Vejledning vedrørende afgivelse af standpunktsudtalelser i børnehave og fritidspædagoguddannelserne(* 1) (Til børnehave- og fritidspædagogseminarierne)

Vejledning vedrørende afgivelse af standpunktsudtalelser i børnehave og fritidspædagoguddannelserne(* 1)

(Til børnehave- og fritidspædagogseminarierne)

Ifølge § 25 i Bekendtgørelse af 23. september 1975 om uddannelse af børnehave- og fritidspædagoger (i det følgende benævnt Uddannelsesbekendtgørelsen) skal læreren ved afslutningen i hvert af uddannelsens fag afgive en standpunktsbedømmelse.

Standpunktsudtalelserne er af afgørende betydning for den studerendes mulighed for at få meddelt afgangsbevis, idet de har indflydelse på, om den studerende kan indstille sig til de afsluttende prøver (Uddannelsesbekendtgørelsens § 23, stk. 1). Endvidere skal udtalelserne anføres på afgangsbeviset (Uddannelsesbekendtgørelsens § 34). Der er derfor vægtige grunde til at tilvejebringe et så fyldestgørende bedømmelsesgrundlag som muligt.

Den foreliggende vejledning er tænkt som en støtte for den enkelte lærers bedømmelse og for de studerendes og lærernes medvirken til at skabe et fyldestgørende grundlag. Vejledningen tjener tillige det formål at sikre en vis ensartethed i standpunktsbedømmelsen mellem seminarierne indbyrdes.

Den foreliggende vejledning er udarbejdet på grundlag af indsendte synspunkter og erfaringer fra samtlige seminarier. En arbejdsgruppe, nedsat af Uddannelsesrådet for børnehave- og fritidspædagogseminarierne, har tillige bidraget med synspunkter og ændringsforslag. Vejledningen må ikke betragtes som endelig i betydningen endegyldig, men som det foreløbige resultat af et løbende udviklingsarbejde.

København, maj 1978.

Agnete Engberg

/Leif Petersen

1.0.0. Begrebet standpunktsbedømmelse.

1.0.1. Følgende forhold skal ifølge Uddannelsesbekendtgørelsens § 25 indgå i en standpunktsbedømmelse: Den studerendes viden , færdigheder, forståelse og evne til pædagogisk anvendelse heraf bedømt i forhold til fagets mål.

Dette indebærer, at læreren skal bedømme den enkelte studerende i forhold til fagets mål og ikke i forhold til medstuderende i klassen eller årgangen eller til studerende, som læreren tidligere har undervist.

1.0.2. Bedømmelseskriterier udledes af begreberne viden, færdigheder, forståelse og evne. De samme bedømmelseskriterier bør kunne anvendes i hvert enkelt af uddannelsens fag, fordi

- fagene principielt bør betragtes som ligeværdige i uddannelsen,

- de studerende derved får en entydig opfattelse af, hvad forskellige lærere bedømmer efter,

- lærere, der underviser i forskellige fag, ikke skifter synsvinkel fra det ene fag til det andet,

- det giver lærerne et fælles grundlag for en vejledning af de studerende i uddannelsens forskellige fag.

Såfremt begreberne viden, færdigheder, forståelse og evne til pædagogisk anvendelse alle skulle kunne finde sit grundlag i det enkelte fags målbeskrivelse, kunne der ikke udarbejdes fælles kriterier. Dels omtaler ikke alle fag samtlige begreber og dels er der fag, som omtaler forhold, der vanskeligt kan henføres til disse begreber.

Derfor har man valgt at lade uddannelsens generelle formål være styrende for udarbejdelsen af bedømmelseskriterierne. Herved muliggøres fælles bedømmelseskriterier for alle fag.

1.0.3. Af formålsbeskrivelsen (Uddannelsesbekendtgørelsens § 1) fremgår det bl. a., at den studerendes personlige udvikling bør fremmes gennem arbejde med undervisningens indhold, samarbejde og gennem medansvar for uddannelsen.

Da begrebet personlig udvikling dels er subjektivt præget, og dels vanskeligt at uddybe og opnå enighed om, bør det ikke medtages i den afsluttende standpunktsbedømmelse.

Det betyder dog ikke, at den studerendes personlige udvikling er af mindre betydning i uddannelsesforløbet og ikke til stadighed skal fremmes, men kun at den personlige udvikling ikke skal bedømmes som selvstændig størrelse, men som et led i den faglige udvikling.

Nært beslægtet med begrebet personlig udvikling anføres i målbeskrivelserne for fagene musik, rytmik/gymnastik, værkstedsarbejde og dramatik, at den studerende skal kunne opleve ...... og udfolde ..... samt deltage i skabende og eksperimenterende virksomhed selvstændigt og i samarbejde med hinanden og lærerne. I lighed med begrebet personlig udvikling kan anlægges den betragtning, at såfremt den studerendes oplevelser og erfaringer skal kunne anvendes i en pædagogisk sammenhæng, må den studerende være i stand til at aktualisere, formulere, formidle og redegøre for oplevelsernes pædagogiske betydning og konsekvenser. Hermed vil f. eks. oplevelser og erfaringer fra eksperimenterende virksomhed give sig faglige udtryk, der indgår i bedømmelsesgrundlaget.

2.0.0. Kriterier for standpunktsbedømmelsen.

2.0.1. De vejledende kriterier for standpunktsbedømmelsen har rammekarakter. Kriterierne er udarbejdet på en sådan måde, at de formodes at kunne imødekomme uddannelsens ønske om et mere ensartet bedømmelsesgrundlag på landets forskellige seminarier samtidig med, at de ikke på urimelig måde binder undervisningen i fastlagte pensabeskrivelser uden mulighed for lokale initiativer og udvikling af f. eks. tværfaglig undervisning.

Ved faglig viden forstås

den studerendes viden om fagets indhold, metoder og midler, den studerendes viden om fagets udvikling og anvendelse, den studerendes viden om menneske- og samfundssyn bag forskellige teorier og bag fagets anvendelse.

Ved færdigheder forstås

den studerendes færdighed i at udvælge og sammensætte fagets indhold, metoder og midler, den studerendes færdighed i at koordinere fagets indhold, metoder og midler med uddannelsens øvrige fagområder, den studerendes færdighed i at begrunde, hvorfor foreliggende indhold, metoder og midler fremdrages i den aktuelle sammenhæng, den studerendes færdighed i kritisk vurdering af fagets indhold, metoder og midler samt deres sammensætning og koordination.

Ved forståelse for pædagogisk anvendelse menes

at den studerende er i stand til at udvikle og justere sin faglige viden på baggrund af pædagogiske iagttagelser og erfaringer,

at den studerende er i stand til at uddrage faglige principper af pædagogiske iagttagelser og erfaringer,

at den studerende er i stand til at udlede pædagogiske konsekvenser og problemer af sin faglige viden og færdigheder,

at den studerende er i stand til at beskrive, hvorledes den faglige viden og færdigheder kan indgå i løsningen af pædagogiske problemer.

Ved evne til pædagogisk anvendelse forstås

at den studerende er i stand til i mundtlig, skriftlig eller anden form at formidle sin faglige viden, færdigheder og forståelse til medstuderende, lærere, børn, unge og forældre m.v.,

at den studerende er i stand til at omsætte sin faglige viden og færdigheder i en pædagogisk planlægning og udførelse,

at den studerende er i stand til at vurdere en pædagogisk planlægning og udførelse,

at den studerende er i stand til at udvikle sin pædagogiske praksis.

2.0.2. Med udgangspunkt i de anførte kriterier uddybes de i Uddannelsesbekendtgørelsens § 24 anførte udtalelser som følger

Det udmærkede standpunkt er karakteriseret ved,

at den studerende har en omfattende viden i faget,

at den studerende er meget sikker i udvælgelse, begrundet sammensætning og koordination samt i kritisk vurdering af indhold, metoder og midler,

at den studerende har en indgående forståelse af vekselvirkningen mellem teori og praksis,

at den studerende på meget sikker måde kan formidle sin faglige viden, færdigheder og forståelse i pædagogisk planlægning/udførelse.

Det tilfredsstillende standpunkt er karakteriseret ved,

at den studerende har en grundlæggende viden i faget,

at den studerende er sikker i udvælgelse, begrundet sammensætning og koordination samt i kritisk vurdering af indhold, metoder og midler,

at den studerende har en god forståelse af vekselvirkningen mellem teori og praksis,

at den studerende på sikker måde kan formidle sin faglige viden, færdigheder og forståelse i pædagogisk planlægning/udførelse.

Det antagelige standpunkt er karakteriseret ved,

at den studerende har en vis viden i faget,

at den studerende er ret sikker i udvælgelse, begrundet sammensætning og koordination samt i kritisk vurdering af indhold, metoder og midler,

at den studerende har en vis forståelse af vekselvirkningen mellem teori og praksis,

at den studerende på ret sikker måde formidler sin faglige viden, færdigheder og forståelse i pædagogisk planlægning/udførelse.

Det uantagelige standpunkt er karakteriseret ved,

at den studerende har en ringe viden i faget,

at den studerende er meget usikker i udvælgelse, begrundet sammensætning og koordination samt i kritisk vurdering af indhold, metoder og midler,

at den studerende har en ringe forståelse af vekselvirkningen mellem teori og praksis,

at den studerende på meget usikker måde formidler sin faglige viden, færdigheder og forståelse i pædagogisk planlægning/udførelse.

3.0.0. Bedømmelsesgrundlaget.

3.0.1. Grundlaget for en standpunktsbedømmelse bør alene være det kendskab læreren har til den studerendes faglige formåen, hvad enten denne observeres i klasseundervisning eller i tværfaglig undervisning, hvor hele klassen/holdet deltager.

Det kendskab, læreren kunne få til en mindre del af klassens studerende, eksempelvis i studievejledning, tilvalg eller speciale, indgår ikke i bedømmelsesgrundlaget. Den viden m.v., som de studerende herigennem har opnået, må forventes at give sig udtryk i den almindelige undervisning og indgår således indirekte i bedømmelsesgrundlaget.

Tilsvarende må fastslås, at faglæreren ikke må lade studievejlederens eller andre læreres opfattelse af den studerende få indflydelse på standpunktsbedømmelsen.

Såfremt opgaver fra andre fag eller tværfaglig undervisning skal indgå i bedømmelsesgrundlaget i faget, bør opgaveformuleringen være aftalt mellem de forskellige faglærere, evt. også med de studerende, og lærere og studerende skal på forhånd være enige om, at opgaven kan indgå i bedømmelsesgrundlaget.

Grundlaget for standpunktsbedømmelsen er det almindelige undervisningssamvær, faglige samtaler med den studerende, skriftlige opgaver, dispositioner, mundtlige indlæg og fremlæggelser m.v.

Som hovedgrundlag for bedømmelsen i praktikundervisningen indgår trekantsamtalens konklusion, jfr. Uddannelsesbekendtgørelsens § 45, stk. 7, nr. 2.

For at skabe et så fyldestgørende grundlag som muligt må læreren/lærerne sammen med de studerende tilgodese, at der i uddannelsesforløbet gives den enkelte studerende mulighed for at fremstille sin faglige kunnen på forskellig måde. I planlægning af undervisningsforløb bør dette forhold indgå i overvejelserne.

Man kan således ikke alene fastsætte en standpunktsudtalelse på grundlag af en enkelt form for fremstilling, eksempelvis skriftlige opgaver.

3.0.2. Principielt er standpunktsudtalelsen en sammenfatning af, hvad den studerende kan ved afslutningen af undervisningen i faget. Udtalelsen er således hverken en årskarakter eller en bedømmelse af, hvad den studerende har præsteret i hele den forløbne uddannelsestid.

I praksis er det dog nødvendigt, at læreren fastsætter sin standpunktsudtalelse på grundlag af den studerendes præstationer over et forløb. For at tilnærme sig det principielle indhold i standpunktsbegrebet, må læreren i sine overvejelser lægge mest vægt på præstationernes kvalitet i slutningen af uddannelsesforløbet.

Man kan således godt forestille sig, at en studerende, der har fremvist mindre gode præstationer i 2. uddannelsesår, alligevel får standpunktsskalaens højeste udtalelse, såfremt præstationerne i slutningen af uddannelsesforløbet er særdeles gode.

Omvendt kan man ikke forestille sig en studerende få den højeste udtalelse, hvis præstationerne i 2. uddannelsesår er særdeles gode, men dårlige i slutningen af uddannelsesforløbet.

4.0.0. Standpunktsbedømmelse og løbende evaluering.

4.0.1. For at imødekomme, at den afsluttende standpunktsudtalelse ikke kommer som en overraskelse for den studerende, at den studerende på et hvilket som helst tidspunkt i uddannelsen har mulighed for at forbedre sit standpunkt, at læreren kan foretage en sammenfatning af den studerendes faglige formåen, bør der i hele uddannelsesforløbet være en løbende kontakt mellem læreren og den studerende om den studerendes faglige formåen i forhold til det forventede samtidig med, at der foretages en løbende fælles evaluering.

Som baggrund for den løbende fælles evaluering er det i denne forbindelse hensigtsmæssigt, at den enkelte lærer/praktikleder i 2. uddannelsesår drøfter bedømmelseskriterierne med de studerende, jfr. i øvrigt Uddannelsesbekendtgørelsens § 21.

Det kan diskuteres, hvorvidt der skal foregå formaliserede samtaler mellem den studerende og læreren med henblik på den studerendes standpunkt, da sådanne samtaler kan tænkes at få en uheldig bindende karakter og præge uddannelsesmiljøet på utilsigtet måde.

Dog må det være et krav, at læreren indkalder enkelte studerende til en samtale, såfremt de generelt på ringe måde lever op til det forventede. Sådanne samtaler bør finde sted i rimelig tid inden undervisningen afsluttes og bør indeholde vejledning om, hvorledes den studerende kan forbedre sit standpunkt i faget.

5.0.0. Fremgangsmåden ved afgivelse af standpunktsudtalelser.

5.0.1. Det er lærerens tjenestepligt at foretage standpunktsbedømmelse. Uddannelsesbekendtgørelsens § 24 forudsætter, at udtalelserne afgives som individuelle og graduerede udtalelser.

Den studerende har ingen direkte indflydelse på fastsættelsen af standpunktsudtrykket.

Standpunktsudtalelsen skal afgives så sent som muligt i uddannelsesforløbet.

Efter at standpunktsudtalelsen er afgivet, bør de studerende, der måtte ønske det, kunne få en mundtlig begrundelse for udtalelsen.

5.0.2. I undervisning i fag med ringe timetal, for lærere der underviser mange klasser samt i fag, der hyppigt er udsat for lærerskift, kan det være særlig vanskeligt at imødekomme vejledningens anvisninger.

Men da der også under disse omstændigheder skal afgives individuelle, graduerede bedømmelser, må læreren dels afveje standpunktsudtrykkenes kvalificerende tillægsord: Omfattende, meget, sikker o.s.v. og dels anvende et ensartet bedømmelsesgrundlag.

6.0.0. Praktiske spørgsmål vedrørende standpunktsbedømmelsen.

6.0.1. Standpunktsudtalelser i fag, som afsluttes i 3. uddannelsesår, afgives og påføres protokolbladet før den 1. prøvedag, og de studerende kan i umiddelbar tilknytning hertil få oplysninger om de afgivne udtalelser. Det er hensigtsmæssigt, at seminariets lærere og studerende aftaler et fælles tidspunkt for afgivelsen af standpunktsudtalelser. Tidspunktet bør ikke ligge før den 1. maj.

For fag, der afsluttes i 2. uddannelsesår, afgives og indføres udtalelserne i forbindelse med fagets afslutning, og den studerende får i umiddelbar tilknytning hertil oplysninger om den afgivne udtalelse.

Ved overflytning til et andet seminarium skal læreren afgive standpunktsudtalelse til det modtagende seminarium, jfr. Uddannelsesbekendtgørelsens § 3, stk. 3.

En lærer, som afgiver en klasse midt i uddannelsesforløbet, skal til rektor aflevere standpunkts udtalelser til brug for den nye lærer. Standpunktsudtalelser må kun anføres på protokolbladet/afgangsbeviset. Standpunktsudtalelsen i praktikundervisning afgives af praktiklederen efter praktikperiodens afslutning. Der skal således ikke afgives en standpunktsudtalelse i direkte forbindelse med trekantsamtalen.

(* 1) Vejledningen er bortfaldet ved lov nr. 370 af 6. juni 1991 om

uddannelse af pædagoger