Kundgørelse for Forsvaret B.14-1978. BESTEMMELSER om den kirkelige betjening af forsvaret, herunder ansættelse og aflønning af værnspræster af reserven.
Table of Provisions (10)
Statutory Text (10 Articles)
§ 1. Bestemmelserne omfatter gejstligt personel, som er designeret til at forrette tjeneste i forsvaret ved de mobiliseringsstyrker, der er opstillet i medfør af §§ 6 - 8 i lov nr.334 af 18.juni 1969 om forsvarets organisation m.v., jfr. Kundgørelse for Forsvaret B.22-1973.
Generelle bestemmelser.
§ 2. Den kirkelige betjening af forsvarets personel udføres i overensstemmelse med de for præstetjeneste i den danske folkekirke i almindelighed gældende bestemmelser, idet der tages fornødent hensyn til personel, der ikke tilhører folkekirken.
Stk.2. Til varetagelse af den kirkelige betjening af forsvaret ansættes gejstligt personel, omfattende feltprovst, orlogsprovst og flyverprovst (værnsprovster), feltpræster, orlogspræster og flyverpræster (værnspræster), jfr. § 3 i lov nr.335 af 18.juni 1969 om forsvarets personel (Kundgørelse for Forsvaret B.14-1969), idet de pågældende ved ansættelsen skal opfylde betingelserne for at kunne beskikkes til præsteembeder i folkekirken.
Til at varetage den i § 1 nævnte tjeneste kan endvidere anvendes teologiske kandidater til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste).
Stk.3. Det gejstlige personels tjeneste omfatter afholdelse af gudstjenester, forvaltning af sakramenterne, samtaletimer, sjælesorg og udførelse af kirkelige handlinger iøvrigt.
Det gejstlige personel kan desuden - i den udstrækning det kirkelige arbejdes omfang tillader det - anvendes inden for velfærdsområdet efter forsvarskommandoens nærmere bestemmelse.
Stk.4. Det kirkelige tilsyn med den gejstlige tjeneste i forsvaret varetages af biskoppen over Københavns stift, der af værnsprovsterne modtager nødvendig orientering om forhold vedrørende den kirkelige betjening af forsvaret.
Stk.5. Forsvarskommandoen fastsætter de nærmere bestemmelser for den gejstlige tjeneste m.v. Værnsprovsterne er faglige rådgivere for forsvarskommandoen på den gejstlige tjenestes område og er i gejstlige anliggender foresatte for værnspræster og teologiske kandidater til pligtig tjeneste (værnepligtstjeneste).
Ansættelse og afskedigelse.
§ 3. Værnsprovster ansættes ved kirkeministeriets foranstaltning og stilles til rådighed for forsvarsministeriet.
Stk.2. Forsvarschefen ansætter værnspr ster af reserven, for præster i folkekirken efter forud indhentet godkendelse fra biskoppen over det stift, hvor den pågældende gør tjeneste.
Stk.3. Værnspræster afskediges af reserven med udgangen af den måned, hvori de pågældende fylder 60 år.
Tjeneste, aflønning m.v.
§ 4. Værnspræster af reserven er forpligtet til at udføre det med tjenestestillingen forbundne administrative og planlæggende arbejde og/eller at forrette tjeneste efter nærmere aftale med den personelforvaltende myndighed i det enkelte tilfælde, med det formål at give en vedligeholdende og i nødvendigt omfang videregående uddannelse og øvelse i de tjenestefunktioner, den pågældende værnspræst skal bestride i den tjenestestilling, hvortil han er eller senere påregnes designeret.
Stk.2. Værnspræster af reserven, der er omfattet af stk.1, genindkaldes ikke til efteruddannelse efter bestemmelserne i § 9, 2.punktum, i lov nr.334 af 18.juni 1969 om forsvarets organisation.
§ 5. Under tjeneste i forsvaret oppebæres sædvanlig løn m.v. fra kirkeministeriet. Såfremt der i særlige tilfælde ansættes værnspræster, der ikke er ansat/lønnet i folkekirken, fastsættes eventuel aflønning m.v. i det enkelte tilfælde efter indstilling til forsvarsministeriet.
Stk.2. For FN-tjeneste m.v. gælder de af forsvarsministeriet særligt fastsatte regler.
Stk.3. Til det af nærværende bestemmelser omfattede personel vil der ikke kunne ydes godtgørelse for overarbejde, mistede fridage, nattjeneste, forskudt tjeneste m.v.
Time- og dagpenge m.v.
§ 6. Under tjeneste i forsvaret ydes der befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge, udkommandogodtgørelse m.v. efter de for militære tjenestemænd gældende regler.
Stk.2. Under indkaldelsen kan det sted, hvor den faste bopæl (tjenestestedet) er beliggende, anses som fast tjenestested i henseende til beregning af befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge m.v. og udkommandogodtgørelse. Det er herved en forudsætning, at bopælen er beliggende i en sådan afstand fra det militære tjenestested, at betingelserne for udbetaling af time- og dagpenge m.v. og udkommandogodtgørelse er opfyldt. Ved indkaldelse vil bestemmelsen i Kundgørelse for Forsvaret B.10-1974, § 8, være at iagttage.
Stk.3. Ved indkaldelse ydes kilometergodtgørelse med laveste sats efter de herfor fastsatte bestemmelser eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige befordringsmidler.
Stk.4. De omhandlede godtgørelser ydes efter de for militære tjenestemænd i tilsvarende lønramme og stillinger fastsatte regler.
Uniformsbestemmelser.
§ 7. Der ydes fri mundering eller tilskud til mundering i et af forsvarsministeriet nærmere fastsat omfang.
Ikrafttrædelse- og overgangsbestemmelser.
§ 8. Bestemmelserne træder i kraft den l.august 1978.
Stk.2. Med virkning fra den 31.juli 1978 udgår Kundgørelse for Forsvaret B.25-1964 og B.12-1974, pkt.2.
Stk.3. Gejstligt personel, der er udnævnt forud for denne kundgørelses ikrafttrædelsesdato, kan vælge at bevare hidtidige aldersgrænser.
FMN 6.kt. 83-24.
Poul Søgaard
Kundgørelse for Forsvaret B.14-1978. BESTEMMELSER om den kirkelige betjening af forsvaret, herunder ansættelse og aflønning af værnspræster af reserven.
Efter forhandling med bl.a. kirkeministeriet fastsættes følgende