Sikringsstyrelsens cirkulære af 30. oktober 1978 vedrørende statsinstitutioners anmeldelse af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringsloven

Sikringsstyrelsens cirkulære af 30. oktober 1978 vedrørende statsinstitutioners anmeldelse af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme efter arbejdsskadeforsikringsloven

Den 1. april 1978 trådte lov om arbejdsskadeforsikring i kraft og afløste derved ulykkesforsikringsloven, der dog stadig gælder for ulykkestilfælde indtruffet før denne dato.

I forhold til denne lov indeholder arbejdsskadeforsikringsloven en del ændringer og nyskabelser, som man herved skal henlede opmærksomheden på.

Især er ydelserne efter loven blevet ændret, således at der nu er adgang til at yde

a) erstatning for varigt meen, d.v.s. varig og ikke ubetydelig skade af medicinsk art. Erstatningen ydes normalt som et kapitalbeløb og er uafhængig af skadelidtes indtægt.

b) erstatning for tab af erhvervsevnen, d.v.s. nedsættelse af skadelidtes evne til at skaffe sig indtægt ved arbejde. Nedsættelsen skal dog være på mindst 15%. Erstatningen ydes som en løbende ydelse, hvis nedsættelsen af erhvervsevnen er 50% eller derover og som et kapitalbeløb ved mindre nedsættelse og fastsættes i forhold til skadelidtes løn inden for en vis grænse, se dog pkt. 14.

c) overgangsbeløb til ægtefælle (eventuelt samlever) ved dødsfald ydes med et fast beløb uanset indtægt.

d) erstatning for tab af forsørger. Til ægtefællen udbetales erstatning som en løbende ydelse, beregnet efter afdødes indtægt, i en periode af op til 10 år, såfremt den pågældende har fået sine forsørgelsesmæssige forhold forringet. Perioden kan dog forlænges.

Til børn udbetales en løbende ydelse på 10% af afdødes årsløn, indtil barnet fylder 18 år. Ydelsen kan dog forlænges til 21. år, hvis barnet er under uddannelse.

e) godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler samt udgifter til sygebehandling og optræning, sidstnævnte i det omfang udgiften ikke dækkes af den offentlige sygesikring. Såfremt et par briller eller andet hjælpemiddel er blevet beskadiget eller ødelagt som følge af arbejdet, erstattes udgiften nu i modsætning til tidligere, hvor der skulle være sket et egentligt ulykkestilfælde.

I. Anmeldelsesregler.

1.

Reglerne om anmeldelse af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme findes i arbejdsskadeforsikringslovens § 16 og § 17 og sikringsstyrelsens bekendtgørelse nr. 100 af 16. marts 1978.

2.

Herefter skal anmeldelse indgives til sikringsstyrelsen efter følgende regler

a) såfremt tilfældet må antages at medføre varigt meen eller tab af erhvervsevne, skal anmeldelse ske snarest muligt og senest inden 8 dage,

b) såfremt tilfældet har medført uarbejdsdygtighed i 5 uger (tidligere 3 uger) skal anmeldelse indgives inden 8 dage derefter,

c) medfører tilfældet døden, skal sikringsstyrelsen underrettes inden 48 timer (telefon (01) 29 95 33) og formel anmeldelse indgives snarest muligt. Det samme gælder ethvert dødsfald indtruffet på en arbejdsplads.

d) såfremt tilfældet må antages at medføre krav på godtgørelse af udgifter til proteser, briller eller andre hjælpemidler, sygebehandling eller optræning, indsendes anmeldelse inden 8 dage.

3.

For erhvervssygdomme regnes anmeldelsesfristerne fra det tidspunkt institutionen får kendskab til, at sygdommen antages at være arbejdsbetinget.

4.

Tilfælde, der ikke med rimelighed kan antages at medføre krav på ydelser, som f.eks. bløddelslæsioner eller andre bagatelskader, bør således ikke anmeldes, med mindre skadelidte selv ønsker det, eller med mindre de medfører uarbejdsdygtighed i 5 uger og derover

5.

Er tilfældet ikke anmeldt overfor styrelsen efter reglerne ovenfor, er dette dog ikke til hinder for, at skadelidte eller de efterladte rejser krav om ydelser i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven, når kravet rejses inden 1 år efter datoen for ulykkestilfældet, jfr. lovens § 19. Anmeldelsen anses i så fald for rettidig.

6.

Er anmeldelse ikke indgået til styrelsen inden 1-års fristen, vil anmeldelsen dog ifølge styrelsens praksis blive anset for rettidig, hvis skadelidte har anmeldt tilfældet overfor tjenestestedet inden udløbet af 1-årsfristen.

Af hensyn til eventuel senere anmeldelse af tilfældet, bør der i de tilfælde, hvor anmeldelse skønnes ikke at burde indgives til styrelsen, gøres fyldige notater om tilfældet svarende til de oplysninger, der normalt afgives ved anmeldelse af arbejdsskader, eventuelt udfærdiges anmeldelse, der beror på tjenestestedet.

II. Fremgangsmåde ved anmeldelse.

7.

Anmeldelsesblanketten udfyldes af institutionen efter samtale med skadelidte og eventuelle vidner og tilsendes derefter den læge, der har foretaget den første behandling. Lægen udfylder lægeerklæring I på bagsiden af anmeldelsen og tilbagesender anmeldelsen til institutionen i en lukket konvolut med påskrift om, at det drejer sig om en anmeldelse i henhold til arbejdsskadeforsikringsloven og med angivelse af skadelidtes fulde navn, stilling og personnummer. Anmeldelsen indsendes herefter af institutionen til

Sikringsstyrelsen, Arbejdsskadeforsikringen,

Postbox 2566

Æbeløgade 1

2100 København Ø.

8.

Sikringsstyrelsen vil korrespondere direkte med skadelidte og eventuelt dennes læge, men institutionen holdes underrettet om arbejdsskadesagens anerkendelse og om afgørelsen af erstatningsspørgsmålet.

9.

Lægeerklæringen, der afgives til brug for anmeldelsen, betales af staten efter fastsatte takster. Beløbet fremsendes af sikringsstyrelsen direkte til lægen uden at regning er nødvendig.

III. Almindelige bemærkninger.

10.

Staten yder erstatning efter arbejdsskadeforsikringsloven såvel til fastansatte som til midlertidigt beskæftigede.

11.

Ved en arbejdsskade forstås i loven

Ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger af højst nogle få dages varighed som skyldes arbejdet eller de forhold, hvorunder dette foregår, samt erhvervssygdomme og visse andre sygdomme, jfr. lovens § 10.

Endvidere dækkes under loven ulykkestilfælde, der bevisligt skyldes vedkommendes forsøg på redning af menneskeliv, forebyggelse af ulykker eller afværgelse af større materielle og kulturelle tab, når forsøget - på eller uden for tjenestestedet (arbejdsstedet) - sker i sammenhæng med sådant arbejde.

12.

Ulykkestilfælde, der indtræffer på vejen til eller fra tjenestestedet, falder uden for loven, såfremt den pågældende ikke ved udførelsen af tjenesteanliggende må siges også på sin vej til eller fra tjenestestedet at udføre arbejde i institutionens tjeneste.

13.

Udelukket fra erstatning efter loven er arbejdsskader, der er hidført ved skadelidtes forsæt. Har den skadelidte ved handling eller undladelse, som frembyder åbenbar risiko for skadeforvoldelse, ved bevidst tilsidesættelse af elementære forsigtighedshensyn, eller ved selvforskyldt beruselse fremkaldt eller dog væsentlig bidraget til arbejdsskaden, kan erstatning for tab af erhvervsevne og for varigt meen (men ikke for tab af forsøger) nedsættes eller helt bortfalde.

14.

Tilkommer der en skadelidt eller dennes efterladte pension eller anden understøttelse fra staten, nedsættes erstatningen efter arbejdsskadeforsikringsloven med 2/3 af værdien af forskellen mellem tilskadekomstpensionen og pensionen beregnet efter den skadelidtes pensionsalder på pensioneringstidspunktet, idet der ses bort fra eventuel samordningsfradrag.

15.

Har nogen forsætligt eller ved groft uagtsomt forhold pådraget sig erstatningspligt overfor den skadelidte eller hans efterladte for en arbejdsskade, der er omfattet af loven, indtræder staten i disses ret mod den erstatningspligtige i det omfang staten har betalt erstatning.

Opmærksomheden henledes på, at dette cirkulære ikke indskrænker pligten i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse af 2. maj 1973 om anmeldelse af ulykkestilfælde og forgiftningstilfælde til arbejdstilsynet.

Cirkulæret træder i stedet for sikringsstyrelsens cirkulære af 4. juni 1976 om statsinstitutioners anmeldelse af ulykkestilfælde og erhvervssygdomme i henhold til ulykkesforsikringsloven.

A. Friis

/Ole Behn

Ingen