Skrivelse om den større skriftlige opgave i formning

Skrivelse om den større skriftlige opgave i formning

I undervisningsvejledningen for hf er 2. årsopgaven i formning defineret således

2. Årsopgaven er en skriftlig besvarelse af en af læreren stillet opgave, der klart afgrænser et område indenfor et af den studerende valgt interesseområde ». (Mine fremhævelser).

Når det er understreget, at her er tale om en skriftlig besvarelse indenfor et fag, der beskæftiger sig med billeder, skyldes det, at opgaven skal kunne vurderes på lige fod med opgaver stillet og skrevet i andre fag. Men opgaven skal dog ligge inden for fagets grænser - hvilket indebærer, at hovedvægten skal ligge på visuelle

problemstillinger.

Vi må erkende, at vi ikke råder over et måleapparat, som kan vurdere et billedudtryk i forhold til et verbalt udtryk. Man kan forsøge at forestille sig de vanskeligheder, det vil afstedkomme for en censor, som modtager en buste i ler - uden skriftlige kommentarer - til vurdering som 2. årsopgave!

Det udelukker naturligvis ikke at vælge områder, som indebærer, at eleven skal arbejde eksperimentelt, men eksperimentet må følges af et skriftligt materiale, som indeholder en redegørelse for eksperimenterne og en konklusion på opgaven.

Forholdet mellem lærerens formulering af den endelige opgave og elevens valg af interesseområder har skabt en del vanskeligheder. Der er, i tiden efter den ny bekendtgørelses fremkomst, fremkommet opgaver, hvori område og opgavetitel har været identiske, og det er i strid med undervisningsvejledningen.

Det må slås fast, at det er den studerende, som vælger sit område - gerne bredt formuleret, for derefter - under studiet af området - at finde frem til underområder, der kan lægges til grund for dyberegående studier. Til sidst stiller læreren en præcist formuleret og afgrænset opgave indenfor det omtalte underområde.

Denne proces er af pædagogisk art, og den kan ikke foregå uden lærerens rådgivning.

Det er lærerens opgave at vejlede eleven til at vælge område af en vis bredde og derefter, i samarbejde med eleven, at finde frem til de muligheder, der kan udkrystalliseres i en endelig opgaveformulering.

Det er vigtigt at understrege, at opgaveløsningen kun kan vurderes ud fra den stillede opgaves ordlyd. Derfor må opgaven stilles, så den giver eleven mulighed for at vise sin evne til at løse opgaven ud fra følgende kriterier

1. Elevens evne til at give en tilbundsgående besvarelse. (Opgaven må være begrænset præcist).

2. Elevens evne til at indsamle relevant stof.

3. Elevens evne til at anvende det indsamlede stof (bearbejdelse og analyse).

4. Elevens evne til at konkludere på grundlag af det analyserede stof (opgavens selvstændige del).

Det er næsten umuligt at formulere en opgavetitel, der rummer disse muligheder, i en kort form. Giv derfor hellere en lang, »tung« og leddelt titel, som giver eleven mulighed for at vise sine evner, end en opfindsom kort titel, som er uoverskuelig.

Opgaver af typen: »van Gogh som maler og menneske« lader sig ikke løse på en uge. Det vil ikke være muligt at besvare denne opgave tilbundsgående. Og dermed har læreren svigtet sin elev ved at stille en uløselig opgave.

Skulle jeg give eksempel på en opgave, der kan opfylde kravene til en god opgaveløsning, kunne det se således ud

Område: »Jugendstil«.

Opgavetitel: Foretag en stilmæssig undersøgelse af bygnings- og udsmykningselementer i Københavns Rådhus, og gør på grundlag heraf rede for, i hvor høj grad denne bygning repræsenterer en (for samtiden) ny stil.

Jeg finder grund til at minde om, at opgaverne skal ledsages af det billedmateriale, der ligger til grund for opgavens løsning.

Der skrives ofte opgaver om billeder, som censorerne ikke har mulighed for at skaffe sig, og vurdering af en opgave skrevet på grundlag af billeder, man ikke kender, lader sig kun vanskeligt gennemføre. Opgaven skal følges af et billedmateriale i form af reproduktioner, farvefotografier, dias og eventuelt elevens egne skitser, i en kvalitet, der giver censor mulighed for at sætte sig ind i problemstillingen.

Tilbage er der kun at nævne, at de regler som gælder for anden skriftlig fremstilling: litteraturliste, noteapparat, angivelse af citater o.s.v. også gælder, når der er tale om en opgave i formning.

Hans Hartsteen