Legislator Case Law & Legislation
C19782203354 DK

Skrivelse om fortolkning m.v. af finansministeriets cirkulære af 4.4.1978 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning (* 1) (Til de højere uddannelsesinstitutioner, teknika og sociale højskoler m.fl. institutioner)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1978 22033 Historic

Skrivelse om fortolkning m.v. af finansministeriets cirkulære af 4.4.1978 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning (* 1)

(Til de højere uddannelsesinstitutioner, teknika og sociale højskoler

m.fl. institutioner)

Man fremsender hermed finansministeriets cirkulære af 4. april 1978 om vederlæggelse m.v. af timelønnet undervisning tillige med følgeskrivelse af s.d.

Som det fremgår heraf, indføres der som en foreløbig ordning gældende for perioden 1. august 1978 - 31. juli 1980 inden for cirkulærets område et forbud imod ansættelse af personer, der i ansættelsesperioden har fuldtidsbeskæftigelse andetsteds, til undervisning efter satserne 1-III, dog at sådan ansættelse vil kunne finde sted efter aftale mellem vedkommende undervisningsinstitution og den forhandlingsberettigede organisation, hvor hensynet til undervisningens tilrettelæggelse, gennemførelse eller niveau gør det påkrævet, og at ressortministeriet i tilfælde af uenighed har den endelige afgørelse i ansættelsesspørgsmålet. Også uden for de tilfælde, hvor der i forvejen stilles krav om opslag, jfr. således undervisningsministeriets bekendtgørelse af 14. maj 1975 om ansættelse af deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter og hjælpelærere ved de højere uddannelsesinstitutioner § 3, sammenholdt med § 7, vil der herefter - under iagttagelse af nærmere angivne frister - skulle ske opslag af timelønnet undervisning. Der vil gælde nedenstående undtagelser fra og begrænsninger i denne ordning

1) Undervisning i mindre end 50 arbejdstimer pr. semester vil ikke være omfattet af forbudet.

2) Forbudet berører ikke etablerede ansættelsesforhold, der - efter den fastsatte ansættelsesperiode - strækker sig ud over 1. august 1978, eller som i henhold til bekendtgørelsen af 14. maj 1975 om deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter og hjælpelærere § 7 uden opslag bliver forlænget ud over dette tidspunkt.

Uden for de tilfælde, der er omfattet af adgangen til forlængelse efter førnævnte bekendtgørelse af 14. maj 1975, vil der endvidere med den forhandlingsberettigede organisation kunne træffes aftale om forlængelse af et bestående ansættelsesforhold uden opslag.

Ansættelsesforhold, for hvilke der ikke er fastsat noget udløbstidspunkt, eller som ikke er omfattet af en særlig forlængelsesadgang eller aftale om forlængelse, forudsættes derimod (for så vidt angår fuldtidsbeskæftigede) opsagt til fratræden med udgangen af indeværende semester eller undervisningsår.

3) Der kan træffes aftale med den forhandlingsberettigede organisation om undtagelse af særlige persongrupper fra ordningen.

4) Henvendelse til den forhandlingsberettigede organisation om undtagelse fra forbudet kan undlades, hvis der efter opslag kun har meldt sig ansøgere med fuldtidsbeskæftigelse.

For de højere uddannelsesinstitutioners vedkommende vil ansættelse af fuldtidsbeskæftigede uden forudgående henvendelse til den forhandlingsberettigede organisation desuden kunne finde sted, såfremt der ikke har meldt sig kvalificerede ansøgere uden fuldtidsbeskæftigelse, jfr. bekendtgørelsen af 14. maj 1975 om deltidsbeskæftigede undervisningsassistenter og hjædpelærere § 4, stk. 4, men der skal i så fald gives organisationen underretning om den foretagne ansættelse.

Man må fra undervisningsministeriets side lægge megen vægt på, at der i videst muligt omfang foretages ansættelse af personer, der ikke er fuldtidsbeskæftigede.

Er der i enkelte tilfælde tvivl om, hvilken organisation der må anses for forhandlingsberettiget, kan der rettes henvendelse til Akademikernes Centralorganisation.

Kan der ikke opnås enighed med den forhandlingsberettigede organisation om undtagelse fra forbudet, og mener institutionen at måtte opretholde sit ønske om undtagelse, forelægges sagen snarest muligt for undervisningsministeriet, direktoratet for de videregående uddannelser.

Der vil i forbindelse med fastsættelsen af et maksimum på 780 arbejdstimer årlig for timelønnet ansættelse ved de højere uddannelsesinstitutioner blive åbnet mulighed for i stedet for timelønnede at foretage ansættelse af færdiguddannede (uden fuldtidsbeskæftigelse andetsteds) som undervisningsassistenter, eventuelt hjælpelærere, på kvotalønsbasis med 780 - 1040 arbejdstimer årlig, d.v.s. 3/8 - 1/2 beskæftigelsesgrad; der vil fremkomme nærmere regler om aflønning af de pågældende m.m. Med hensyn til spørgsmålet om oprettelse af undervisningsstillinger med højere beskæftigelsesgrad ved de højere uddannelsesinstitutioner skal henvises til undervisningsministeriets cirkulæreskrivelse af 31. maj 1972 om stillingsstrukturen ved en række højere uddannelsesinstitutioner I.B.l. om oprettelse af stillinger som heltidsansat undervisningsassistent med henblik på dækning af akutte undervisningsbehov. Der vil endvidere uden for de specielle stillingskategorier ved de højere uddannelsesinstitutioner blive mulighed for omdannelse af »timelønsstillinger« til kvotastillinger eller heltidsstillinger med henblik på ansættelse af personer uden fuldtidsbeskæftigelse. Det bør herved tilstræbes, at den samlede beskæftigelse - efter foreliggende oplysninger om eventuel anden ansættelse - ikke kommer til at overstige fuld beskæftigelsesgrad. Forslag om oprettelse af stillinger med over 1/2 beskæftigelsesgrad eller eventuelle tjenestemandsstillinger med 3/8 beskæftigelsesgrad eller derover skal i overensstemmelse med reglerne om stillingskontrol forelægges for finansministeriets budgetdepartement og fremsendes gennem direktoratet for de videregående uddannelser. Man henleder opmærksomheden på, at forslag om oprettelse af stillinger fra begyndelsen af det kommende undervisningsår skal være budgetdepartementet i hænde inden udgangen af april måned d.å. og derfor snarest med redegørelse for den nærmere baggrund for forslaget (arbejds- og undervisningstimetal, fag m.v.) må fremsendes til direktoratet for de videregående uddannelser.

Opmærksomheden henledes endvidere på, at satserne I-III, henholdsvis lavere timelønssatser skal bringes i anvendelse efter det aflønningsniveau , der er fastsat for undervisningen, uanset om den pågældende i det konkrete tilfælde har akademisk uddannelse eller ikke har akademisk uddannelse. Der er dog ikke herved sket nogen ændring af de hidtidige regler, hvorefter studerende er blevet aflønnet med 85 pct. af den normale sats.

Man skal endelig som følge af anmodning derom fra Akademikernes Centralorganisation henstille at genpart af ansættelseskontrakt for timelønnede lærerkræfter tilsendes den forhandlingsberettigede organisation.

P. M. V.

E.B.

E. Paludan-M ller

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →