Legislator Case Law & Legislation
C19782204502 DK

Aftale om samarbejde mellem Landscentralen for undervisningsmidler og Statens Filmcentral mellem på den ene side undervisningsministeriet og landscentralen og på den anden side ministeriet for kulturelle anliggender og filmcentralen

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

Statutory Text (15 Articles)

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 1

Denne aftale indgås under henvisning til § 17 i lovbekendtgørelse nr. 517 af 22. september 1977 om film og biografer og til § 6, nr. 4 og 6, i lov nr. 419 af 13. juni 1973 om en landscentral for undervisningsmidler.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 2

Stk. 1 . Samarbejdet mellem Landscentralen for undervisningsmidler og Statens Filmcentral omfatter produktion af film til undervisningsformål samt fremskaffelse af film, som er produceret af trediemand.

Stk. 2 . Samarbejdet omfatter endvidere versionering og bearbejdelse af film til undervisningsbrug.

Stk. 3 . Samarbejdet kan tillige omfatte fremstilling af materialer, som knytter sig til de af aftalen omfattede film.

Stk. 4 . Samarbejdet omfatter endelig distribution af film til undervisningsformål, jfr. §§ 7-9.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 3

Stk. 1 . Hvert år inden finansårets begyndelse indgår undervisningsministeriet efter indstilling fra landscentralen aftale med filmcentralen om produktion og fremskaffelse af film m.v. til undervisningsbrug, herunder om tilvejebringelse af bevilling til levering og vedligeholdelse af kopier af de ovennævnte film m.v. Fornøden pædagogisk rådgivning forudsættes søgt gennem landscentralen, jfr. § 13,stk. 3.

Stk. 2 . Filmcentralen og landscentralen aftaler nærmere retningslinier for proceduren ved behandlingen af produktionsforslag, herunder for tidsfrister og for de i § 13 nævnte pædagogiske arbejdsudvalgs inddragelse i behandlingen af produktionsforslaget. Undervisningsministeriet kan fastsætte en frist for forelæggelse af produktionsforslag for undervisningsministeriet.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 4

Stk. 1 . På grundlag af den af undervisningsministeriet godkendte plan for produktion og fremskaffelse overføres ved finansårets begyndelse de budgetterede midler til filmcentralen.

Stk. 2 . Filmcentralen holder løbende landscentralens styrelse underrettet om midlernes anvendelse.

Stk. 3 . Filmcentralen aflægger regnskab over for landscentralen for udnyttelsen af bevillingen, når produktion og indkøb er afsluttet. Eventuelle uudnyttede beløb tilbagebetales, medmindre der er truffet aftale med undervisningsministeriet om udnyttelse af besparede beløb til produktion, indkøb eller andre formål.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 5

Stk. 1 . Filmcentralen indgår kontrakter om produktion og indkøb af film og har det teknisk-administrative ansvar for produktion, versionering, indkøb og kopifremstilling.

Stk. 2 . Filmcentralen og landscentralen aftaler retningslinier for rettighedsforholdene vedrørende de film, som filmcentralen producerer eller erhverver til undervisningsformål. Fravigelser af disse retningslinier i enkelte tilfælde må forelægges landscentralen til godkendelse.

Stk. 3 . Ansvaret for den filmiske gennemførelse med hensyn til kvantitet og kvalitet påhviler filmcentralen.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 6

Filmcentralen holder sig orienteret om den udenlandske produktion af undervisningsfilm og hjemtager relevante film til bedømmelse i samarbejde med landscentralen.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 7

Foreløbig indtil film- og biograflovens revision i folketingsåret 1980-81 varetager filmcentralen den centrale distribution af film som hidtil.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 8

Ændringer i filmcentralens gældende distributionsvilkår og -former forelægges landscentralen til udtalelse. Til sikring af en hensigtsmæssig filmdistribution fastsætter landscentralen efter udtalelse fra filmcentralen tekniske standarder og normer vedrørende lyd- og billedprogrammers brug i undervisningen.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 9

Efter forhandling om vilkårene vil hele filmcentralens beholdning af film kunne registreres løbende ved hjælp af edb i samarbejde med landscentralen og efter samme principper, som gælder for landscentralens registrering af oplysninger om undervisningsmidler.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 11

Inden for det planlagte lokalefællesskab mellem filmcentralen og landscentralen søges i øvrigt det praktiske samarbejde udviklet, hvor det kan være hensigtsmæssigt, fortrinsvis på de distributions- og driftstekniske områder.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 12

Stk. 1 . Spørgsmål af fælles interesse for de to institutioner drøftes direkte mellem institutionerne.

Stk. 2 . Såfremt der om de i stk. 1 nævnte spørgsmål ikke kan opnås enighed mellem de to institutioner, kan spørgsmålet indbringes for undervisningsministeriet og ministeriet for kulturelle anliggender, som derefter i fællesskab træffer afgørelse om spørgsmålet.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 13

Stk. 1 . Til at rådgive og vejlede filmcentralen, jfr. § 3, stk. 1, nedsætter landscentralens styrelse et eller flere pædagogiske arbejdsudvalg og fastsætter efter forudgående drøftelse med filmcentralen forretningsordenen for arbejdsudvalget/-ene.

Stk. 2 . Arbejdsudvalget afgiver til landscentralens styrelse udtalelse om det samlede produktionsforslag og udtaler sig om de enkelte forslag til produktion og anskaffelse.

Stk. 3 . Arbejdsudvalget rådgiver filmcentralen om tilknytning af fornøden pædagogisk ekspertise ved behandlingen af de enkelte produktioner og anskaffelser, om behovsprioritering og evaluering, jfr. § 3, stk. 1.

Stk. 4 . Arbejdsudvalget kan endvidere over for filmcentralen og landscentralen fremsætte forslag til koordinering af filmfremskaffelsen med andre materialefremskaffelser for offentlige midler - herunder programproduktion, som sker i Danmarks Radios undervisningsafdeling.

Aftaler 1978 22045 Historic

§ 14

Denne aftale kan af undervisningsministeriet eller ministeriet for kulturelle anliggender opsiges med eet års varsel til et finansårs udløb.

København, den 29. maj 1978.

Undervisningsministeriet

------------------------

Ministeriet for kulturelle anliggender

------------------------

Landscentralen for undervisningsmidler

------------------------

Statens Filmcentral

------------------------

54210-1-77

Protokollat til aftale mellem undervisningsministeriet, ministeriet

for kulturelle anliggender, Landscentralen for undervisningsmidler

og Statens Filmcentral.

1.

Ordvalget i aftalen om samarbejde mellem landscentralen og filmcentralen skal ikke udelukke, at de årlige produktionsaftaler vil kunne omfatte videogrammer.

2.

Uden for undervisningsområdet medfører aftalen ingen ændring med hensyn til filmcentralens produktions-, indkøbs- og distributionsvirksomhed i henhold til film- og biograflovens § 17.

København, den 29. maj 1978

Undervisningsministeriet

---------------------------

Ministeriet for kulturelle anliggender

---------------------------

Landscentralen for undervisningsmidler

---------------------------

Statens Filmcentral

---------------------------

Aftaler 1978 22045 Historic

Aftale om samarbejde mellem Landscentralen for undervisningsmidler og Statens Filmcentral mellem på den ene side undervisningsministeriet og landscentralen og på den anden side ministeriet for kulturelle anliggender og filmcentralen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →