Skrivelse om udelukkelse af muligheden for at yde flyttegodtgørelse til videnskabsmænd der flytter fra udlandet til Danmark(* 1) (Til de højere uddannelsesinstitutioner under undervisningsministeriet)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om udelukkelse af muligheden for at yde flyttegodtgørelse til videnskabsmænd der flytter fra udlandet til Danmark(* 1)
(Til de højere uddannelsesinstitutioner under
undervisningsministeriet)
Ved skrivelse af 16. juli 1962 har ministeriet fastsat nærmere retningslinier for ydelse af flyttegodtgørelse - i særlige tilfælde og efter konkret afvejelse af forholdene - til videnskabsmænd, der har fast bopæl i udlandet, og som ansættes i professorater eller - mere undtagelsesvis - andre videnskabelige stillinger ved højere uddannelsesinstitutioner.
Der er i henhold til denne skrivelse efter indstilling fra de højere uddannelsesinstitutioner og med bevillingsmæssig tilslutning blevet ydet flyttegodtgørelse i en række tilfælde.
Ministeriet har, således som forholdene har udviklet sig, ment at måtte tage spørgsmålet om en opretholdelse af den bestående særlige flyttegodtgørelsesordning op til overvejelse og har fundet, at forudsætningerne herfor ikke længere er til stede.
På denne baggrund har man besluttet at bringe ordningen til ophør, således at indstilling om at søge bevillingsmæssig tilslutning til ydelse af flyttegodtgørelse i henhold til retningslinierne i ministeriets skrivelse af 16. juli 1962 herefter ikke vil kunne forventes imødekommet for ansættelser, der finder sted med virkning fra 1. august 1978 eller et senere tidspunkt.
P.M.V.
Bj. Brynskov
/E. Paludan-M ller