FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.406-1 om supplerende bestemmelser vedrørende tildeling af fortjensttegnet for god tjeneste i forsvarets reserve, (FFR).
Statutory Text (2 Articles)
FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE P.406-1 om supplerende bestemmelser vedrørende tildeling af fortjensttegnet for god tjeneste i forsvarets reserve, (FFR).
Ref.: KFF B. 12-1978.
GENERELT
1. Fortjensttegnet kan tildeles militært personel af forsvarets reserve med et ansættelsesområde, der omfatter Forsvarsministeriet med tilhørende myndigheder og institutioner.
ERHVERVELSE
2. Ud over det ved ref. anførte fastsættes i overensstemmelse med ref. § 7 følgende vedrørende erhvervelse af fortjensttegnet
a. Det personel af reserven, hvem fortjensttegnet tildeles, skal den 16 APR pågældende år have påtaget sig rådighedspligt. b. Fortjensttegnet kan ikke tildeles personel af reserven, der tidligere har erhvervet eller som ifølge kontraktansættelse eller anden ansættelsesform har mulighed for at erhverve et af de for god tjeneste i forsvaret stadfæstede hæderstegn. c. Officerer, der efter afsked af linien meddeles tilladelse til at indtræde i nummer i reserven, deler vilkår med personel af reserven angående erhvervelse af fortjensttegnet. Tilsvarende er gældende for officerer af reserven til frivillig, vedvarende tjeneste og militært personel med kontrakt om langtidstjeneste, som efter kontraktophør står til rådighed i forsvarets reserve.
BEREGNING-AF-TJENESTETID
3. Følgende tjenesteformer indgår ved beregning af de fulde 25 års tjenestetid; alt efter det fyldte 20. år
a. Værnepligtstjeneste. b. Almindelig rådighedspligt eller begrænset rådighedspligt (hvor der er forrettet tjeneste inden for kontraktperioderne), idet der dog for opnåelse af de fulde 25 års tjenestetid kræves, at der indgår en uafbrudt periode med rådighedspligt på mindst 8 år. c. Tidligere tjenestemandsansættelse i forsvaret som officer eller tidligere ansættelse på kontrakt som befalingsmand og/eller menig i forsvaret, idet der dog for opnåelse af de fulde 25 års tjenestetid kræves, at der indgår mindst 8 års tjeneste i reserven med uafbrudt rådighedspligt (hvor der er forrettet tjeneste inden for kontraktperioderne).
INDBERETNING
4. Personelforvaltende myndigheder indberetter årligt den 1 JAN om det personel af forsvarets reserve, der 16 APR det pågældende år opfylder betingelserne for tildeling.
Indberetning foretages på FMI vare nr. 576.077.
UDLEVERING
5.
a. Fortjensttegnet overbringes på passende måde. b. De der tildeles fortjensttegnet er fritaget for i den anledning at søge audiens.
EB
J. O. FISCHER
kontreadmiral
Chef for Personelstaben
Fordeling: Standardfordeling.