før klartone eller mellem 1. og 2. ciffer.

Udsendes signalet før klartone, skal det påbegyndes min. 60 ms/max. 120 ms efter opnåelse af registerpolaritet.

Udsendes signalet mellem 1. og 2. ciffer, skal det være afsluttet senest 275 ms efter bagkant af sidste impuls i 1. ciffer.

c. Ved kategorien »mønttelefon med nummerskive« skal spærringspolvending sendes mellem 1. og 2. ciffer og være afsluttet senest 275 ms efter bagkant af sidste impuls i 1. ciffer.

d. Ved kategorien »mønttelefon med tonekodetastatur« er der endnu ikke taget stilling til, om der skal udsendes polvending.

IV.3. Valgslutsginal.

Definition

Valgslutsignalet sendes på abonnentledninger ved afgående opkald, hvor registerudkoblingen ikke er forårsaget af A-pålægning. Signalet består af en kortvarig topolet afbrydelse af fødestrømmen.

Formål

Valgslutsignalet anvendes i PABC'er, omstillingsborde m.v. for at markere det tidspunkt, hvorefter der skal være mulighed for tilbagekald.

Signalet kan endvidere anvendes i PABC'er til at styre udkobling af et evt. indskudt ventilkompleks for spærringsformål, udkobling af automatisk nummersender med tonekode m.v.

Signalkode

Valgslutsignalet består af en topolet afbrydelse af fødestrømmen i

150 ms +35ms/-25ms

Såfremt man af støjhensyn ønsker at afsende signalet med skrå flanker fra centralen, skal signalet opfylde de betingelser, der er angivet på fig. IV.3.

Signalprogram

Valgslutsignalet skal sendes så tidigt som muligt efter, at registret har konstateret, at komplet cifferinformation foreligger; dog tidligst 250 ms efter bagkant af sidste impuls i sidste ciffer.

Ved tidsudløsning af registret skal valgslutsignalet sendes umiddelbart før udkobling af registret finder sted: dog tidligst 250 ms efter bagkant af sidste impuls i sidst modtagne ciffer.

IV.4.Sending af cifferinformation fra nummerskive eller automatisk nummersender. (Note 1.).

Definition

Ved sending af cifferinformation fra nummerskive eller automatisk nummersender forstås sending af cifre i form af brydninger af sløjfen mod centralen.

Signalalfabet

Cifferværdien svarer til antallet af afbrydelser, idet dog ciffer 0 består af 10 afbrydelser.

Signalkode

10 Hz nominelt

Alle slutninger skal ligge indenfor intervallet 27-41 ms.

Alle brydninger skal ligge indenfor intervallet 56-80 ms.

16 Hz nominelt

Alle slutninger skal ligge indenfor intervallet 17-26 ms.

Alle brydninger skal ligge indenfor intervallet 35-50 ms.

20 Hz nominelt

Alle slutninger skal ligge indenfor intervallet 14-21 ms.

Alle brydninger skal ligge indenfor intervallet 28-40 ms.

Signalprogram

Sending fra nummerskive

Mellem 2 impulsserier, d.v.s. fra bagkant af sidste impuls i et ciffer til forkant af første impuls i det følgende ciffer, skal der - ud over opvindingstiden - være en konstruktionsbestemt mellemcifferperiode på min. 90 ms.

Sending fra automatisk nummersender

Mellem 2 impulsserier skal der være et tidsinterval (mellemcifferperiode) på min. 450 ms.

Bortkobling af apparatimpedans

Under sendingen af cifferinformation skal apparatimpedansen være bortkoblet og genindkobling må tidigst foretages 5 ms efter bagkant af sidste impuls i et ciffer.

Note 1. Vedr. signalering af tonekodetastatur henvises til TU's cirkulære nr. 20, specifikation nr. 13.

IV.5. Sending af cifferinformation i form af nummerskiveimpulser fra PBC'er med fødebro.

Definition

Ved sending af cifferinformation fra PBC'er med fødebro forstås sending af cifre fra PBC'ens retransmissionsrelæ i form af brydninger af sløjfen mod den offentlige central.

Signalalfabet

Cifferværdien skal svare til antallet af afbrydelser, idet dog ciffer 0 svarer til 10 afbrydelser.

Signalkode

a. PBC'er af typen nr. I. (Se afsnit III.3.4.1.)

Bortkobling af fødebro m.v. (Evt. shuntning med ohmsk modstand) skal foretages enten før eller under 1. afbrydelse i et ciffer. Genindkobling må tidligst foretages 5 ms efter bagkant af sidste afbrydelse i et ciffer.

Alle slutte- og brydetider skal, målt på retransmissionskredsens kontakt, være beliggende indenfor det areal, der er angivet på fig. IV.5.1.

b. PBC'er af type nr. II. (Se afsnit III.3.4.2.)

Bortkobling af fødebro m.v. (Evt. shuntning med ohmsk modstand) skal foretages enten før eller under 1. afbrydelse i et ciffer. Genindkobling må tidligst foretages 5 ms efter bagkant af sidste afbrydelse i et ciffer.

Bortkobles fødebroen før 1. afbrydelse i et ciffer, skal alle slutte- og brydetider, målt på retransmissionskredsens kontakt, være beliggende inden for det areal, der er angivet på fig. IV.5.1.

Bortkobles fødebroen under 1. afbrydelse i et ciffer, skal alle slutte- og brydetider, målt på retransmissionskredsens kontakt, være beliggende inden for det areal, der er angivet på fig. IV.5.2.

IV.6. Modtagning i lokalregistre af nummerskiveimpulser.

Definition

Ved modtagning i lokalregistre af nummerskiveimpulser forstås modtagning af cifre i form af afbrydelser af sløjfen fra telefonapparat eller PBC'en mod den offentlige central.

Signalalfabet

Cifferværdien svarer til antallet af afbrydelser, idet dog ciffer 0 svarer til 10 afbrydelser.

Signalkode

Strømkriterier

Liniestrømme mindre end 8,5 mA skal opfattes som afbrydelser.

Liniestrømme større end 12 mA skal opfattes som slutninger.

Liniestrømme større end 8,5 mA men mindre end 12 mA må opfattes som afbrydelser.

Såfremt centralkonstruktionen åbner mulighed herfor, kan følgende alternativ benyttes, hvor E betyder centralens driftsspænding

Liniestrømme mindre end (10 * E/48 - 1,5) mA skal opfattes som afbrydelser.

Liniestrømme større end (10 * E/48 + 1,5) mA skal opfattes som slutninger.

Liniestrømme større end (10 * E/48 - 1,5) mA men mindre end (10 * E/48 + 1,5) mA må opfattes som afbrydelser.

Tidskriterier

Slutte- og brydetider beliggende inden for det vandret skraverede areal på fig. IV.6. skal opfattes.

Slutte- og brydetider beliggende inden for det skråt skraverede areal på fig. IV.6. må ikke opfattes.

Slutte- og brydetider beliggende mellem de to beskrevne arealer må opfattes.

Signalprogram

Sluttetider større end 275 ms skal opfattes som mellemcifferperioder.

Sluttetider mindre end 275 ms men større end 75 ms må opfattes som mellemcifferperioder.

Brydetider større end 300 ms skal opfattes som A-pålægning.

Brydetider mindre end 300 ms men større end 90 ms må opfattes som A-pålægning.

IV.7. Jævnstrømssignalering med jord som retur.

Definition

Ved jævnstrømssignalering med jord som retur forstås, at der signaleres fra abonnenten mod centralen ved at forbinde den ene eller begge ledere til jord.

Signalprogram

Jævnstrømssignalering med jord som retur må kun foretages i forbindelse med op- og nedkobling samt omstilling af forbindelser.

IV.8. Ringetripning.

Definition

Ved ringetripning forstås den bortkobling af ringespændingen, der skal foretages, når abonnenten løfter mikrotelefonen af efter tilringning og der opnås sløjfeslutning.

Signalprogram

Ringetripning, der skal kunne foretages såvel under ringning som i ringepausen, skal foretages hurtigst muligt og senest 150 ms efter opnået sløjfeslutning.

Falsk ringetripning

Der må hverken ske falsk ringetripning under ringning eller i ringepausen ved belastning af en abonnentlinie med længden 0 med en impedans på 1600 ohm -50 grader (1000 ohm i serie med 5 mikroF) parallelkoblet med en modstand på 17 kohm.

IV.9. Prel på signalkontakter og falske afbrydelser af fødestrømmen.

Definition

Ved prel forstås de utilsigtede kortvarige afbrydelser og slutninger, der kan forekomme ved slutning eller brydning af en relækontakt.

IV.9.1. Prel på impulseringskontakter

Ved såvel slutning som brydning af en nummerskivekontakt, signalkontakt i automatiske nummersendere og PBC'ers retransmissionskredsløb må der maksimalt være en preltid på 1,5 ms.

Prel ved slutning af en signalkontakt regnes med til kontaktens sluttetid, medens prel ved brydning af en signalkontakt regnes med til kontaktens brydetid.

IV.9.2. Prel på øvrige signalkontakter.

Ved såvel slutning som brydning af øvrige signalkontakter må der maksimalt være prel i 5 ms.

Prel ved slutning af en signalkontakt regnes med til kontaktens sluttetid, medens prel ved brydning af en signalkontakt regnes med til kontaktens brydetid.

IV.9.3. Falske afbrydelser af fødestrømmen.

Ud over valgslutsignalet må der ikke under kobling af en forbindelse forekomme afbrydelser af fødestrømmen af større varighed end 5 ms.

IV.10. Sending af »register recall« signal.

Definition

Ved sending af »register recall« signal forstås sending af en tidsbestemt afbrydelse af fødestrømmen med det formål at genindkalde et register i den offentlige central eller en PBC under samtaletilstand.

Signalkode

»Register recall« signalet skal bestå af en afbrydelse af fødestrømmen i 90 ms +/- 40 ms.

IV.11. Opbygning og nedkobling af telefonforbindelser.

Under opbygning og nedkobling af en telefonforbindelse samt under samtale skal forbindelsen kontrolleres som angivet nedenfor.

IV.11.1. Registerstilling.

A-abonnenten skal frigøres senest 500 ms efter A-pålægning.

A-abonnenten skal kobles på linieblokade, såfremt der hengår mere end 15 s +/- 20% fra klartone til drejning af første ciffer eller mere end 15 s +/- 20% mellem to på hinanden følgende cifre.

Ud over ovennævnte tidsovervågning bør der i registret være en katastrofeovervågning på 90 s +/- 20% af den samlede registerbelægningstid.

Hvis registret modtager spærsignal under opbygning af en forbindelse, skal der på centraler med linieblokadetelefonvagt eller hvor linieblokadetilstanden ikke er impulseringssikker udsendes optagettone fra registret i 15 s +/- 20%, hvorefter abonnenten skal kobles på linieblokade med optagettone.

Såfremt registret modtager optagetsignal, skal der på centraler med linieblokadetelefonvagt udsendes optagettone fra registret i 15 s +/- 20%, hvorefter abonnenten kobles på linieblokade med optagettone. Under øvrige centraler skal abonnenten kobles på linieblokade med optagettone umiddelbart efter, at registret har modtaget optagetsignal.

IV.11.2. Samtalestilling.

Centraler uden »register recall« funktion

A-pålægninger mindre end 150 ms må ikke opfattes.

A-pålægninger større end 300 ms skal opfattes.

A-pålægninger større end 150 ms men mindre end 300 ms må opfattes.

Centraler med »register recall« funktion

Afbrydelser mindre end 15 ms må ikke opfattes. Afbrydelser i intervallet 15-30 ms må opfattes som »register recall« signal.

Afbrydelser i intervallet 30-140 ms skal opfattes som »register recall« signal.

Afbrydelser i intervallet 140-200 ms må opfattes som »register recall« signal eller som A-pålægning.

Afbrydelser større end 200 ms skal opfattes som A-pålægning.

B-pålægning skal medføre, at forbindelsen nedkobles efter 90 s +/- 30 s, hvorefter A-abonnenten kobles på linieblokade med optagettone.

Såfremt B-abonnenten ikke besvarer tilringning i løbet af 90 s +/- 30 s, skal forbindelsen nedkobles og A-abonnenten kobles på linieblokade med optagettone.

Del V: DRIFTSSPECIFIKATION FOR RINGESIGNALER FRA OFFENTLIGE AUTOMATISKE CENTRALER

Definition

Ved ringesignaler fra offentlige automatiske centraler forstås ringespændinger, der sendes fra den offentlige central mod telefonapparat eller PBC.

Signalkode

Ringefrekvens: 25 Hz +/- 2,5 Hz

Ringespænding målt over ubelastet abonnentledning og med ringegeneratoren belastet fra tomgang til fuld last: max. 120 Veff

Ringespænding målt over abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 4000 ohm i serie med 20 (my)F og med ringegeneratoren belastet fra tomgang til fuld last: min. 80 Veff

Psofometrisk værdi af ringespænding målt over abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 4000 ohm i serie med 20 (my)F og med ringegeneratoren belastet fra tomgang til fuld last: max. 1 volt

Målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 4000 ohm i serie med 20 (my)F og med ringegeneratoren belastet fra tomgang til fuld last, må en enkelt overtones amplitude ikke udgøre mere end 10% af grundtonens amplitude.

Signalprogram: Straksringning: 250 ms + 150ms / - 50 ms 1. pause: 0-9000 ms Periodisk ringning: 750 ms +/- 150 ms 2. og følgende pauser: 7500 ms +/- 1500 ms Ringning: 250 ms 750 ms 750 ms Pause: 0-9000 ms 7500 ms Hvis centralsystemet åbner mulighed herfor, bør følgende specifikation anvendes: Straksringning: 250 ms +/- 50 ms 1. pause: 3000 ms +/- 600 ms Periodisk ringning: 750 ms +/- 150 ms 2. og følgende pauser: 9000 ms +/- 1800 ms Ringning: 250 ms 750 ms 750 ms Pause: 3000 ms 9000 ms

Del VI: DRIFTSSPECIFIKATION FOR TONESIGNALER

VI.1. Almindeligt.

De i nærværende cirkulære nr. 2, del VI angivne driftsspecifikationer for tonesignaler kræves overholdt under alle i del I angivne miljøbetingelser. Af hensyn til bl. a. elektroniske telefonapparater skal abonnentlinien være påtrykt fødespænding medens tonesignalerne sendes.

VI.2. Klartone.

Definition

Klartone angiver, at abonnenten er blevet tilsluttet et register, og at nummervalget kan begynde.

Signalkode

Tonefrekvens: 425 Hz +/- 25 Hz

Klirfaktor målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: max. 10%

Toneniveau målt over en en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: -9 dBm +/-2,5 dB

Signalprogram

Klartonen består af en ubrudt tone, der skal påbegyndes når registret er klar til at modtage cifferinformation og vedvare til cifferregistreringen er påbegyndt.

VI.3. Optagettone.

Definition

Optagettone angiver, at det valgte abonnentnummer eller den valgte retning er optaget.

Signalkode

Som under afsnit VI.2.

Signalprogram

Optagettonen er et periodisk tonesignal med skiftevis 250 ms +/- 25 ms tone og 250 ms +/- 25 ms pause.

Tone: 250 ms 250 ms 250 ms

Pause: 250 ms 250 ms

Optagettone skal udsendes snarest muligt efter, at registret har modtaget optaget- eller spærsignal. Se endvidere del IV.11.1.

VI.4. Ringetone.

Definition

Ringetone angiver, at der er sket indstilling til den kaldte abonnent og at der udsendes ringning.

Signalkode

Som under afsnit VI.2.

Signalprogram

Straksringetonen, der normalt afsendes fra afgangscentralens register, skal udsendes snarest muligt efter, at der er sket indstilling til den kaldte abonnent.

Straksringetone: 150-500 ms 1. pause: 0-4400 ms Periodisk ringetone: 1000 ms +/- 100 ms 2. og følgende pauser: 4000 ms +/- 400 ms Tone: 150-500 ms 1000 ms 1000 ms Pause: 0-4400 ms 4000 ms

VI.5. Henvisningstone

Definition

Henvisningstone angiver, at den valgte abonnent eller retning ikke er tilgængelig.

Ved indstilling til talemaskine bør henvisningstone udsendes i pauserne mellem meldingerne.

Signalkode

Henvisningstonen er opbygget af 3 toner med frekvenserne

f1 = 950 Hz +/- 50 Hz

f2 = 1400 Hz +/- 50 Hz

f3 = 1800 Hz +/- 50 Hz

Klirfaktor for de enkelte toner målt over en abonnentledning med længde 0 afsluttet med 600 ohm: max. 10%

Toneniveau for de enkelte toner målt over en abonnentledning med længde 0 afsluttet med 600 ohm: -9dBm +/-2,5dB

Niveauforskel mellem de enkelte toner: max. 3 dB

Signalprogram

Toneperiode

Tone med frekvens f1: 330 ms +/- 70 ms

Tone med frekvens f2: 330 ms +/- 70 ms

Tone med frekvens f3: 330 ms +/- 70 ms

Pause mellem de enkelte toner: max. 30 ms

Pause

Mellem hver toneperiode bestående af de tre toner skal der være en pause på 1000 ms +/- 250 ms

Frekvens: f1 f2 f3 f1 f2 f3 330 ms 330 ms Tone: 330 ms 330 ms 330 ms 330 ms Pause: 1000 ms

VI.6. Gældstillingstone.

Definition

Gældstillingstone anvendes i forbindelse med mønttelefoner og angiver, at mønttelefonen står i gældstilling.

Gældstillingstone I.

Anvendes normalt i forbindelse med mønttelefoner.

Signalkode

Som under afsnit VI.5. henvisningstone.

Signalprogram

Som under afsnit VI.5. henvisningstone.

Gældstillingstone II.

Kan anvendes i ældre udstyr og i øvrigt hvor forholdene taler derfor.

Signalkode

Som under afsnit VI.2. klartone.

Signalprogram

Gældstillingstone II er et periodisk tonesignal bestående af 10 (i digital udførelse 8) tonestød med 60 +/- 6 ms tone og 100 +/- 10 ms pause gentaget med 600 +/- 60 ms intervaller.

VI.7. Adviseringssignal.

Som adviseringssignal kan anvendes advarselstone eller tikkertone.

VI.7.1. Advarselstone

Definition

Advarselstone anvendes i forbindelse med parallelapparater m.v. og angiver, at der fra det ene parallelapparat lyttes ind på bestående samtale.

Signalkode

Tonefrekvens. 150 Hz +/- 15 Hz

Klirfaktor målt over generatorklemmerne afsluttet med 600 ohm: max. 10%

Toneniveau målt over generatorklemmerne afsluttet med 600 ohm: 0 dBm +/- 2,5 dB

Signalprogram

Advarselstonen, der er en ubrudt tone, skal påbegyndes senest 100 ms efter, at det ene parallelapparat løftes af, medens der føres bysamtale fra det andet apparat.

VI.7.2. Tikkersignal.

Definition

Tikkersignal anvendes i forbindelse med omstillingsborde, PABC'er m.v. og angiver, at der f.eks. fra omstillingsbordet lyttes ind på bestående samtale.

Signalkode

Som under afsnit VI.2.

Signalprogram

Tikkersignalet er et periodisk tonesignal med skiftevis 5-10 ms tone og 500 ms +/- 50 ms pause.

Tone: 5 ms 5 ms 5ms

Pause: 500 ms 500 ms

VI.8. Hylertone.

Definition

Hylertone er et ubrudt kraftigt tonesignal, der kan udsendes på en abonnentledning for at advisere en abonnent om, at mikrotelefonen ikke er lagt på. Endvidere kan signalet anvendes til at kalde en abonnent, der er på linieblokadetelefonvagt.

Signalkode

Tonefrekvens: 2000 Hz +/- 200 Hz

Toneniveau målt over en abonnentledning med længde 0 og afsluttet med 600 ohm: max. 10 dBm

For at forbedre effektiviteten af signalet kan det tillades, at 2000 Hz tonen moduleres med en frekvens på 5-10 Hz.

Signalprogram

Hylertonen skal begynde med et niveau på ca. 0 dBm og vokse op til max. niveau i løbet af ca. 4s.

Del VII: DRIFTSSPECIFIKATION FOR SIGNALERING MED FREKVENSER UDEN FOR FREKVENSOMRÅDET 300 - 3400 Hz

VII.1. Signalering med 50 Hz vekselspænding mod medløbstæller.

Definition

Ved signalering med 50 Hz vekselspænding mod medløbstæller forstås overføring af takstimpulser med 50 Hz vekselspænding over halvfireren fra offentlig central til medløbstæller hos abonnent.

Signalkode

Signalfrekvens: 50 Hz +/- 2,5 Hz

Psofometrisk værdi af signalspænding målt over par afsluttet med 600 ohm og tilsluttet medøbstæller: max. 1 mV

Signalspænding målt over halvfireren: 100 V +/- 10 V

Signalprogram

Modtageren skal fungere korrekt for takstimpulser på 150 ms +/- 40 ms afsendt med en maksimal hastighed på 2 takstimpulser pr. sekund.

Modtagerspecifikation

Modtageren skal fungere korrekt ved påtrykning af en signalspænding på 80 volt fra sendetransformatoren gennem et kunstigt kabel på 2 x 700 ohm.

Modtageren må ikke fungere for signalspændinger mindre end 10 volt.

Modtageren må ikke fungere for 25 Hz ringespændinger på 0-130 volt påtrykt modtagerens tilslutningsklemmer mellem L1 og jord henholdsvis L2 og jord.

Indgangsimpedans af modtager set fra halvfireren: >= 10 kohm.

VII.2. Signalering med frekvenser >= 3400 Hz.

Definition

Ved signalering på abonnentledninger med frekvenser >= 3400 Hz forstås signalering i forbindelse med mønttelefoner, medløbstællere m.v. hvor signalfrekvenserne kun forekommer på abonnentledningen og ved hjælp af filtre forhindres i at nå centraludstyret.

Frekvenser

Frekvensbåndet deles op i følgende frekvenser

f1: 6kHz +/- 150 Hz

f2: 8kHz +/- 150 Hz

f3: 10kHz +/- 150 Hz

f4: 12kHz +/- 150 Hz

f5: frekvenser >= 14 kHz

Niveauer

For de enkelte frekvenser skal det afgivne effektniveau overholde følgende betingelser

f1: max. 0 dB/1 mW

f2: max. 5 dB/1 mW

f3: max. 10 dB/1 mW

f4: max. 13 dB/1 mW

f5: max. 15 dB/1 mW

Anvendelsesområde

De enkelte frekvensers anvendelsesområde fremgår af nedenstående

Signalretning Frekvens Central Abonnent Anvendelse -6 kHz <------ Oplukning af sammenmærkede numre o. lign. 8 kHz ------> Reserve 10 kHz <------ Signalering i forbindelse med mønttelefoner. 12 kHz ------> Signalering i forbindelse med medøbstællere. >= 14 kHz PCM- eller BF-udstyr på abonnentledninger, datatransmission o. lign.

Niveaubegrænsning

Mod centralen

På centralen skal der indkobles et balanceret filter mellem central og abonnentlinie. Filteret skal have en driftsdæmpning, der er så stor, at niveauet for den pågældende signalfrekvens på centralsiden er begrænset til - 25 dB/l mW. Filterets driftsdæmpning i frekvensområdet 300-3400 Hz, målt med 600 ohms afslutning, skal være mindre end 0,45 dB.

Mod abonnenten

Såfremt signaleringen foregår i taletilstand, skal der mellem telefonapparat og signaleringsudstyr indskydes et filter med en driftsdæmpning overfor den anvendte signaleringsfrekvens på min. 35 dB. Filterets driftsdæmpning i frekvensområdet 300-3400 Hz, målt med 600 ohms afslutningsimpedanser, skal være mindre end 0,25 dB.

(* 1) I konsekvens af ændret arbejdsdeling på telekommunikationsområdet pr. 1.1.1991 ophæves cirkulæret som statslig forskrift, idet ansvaret for disse bestemmelser, der vedrører interne forhold i Tele Danmark A/S, er overgået til dette selskab.