Skrivelse om retningslinier for frigørelse af undervisningsassistenter ved ergoterapeutskoler for undervisningstimer (* 1) (* 2)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om retningslinier for frigørelse af undervisningsassistenter ved ergoterapeutskoler for undervisningstimer (* 1) (* 2)
»Under henvisning til stedfundne drøftelser med skolelederne ved ergoterapeutskolerne samt Foreningen af autoriserede Ergoterapeuter fastlægges hermed i medfør af § 8, stk. 1, i overenskomsten af 28. september 1977 mellem finansministeriet, Foreningen af autoriserede Ergoterapeuter og Danske Fysioterapeuter vedrørende løn- og ansættelsesforhold for undervisningsassistenter ved terapiassistentskolerne følgende retningslinier for frigørelse af undervisningsassistenter ved ergoterapeutskoler for visse af de dem ifølge overenskomsten påhvilende pligtige undervisningstimer med henblik på varetagelse af en række til undervisningen nært knyttede opgaver
Til deltagelse i konferencer afsættes 2 arbejdstimer ugentlig i undervisningsperioden pr. ansat undervisningsassistent, d.v.s. 76 arbejdstimer pr. år. Dette indebærer, at pligtige ugentlige undervisningstimetal reduceres med 44/40 undervisningstime pr. undervisningsassistent.
Til intern uddannelse/efteruddannelse afsættes 1 arbejdstime ugentlig i undervisningsperioden pr. ansat undervisningsassistent, d.v.s. 38 arbejdstimer årligt. Det pligtige ugentlige undervisningstimetal reduceres som følge heraf med 22/40 undervisningstime pr. undervisningsassistent.
Til deltagelse i instruktørmøder afsættes 8 arbejdstimer årligt pr. ansat undervisningsassistent. Det pligtige undervisningstimetal reduceres som følge heraf på årsbasis med 176/40 undervisningstime pr. undervisningsassistent.
Endvidere bemyndiges skolelederen til ved ansættelse af nye undervisningsassistenter at meddele reduktion for undervisningstimer svarende til i alt 70 arbejdstimer pr. nyansat. Disse timer anvendes til supervision af nyansatte undervisningsassistenter.
Ovenstående retningslinier træder i kraft den 1. juli 1978 og har virkning foreløbig til den som et resultat af det pågående udvalgsarbejde vedrørende ergo- og fysioterapeutuddannelsen forventede revision af disse uddannelser iværksættes. Man skal anmode skolen om til indenrigsministeriet at indberette, hvilke økonomiske konsekvenser de pågældende retningslinier må forventes at ville have for skolen i finansårene 1978 og 1979. »
P. M. V.
E.B.
Niels Bentsen