Legislator Case Law & Legislation
C19782204854 DK

Skrivelse om aflønning af adjunkter og lektorer med eksamen fra udenlandske universiteter, herunder adjunkter og lektorer med svensk fil.kand.- eller fil.lic.eksamen.

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Skrivelse 1978 22048 Historic

Skrivelse om aflønning af adjunkter og lektorer med eksamen fra udenlandske universiteter, herunder adjunkter og lektorer med svensk fil.kand.- eller fil.lic.eksamen.

Under henvisning til ministeriets skrivelse af 30. august 1976 vedrørende den lønmæssige placering af adjunkter og lektorer ved de højere uddannelsesinstitutioner med eksamen fra udenlandske universiteter m.v., herunder adjunkter og lektorer med svensk fil.kand.- eller fil.lic.eksamen, skal man efter fornyet brevveksling med finansministeriet meddele følgende

Fil.kand.er, der i forbindelse med ansættelse i videnskabelige adjunkt/lektorstillinger ved højere uddannelsesinstitutioner aflønnes efter reglerne for cand.phil.er, jfr. senest overenskomst mellem Dansk psykologforening, Dansk magisterforening og finansministeriet af 4. oktober 1977, og som har gennemført deres uddannelse i henhold til den i Sverige før studiereformen i 1969 gældende studieordning (studieordningen af 1953) med et minimum i 2 fag på henholdsvis 3 betygsenheder, inclusive specialemodul, og 2 betygsenheder inden for en ramme på 6 betygsenheder eller derover, vil kunne indplaceres således, at de - betinget af dokumentation for efterfølgende beskæftigelse af tilstrækkeligt omfang i medfør af deres uddannelse - får mulighed for at opnå lønanciennitet efter lønskalaen for cand.phil.er fra det tidspunkt, da de ovenfor angivne uddannelsesmæssige krav kan anses for opfyldt, og at de efter opnåelse af slutløn på cand.phil.-skalaen overgår til den almindelige lønskala for magistre m.fl. akademisk uddannede, d.v.s., at de efter 1 år på slutløn på cand.phil.-skalaen indplaceres på det nærmest højere trin på den almindelige lønskala, jfr. gældende lønskalaer med 1-årige anciennitetstrin. Det skal understreges, at medregning af beskæftigelse forud for ansættelsen i en adjunkt/lektorstilling som anciennitetsgivende må forudsætte, at der kan gives fyldestgørende oplysninger om beskæftigelsens art, omfang og varighed, ligesom opmærksomheden i denne sammenhæng skal henledes på overenskomstbestemmelserne om medregning af deltidsbeskæftigelse. En indplacering i medfør af ovenstående vil for allerede ansatte kunne ske fra 1. april 1977 eller et eventuelt senere ansættelsestidspunkt.

Der vil herudover være mulighed for i særlige tilfælde efter en konkret vurdering at placere fil.kand.er på den almindelige lønskala for akademisk uddannede. Spørgsmål herom må forelægges for undervisningsministeriet.

P. M. V.

E.B.

E. Paludan-M ller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →