Legislator Case Law & Legislation
C19782205109 DK

Cirkulære om leder- og lærerstillingerne ved folkeskolens observationsskoler og heldagsskoler (Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser og skolekommissioner)

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

§ 1. Ved hver selvstændig observationsskole eller heldagsskole normeres en stilling som leder. Lederen benævnes skoleinspektør.

Stk. 2. Antallet af elevpladser ved observationsskoler og heldagsskoler fastsættes for skoleråret på kommunens skoleplan (planen for amtskommunens skolevæsen og undervisningsvirksomhed m.v.).

Stk. 3. Antallet af stillinger som lærer/overlærer ved observationsskoler og heldagsskoler fastsættes efter antallet af elevpladser efter følgende skala: 24 - 22 elevpladser ................... 6 stillinger 21 - 18 elevpladser ................... 5 stillinger 17 - 14 elevpladser ................... 4 stillinger 13 - 10 elevpladser ................... 3 stillinger 1 stilling kan eventuelt normeres som timelærerstilling Stk. 4. Observationsskoler og heldagsskoler medtages ikke i normeringsberegningerne i henhold til undervisningsministeriets cirkulære af 24. april 1978 om normering af tjenestemandsstillinger m.v. i folkeskolen. § 2. Der tillægges skoleinspektører ved observationsskoler og heldagsskoler timereduktion for ledelse af skolen og dennes administration. Timereduktionen fastsættes, således at der tillægges de pågældende følgende antal undervisningstimer (specialundervisning) a 45 minutter efter antallet af elevpladser: Observationsskoler Heldagsskoler 24 - 22 elevpladser 5 timer ugentlig 8 timer ugentlig 21 - 18 elevpladser 9 timer ugentlig 12 timer ugentlig 17 - 14 elevpladser 12 timer ugentlig 15 timer ugentlig 13 - 10 elevpladsen 15 timer ugentlig 18 timer ugentlig

5 timer ugentlig læses som ikke skemabundne timer, fordelt over et skoleår. Både de skemabundne og de ikke skemabundne timer kan udføres som tilsynstimer, idet 1 specialundervisningstime a 45 minutter svaret til 1,7 tilsynstime a 60 minutter.

Stk. 2. Observationsskoler og heldagsskoler er ikke omfattet af bestemmelserne i § 7 i undervisningsministeriets cirkulære af 4. december 1973 om tjenestetiden for folkeskolens tjenestemænd.

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

§ 3. Lederen og lærerne varetager hele undervisningen ved skolen og deltager i tilsynet med eleverne uden for undervisningen i et antal skemabundne timer, svarende til 35 timer a 60 minutter ugentlig ved observationsskoler og 40 timer a 60 minutter ugentlig ved heldagsskoler.

Stk. 2. Antalklet af tilsynstimer i henhold til stk. 1 nedsættes med 1,7 time ugentlig a 60 minutter for hver undervisningstime a 45 minutter ud over 20 timer ugentlig, som tillægges elevhold på mindst 3 elever i 5.-10. årgang.

Stk. 3. Antallet af tilsynstimer i henhold til stk. 1 nedsættes endvidere med 1,5 timer ugentlig a 60 minutter for hver reduktionstime, der tilkommer lederen og lærerne efter reglerne i undervisningsministeriets cirkulære af 4. december 1973 om tjenestetiden for folkeskolens tjenestemænd med senere ændringer, bortset fra timereduktion for specialundervisning, samt i henhold til undervisningsministeriets bekendtgørelse af 1. august 1969 om nedsættelse af læreres pligtige timetal ved deltagelse i videreuddannelse.

Stk. 4. Ved beregning af timereduktion til lærerrådsformanden regnes 4 elevpladser lig med 1 klasse, jfr. undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 29. december 1977 om ændring i reglerne om normering, klassificering, tjenestetid og overtimebetaling for folkeskolens tjenestemænd.

Stk. 5. Det resterende antal tilsynstimer varetages af de personalegrupper, som er omtalt i § 3, stk. 1, i undervisningsministeriets cirkulære af 27. februar 1976 om personale til varetagelse af visse pædagogiske arbejdsopgaver i folkeskolen.

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

§ 4. Fastsættes antallet af elevpladser til flere end 24 eller færre end 10, forelægges sagen for undervisningsministeriet, der fastsætter normeringen og foranlediger indgået aftale om lederens pligtige undervisningstimer.

Stk. 2. Nedsættes antallet af tilsynstimer med mere end 26 ugentlige timer i henhold til bestemmelserne i § 3, stk. 2 og 3, kan spørgsmålet om normering af yderligere en lærerstilling forelægges for undervisningsministeriet.

Stk. 3. Er der i medfør af § 7, stk. 2, midlertidigt normeret en lærerstilling mere end fastsat i § 1, forelægges forslag til det samlede antal undervisnings- og tilsynstimer, som skal tillægges lederen og lærerne, ligeledes for undervisningsministeriet.

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

§ 5. Undervisningstimer og tilsynstimer, der skal tillægges lederen og lærerne, fordeles ved skoleårets begyndelse mellem disse i et ugeskema for hver, så vidt muligt gældende for skoleåret. Der må kun undtagelsesvis tillægges en heltidsbeskæftiget lærer færre end 15 undervisningstimer (specialundervisning) a 45 minutter ugentlig.

Stk. 2. Enkelte andre aktiviteter, f.eks. pædagogiske konferencer, kan optages i ugeskemaet.

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

§ 6. De arbejdsopgaver, der er omtalt i indledningen til undervisningsministeriets cirkulære af 4. december 1973 om tjenestetiden for folkeskolens tjenestemænd udføres af ledere og lærere ved observationsskoler og heldagsskoler med de begrænsninger og udvidelser, som skolernes særlige forhold tilsiger.

Stk. 2. Ledere og lærere ved observationsskoler og heldagsskoler kan ikke oppebære betaling for overtimer i fast skema for skoleåret.

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

§ 7. Cirkulæret træder i kraft den 1. august 1978.

Stk. 2. Er der ved cirkulærets ikrafttræden normeret et større antal lærerstillinger end fastsat i § 1, foretages ændringer i normeringen i forbindelse med ledighed i stillingerne.

Undervisningsministeriet, den 22. juni 1978

P.M.V.

E.B.

H. Folmer-Skov

Cirkulære (1 sp) 1978 22051 Historic

Cirkulære om leder- og lærerstillingerne ved folkeskolens observationsskoler og heldagsskoler

(Til alle amtsråd, kommunalbestyrelser og skolekommissioner)

I henhold til aftale mellem undervisningsministeriet og Danmarks Lærerforening om pligtigt undervisningstimetal for skoleinspektører ved observationsskoler og heldagsskoler og i medfør af folkeskolelovens § 24, stk. 2, bestemmes efter forhandling med Danmarks Lærerforening

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →