Skrivelse om den større skriftlige opgave i tysk (HF)

Skrivelse om den større skriftlige opgave i tysk (HF)

Opgaven er i tysk på vej til at finde en for faget passende form. For at støtte denne udvikling gives der i det følgende i tilslutning til afsnittet om 2. årsopgaven i »Vejledning og retningslinier for hf-undervisningen i tysk« (maj 1974) og på baggrund af hidtidige erfaringer en gennemgang af, på hvilke punkter man skal være specielt opmærksom for at undgå problemer.

Så snart den studerende har meldt sig med ønske om at skrive opgaven, må læreren være indstillet på at afse den fornødne tid til vejledning . Det er af betydning for den studerendes fortsatte motivation, at læreren hjælper med en afklaring af, om det påtænkte arbejde lader sig realisere under fagets betingelser. Dette er ofte svært for den studerende selv at afgøre, især når interessen for et emne går tilbage til tiden før hf-studiets påbegyndelse.

Når et område er fastlagt, må der straks begynde en vejledning med hensyn til det materiale , som skal gennemarbejdes, herunder også rådgivning dels om, hvordan materialet kan opsøges, dels om arbejdsformer. Det kan være nødvendigt at klargøre begreber som primærtekst og sekundærlitteratur, skønlitterær tekst over for dokumentarisk o.l.

Det må stå klart, at materialet, og da især for primærteksters vedkommende, skal være originalt og tysksproget, og at dette skal fremgå af besvarelsen. Hvis der til supplering af det tilgrundliggende skriftlige materiale inddrages illustrationer eller båndafspilninger, må der sørges for, at disse kan være til disposition for bedømmerne.

En hensigtsmæssig formulering af »området« er en støtte for den studerende i det grundlæggende og forberedende arbejde.

Der må udvises stor omhu med afgrænsningen i bredden og dybden, d.v.s. det ydre omfang af stof, som skal gennemarbejdes, og dette stofs sværhedsgrad både indholdsmæssigt og sprogligt-stilistisk. I betragtning af spredningen i de studerendes forudsætninger lader der sig næppe opstille normerede krav. Som regel bør man dog nok undgå hele forfatterskaber, men også visse litterære enkeltværker, som kan være for omfattende eller krævende. Der må også advares mod alment formulerede emner af samfundsmæssig og politisk eller videnskabelig art (f.eks. »Tysk socialpolitik« eller »Freuds psykoanalyse«).

Når skønlitterære emner hidtil synes at have domineret på bekostning af ikke-litterære, kan det til dels skyldes, at man for de sidste har haft et for højt ambitionsniveau. I tilfælde, hvor dette bl.a. beror på materialets omfang, skulle det være muligt, uden at sætte lødigheden over styr, at opnå en bedre repræsentation og variation, når man holder sig for øje, at en klar afgrænsning af stoffet her er mere nødvendig end ved litterære emner.

En nøje gennemtænkt ordlyd af »titlen« er ikke blot en hjælp for den studerende ved opgavens løsning men også en afgørende forudsætning for censors medvirken til en rimelig bedømmelse af besvarelsen.

Titlen bør derfor formuleres så detaljeret, at den ikke nærmer sig en gentagelse af beskrivelsen af området. Det anbefales som rettesnor at formulere kravene under hensyntagen til, at den uge, der er afsat til besvarelsen, også virkeligt er tilstrækkelig.

Målet må være, at »området« karakteriserer den forudgående bredere beskæftigelse med et stof, medens »titlen« nøjere fastlægger de rammer, inden for hvilke udarbejdelsen af opgaven skal foregå.

Det kan bl.a. betyde begrænsning gennem fremhævelse af bestemte angivne dele af materialet, hvorimod der må gives afkald på f.eks. at følge udviklinger gennem hele værker af større omfang.

Titlen må desuden kunne vise, om opgaven er tænkt besvaret helt eller fortrinsvis på en behandling af primærlitteratur, eller om sekundærlitterære tekster også indgår.

Generelt kan der endvidere være grund til at minde om det formålstjenlige i, at samspillet mellem indholdet og den ydre fremtrædelsesform er i orden. Hertil hører f.eks. en ledning, som beskriver sigtet med arbejdet, en overskuelig inddeling af opgaven (med paginering), en praktisk indretning af henvisninger og noter, en afsluttende sammenfatning med eventuel konklusion og en korrekt udarbejdet litteraturfortegnelse.

Ovenstående bemærkninger sigter på den almindelige hf-studerendes muligheder for at skrive større skriftlig opgave i tysk. Det siger sig selv, at studerende med særlige forudsætninger på et eller andet felt skal have lejlighed til at udnytte disse, ligesom det i det hele taget må anses for at være i fagets interesse, at opgaven ikke presses ind i stive former.

I det følgende bringes et par eksempler på formuleringer, som skulle have gode muligheder for at lægge op til rimelige besvarelser, samt et par eksempler, hvor der vil være mindre gode muligheder.

Eksempel 1.

Område: G. Wallraffs reportager.

Opgavetitel: Der ønskes eksempler på og begrundelse for Wallraffs emnevalg - set i relation til Forbundsrepublikkens grundlovs artikler 1 - 19 (die Grundrechte) - samt en kritisk behandling af hans metode.

Kommentar

Område og opgave for omfattende og krævende.

Eksempel 2.

Område: 5 rapporter fra G. Wallraff: 13 unerwünschte Reportagen (titlerne anført).

Opgavetitel: Journalisten Wallraff. - På grundlag af de nævnte reportager ønskes en redegørelse for Wallraffs arbejdsmetode. Redegør dernæst for, hvorledes kirken, hospitalsmiljøet og militæret fremtræder i artiklerne, og giv en begrundelse for den opsigt, som reportagerne har vakt.

Kommentar

Område og opgave er stadig krævende, men udformningen er mere overkommelig.

Eksempel 3.

Område: H. Boells forfatterskab.

Opgavetitel: En redegørelse for hjemvendelsesproblematikken i Boells forfatterskab med særligt henblik på »Und sagte kein einziges Wort« og »Haus ohne Huter«.

Kommentar

Området er for stort, og opgaven er uklar og ikke tilstrækkeligt afgrænset.

Eksempel 4.

Område: H. Boell: »Die verlorene Ehre der Katharina Blum« og

»Bildzeitung« d. 29. november 1976 - 12. december 1976.

Opgavetitel:»Die verlorene Ehre der Katharina Blum«. - Redegør for Boells fremstilling af pressen i ovennævnte roman, idet udgangspunktet skal tages i avisartiklerne s. 32-35, s. 35-38, s. 100-102. Undersøg, hvilke interesser denne form for journalistik varetager og hvilken magt Boell tilskriver den. Giv til slut ud fra eget studium af »Bildzeitung« en vurdering af Boells skildring.

Kommentar

Området er afgrænset, og opgaven rummer præcise anvisninger.

Eksempel 5.

Område: Berufsverbot.

Opgavetitel: Beskrivelse og diskussion af Berufsverbot i Vesttyskland i dag under inddragelse af Berufsverbot i andre, både vestlige og østlige, lande.

Kommentar

Området er for bredt, og opgaven falder desuden næsten sammen med området og bliver derved for omfattende.

Eksempel 6.

Område: Franz Joseph Strauss.

Opgavetitel: Franz Joseph Strauss som ledende skikkelse inden for det vesttyske parti CSU. Gør på grundlag af artiklerne (...) rede for F.J. Strauss' politiske karriere og politiske anskuelser, og sammenlign fremstillingen og holdningen i de tre artikler.

Kommentar

God formulering med balance mellem område og opgave.

Eksempel 7 . Område: R.W. Fassbinder.

Opgavetitel: Kvindeportrætter i Fassbinders Martha og Petra von Kant, idet manuskripterne til Martha og teaterstykket Petra von Kant bruges som udgangspunkt.

Kommentar

Området er for omfattende, og opgaven er for løst og uforpligtende formuleret.

Eksempel 8.

Område: Brechts »Dreigroschenoper«.

Opgavetitel: Der ønskes en karakteristik af stykkets hovedperson, MacHeath, belyst gennem hans forhold til stykkets øvrige personer med henblik på en konklusion om stykkets samfundskritiske holdning.

Kommentar

Området har et rimeligt omfang, og opgaven giver nogenlunde klar anvisning på, hvordan der kan lægges en linje i behandlingen.

Eksempel 9.

Område: Prosatekster af Marie Luise Kaschnitz.

Opgavetitel: På baggrund af Marie Luise Kaschnitz' noveller Lange Schatten, Der Strohhalm, Popp und Mingel, Das dicke Kind, Eines Mittags Mitte Juni, Schneeschmelze, Ja, mein Engel, Wer kennt seinen Vater - ønskes en stilistisk undersøgelse af disse og en gennemgang af gennemgående temaer.

Kommentar

Området er for alment angivet, og opgavens krav om stilistisk og tematisk behandling sigter meget højt og burde begrænses og præciseres.

Eksempel 10.

Område: Günter Kunert og Wolf Biermann.

Opgavetitel: En sammenligning af Biermann og Kunert, specielt med henblik på deres forskellige forhold til det politiske system i DDR.

På grundlag af udvalgte tekster af Biermann og Kunert redegøres for, hvilke hovedtemaer der synes at være karakteristiske for de to forfattere. Eventuelle ligheder og forskelle påpeges. Ud fra dette - samt eventuelle andre årsager - søges en forklaring på den forskellige behandling, de to forfattere har været udsat for fra myndighedernes side.

Kommentar

Området burde sige mere end blot navnene, men opgaven er til gengæld så detaljeret, at den må kunne give passende hjælp til at arbejde med stoffet, idet der forudsættes god baggrundsviden.

A. Terp

/Poul Husum