Bankers og sparekassers henlæggelse til investeringsfond
Statutory Text (1 Articles)
Bankers og sparekassers henlæggelse til investeringsfond
Skattedepartementet har i en skrivelse af 23. januar 1978 (j.nr. skd. 6. 5-85/1977) meddelt Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening følgende tilladelse
»I en hertil indsendt fællesskrivelse af 11. november 1977 har Den Danske Bankforening og Danmarks Sparekasseforening anmodet om, at de dispensationer fra de hidtidige bestemmelser vedrørende regulering for renteudgifter og rente- og udbytteindtægter i § 4, stk. 1, i lov om investeringsfonds, der er meddelt ved skattedepartementets skrivelse af 15. januar 1959 og ved statsskattedirektoratets cirkulære nr. 498 af 15. december 1976, må blive udvidet til også at omfatte valutakurstab og valutakursgevinst.
Anmodningen er foranlediget af den ændring af bestemmelserne i investeringsfondslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., der har fundet sted ved lov nr. 565 af 16. november 1977 angående regulering af beregningsgrundlaget for henlæggelsens størrelse som følge af valutakurstab og valutakursgevinst.
I den anledning meddeles det, at man har udvidet de ovennævnte dispositioner som ansøgt, således at beregningen af det i investeringsfondslovens § 4, stk. 1, 1. pkt., fastsatte maksimum for henlæggelsen kan foretages på grundlag af bankens og sparekassens overskud i henlæggelsesåret uden tillæg og fradrag af henholdsvis valutakurstab og valutakursgevinst.«
Hans Westerberg V. Laustsen