Vejledning for HF-selvstuderende i biologi

Vejledning for HF-selvstuderende i biologi

FÆLLESFAG

Forudsætninger

Viden og erfaringer fra mange fag og fagområder kan inddrages i belysningen af de problemstillinger, som biologipensum omhandler, men der forventes ikke specielle forudsætninger hos de studerende.

Formål

Der henvises til undervisningsministeriets bekendtgørelse af 24. april 1974 om højere forberedelseseksamen (§ 30) og til den tilhørende Vejledning og retningslinier for hf-undervisningen (specielt side 39-40). Det vil heraf fremgå, at formålet med undervisningen ikke er at give de studerende en fælles faglig basisviden, men derimod at træne dem i at gennemføre kritiske analyser af information med biologisk indhold, således som man møder den i aviser, radio, TV og populærvidenskabelige artikler. Dette søges opnået ved at de studerende får viden om udvalgte emner inden for biologien, idet de arbejder med fagets principper og metoder (herunder forsøg i laboratorium og i naturen). Fagets samfundsmæssige aspekter skal fremhæves og den studerende skal have mulighed for at erkende, at mange samfundsvigtige problemer kun løses ved at anvende viden og metoder fra flere fag herunder biologi.

Indhold

Hf-fællesfagsbiologien omfatter udvalgte emner inden for menneskets biologi på populationsniveau , d.v.s. problemer som vedrører grupper af mennesker. Det tilrådes de selvstuderende i god tid at kontakte en faglig vejleder , for sammen med hende/ ham at diskutere de mange muligheder for at sammensætte et egnet pensum til biologi fællesfag. Især for selvstuderende kan der være fordele forbundet med kun at læse tre af de fire emner, som bekendtgørelsen omtaler, og så gøre mere ud af et af de tre valgte emner. De fire undervisningsemner skal kort beskrives her, mens en mere uddybende behandling må foretages sammen med den faglige vejleder.

1. Genetik . Emnet drejer sig om arvelighed og herunder spørgsmålet om, de arvelige anlægs og miljøets betydning for egenskabers udvikling hos mennesket. Som eksempel kan nævnes arveanlæggenes og ernæringens betydning for et menneskes eller en gruppe menneskers legemshøjde. Genetikken omhandler også problemet om strålings og kemikaliers indflydelse på arveanlæggene, herunder f.eks. spørgsmålet om befolkningens gensammensætning ændres.

2. Populationsbiologi. Emnet er nøje sammenhængende med det 4. emne: økologi, og vil oftest kunne behandles sammen med dette. Som eksempler på områder, der kan behandles under populationsbiologi og økologi, kan f.eks. nævnes: befolkningseksplosionen (der bliver stadig flere mennesker på jorden), sundhedsproblemer i industrialiserede og ikke-industrialiserede lande, over- og underernæringsproblemer, ressourceproblemer.

3. Etologi . Etologi er læren om dyrs adfærdsbiologi. Emnet berører en række biologiske begreber (refleks, instinkt m.v.) og arbejdsmetoder, men når det drejer sig om analyser og vurderinger af menneskers adfærd, må biologiens bidrag analyseres og vurderes i forhold til samfundsvidenskabelige og humanistiske, fags viden, erfaringer og metoder. (Mener de forskellige fag, f.eks. det samme, når de taler om aggressiv adfærd?). Selvstuderende tilrådes at afgrænse etologiens emneområde i samarbejde med den faglige vejleder.

4. Økologi . Ud over de allerede nævnte områder, dækker menneskets økologi områder som f.eks. forurening, arbejdsmiljø og boligmiljø samt landbrugets økologi.

Fællesfagsbiologi drejer sig primært om at analysere og vurdere overordnede helheder og sammenhænge, hvorfor man kun hvor det er nødvendigt, vil gå i detaljer med det enkelte individs, det enkelte organs (hjerte, lunger m.v.) og den enkelte celles opbygning og funktionsmåder. Disse niveauer behandles mere indgående i forbindelse med biologi tilvalg.

På kurserne tilsigtes en nøje sammenhæng mellem den tekstmæssige behandling af stoffet og udførelsen af øvelser og forsøg i tilknytning hertil. Den mulighed har selvstuderende ikke, men det tilrådes meget, at de har sat sig grundigt ind i det valgte stof inden de starter på et af de obligatoriske laboratoriekurser (se nedenfor), som så vil give den selvstuderende lejlighed til at repetere vigtige definitioner og begreber i en eksperimentel sammenhæng. Det vil bidrage til sammenhængen i stoffet.

Laboratoriekursus . Tilmelding til eksamen forudsætter for selvstuderende, at de har fulgt og fået godkendt et af de af direktoratet for gymnasieskolerne og højere forberedelseseksamen foranstaltede laboratoriekurser. Disse omfatter praktiske øvelser og træning i udførelsen af kontrollerede forsøg. Over de udførte øvelser og forsøg føres laboratoriejournal og på grundlag af denne skrives et antal rapporter. Omfanget af rapportskrivningen svarer til ca. 30 almindeligt håndskrevne sider (jfr. skrivelse om omfanget af skriftlige arbejder i biologi på hf, j.nr. 31-99-03/77). Kursets varighed er ca. S dage.

Eksamensopgivelserne

På pensaindberetningsskemaet angives tydeligt, om alle fire emner opgives eller, hvis kun tre emner opgives, hvilket af disse der er læst i udvidet omfang. Under emnernes overskrift angives tydeligt, hvilken litteratur der er læst. Stoffet skal være specificeret med forfatter, titel, sidetal, årstal for udgivelsen eller udgavens nr.

Da avissider, sider i en populærvidenskabelig artikel eller i en lærebog ikke er sammenlignelige, og da emner og områder kan variere en del i sværhedsgrad, kan der ikke fastsættes et bestemt antal stofsider. Det tilrådes derfor meget, at den selvstuderende på et tidligt tidspunkt diskuterer sit pensumforslag med den faglige vejleder .

Da pensum indsendes før tidspunktet for afholdelse af laboratoriekursus kan den studerende ikke angive titel på de udførte øvelser/forsøg. Det er tilstrækkeligt at anføre, at tilmelding til kursus har fundet sted. Når kursus er gennemført og godkendt, anføres rapporterne på det returnerede skema med de godkendte eksamensopgivelser. Dokumentation for gennemført kursus medbringes til eksamen.

Eksamen

Til eksamen må de opgivne bøger, udklip etc., egne notater, laboratoriejournal og rapporter medbringes og anvendes i såvel forberedelsestiden som under eksaminationen. Det udleverede spørgsmål skal forsynes med bilagsmateriale (tabeller, figurer og lignende) og vil ofte indeholde nogle underspørgsmål. Bilagsmaterialet kan være fra det opgivne stof, men kan også være ukendt. I sidstnævnte tilfælde vil det have tilknytning til det opgivne stof. Eksaminations- og forberedelsestiden er ca. 20 min.

TILVALGSFAG

Forudsætninger

Tilvalgsundervisningen bygger på fællesfagsundervisningen og til skriftlig eksamen opgives både pensum fra fællesfaget og fra tilvalgsfaget. Det er imidlertid muligt for en selvstuderende at gå op til eksamen direkte på det niveau, som hun/han mener at kunne opfylde. Det er blot en forudsætning at den studerende har gennemført alle de krævede øvelser og forsøg på begge niveauer, eller en sådan kombination, at begge niveauer anses for dækket.

Formål

Formålet er det samme som for fællesfaget, blot er niveauet højere, og man går mere i dyben på individ-, organ-, celle- og molekylniveau.

Indhold

Som tilfældet er for fællesfaget, behandles der også i tilvalgsfaget udvalgte emner . Tre hovedområder skal dækkes: livsytringer (1/2), økologi (1/3) og speciale (1/6). I parantes er angivet den tids~ og stofmæssige vægtning af de tre hovedområder. Specialet er en eksperimentel eller litteraturmæssig uddybning af emner enten fra livsytringer eller fra økologi, og det må ikke forveksles med 2. årsopgaven. Med hensyn til en nøjere beskrivelse af de tre hovedområder henvises til bekendtgørelsen, Vejledning og retningslinier for hf-undervisningen og til de nødvendige forhandlinger med den faglige vejleder . Her skal vi blot understrege, at m.h.t. den studerendes kendskab til kemi og biokemi må formelkendskabet ligge på genkendelsesniveauet, og kendskabet til processer som f.eks. fotosyntese, gæring og respiration må dreje sig om udgangspunkt og slutresultat (herunder energiforhold). En del kemiske stoffer og processer vil kunne beskrives ved hjælp af symboler (f.eks. cirkler og andre figurer).

Den studerendes opmærksomhed henledes på, at der på alle kurser findes en omfattende opgavesamling: Vejledende eksempler på eksamensopgaver i biologi til højere forberedelseseksamen, tilvalgsfag, undervisningsministeriet, 1975. Endvidere henvises til eksamensopgaverne siden 1975. Det skal understreges, at et konkret pensum ikke medfører, at den enkelte studerende kan løse samtlige opgaver i opgavesamlingen eller i det enkelte opgavesæt, som indeholder det dobbelte antal opgaver af det, der skal løses. Dette er et resultat af valgmulighederne i pensumopgivelserne. Der

bør trænes i skriftlig opgavelæsning og -løsning

Laboratoriekursus . Også tilvalgsfaget kræver, at den studerende har fået godkendt et laboratoriekursus for tilvalgsstuderende, for at indstilling til eksamen kan foretages. Se endvidere under fællesfag. Kursets varighed er ca. 8 dage.

Eksamensopgivelser

Se under fællesfaget.

Eksamen

Som nævnt eksamineres der både i skriftlig og mundtlig biologi. Til mundtlig eksamen opgives kun tilvalgspensum, mens der til skriftlig eksamen eksamineres både i fællesfags- og i tilvalgsfagspensum. Se endvidere under fællesfag.

Poul Breum

/Per Geckler