Legislator Case Law & Legislation
C19781807009 DK

Aktionærlån

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 18070 Historic

Aktionærlån

Ved udlån af kontanter (pengelån) fra et selskab til dets hovedaktionær vil der ofte foreligge lånevilkår, som er så fordelagtige for hovedaktionæren, at de alene kan antages opnået i kraft af aktionærens dominerende indflydelse i selskabet. I sådanne tilfælde skal ligningsmyndighederne påse, at der i skattemæssig henseende pålægges lånet en anslået forrentning svarende til Nationalbankens diskonto på gældsstiftelsestidspunktet plus 4%. Den således fastsatte rente fastholdes, så længe gældsforholdet vedvarer, uanset om bankudlånsrenten senere ændres.

Det selskab, der har ydet lånet, skal herefter indkomstbeskattes af differencen mellem den anslåede rente og selskabets faktiske renteindtægt. Beløbet skal ikke medregnes i aktionærens skattepligtige indkomst, da en indtægtsføring hos denne anses at modsvares af en yderligere rentefradragsret. Aktionæren skal derimod i sin skattepligtige indkomst medregne skattegodtgørelse af det maskerede udbytte.

Aktionæren kan ikke beskattes af et beløb svarende til differencen mellem låneprovenuet og den kursværdi, som de aftalte lånevilkår betinger.

Med hensyn til lån, som opstår ved at hovedaktionæren løbende hæver beløb i selskabet over mellemregningskontoen til betaling af private udgifter, gælder, at sådanne låneaftaler - ligesom andre aftaler om udlån fra et selskab til dets hovedaktionær - i skattemæssig henseende må anerkendes, når aktionæren er solvent.

Hvis det derimod efter en bedømmelse af aktionærens økonomiske forhold må antages, at han ikke er i stand til at tilbagebetale lånet, må hævningerne i almindelighed beskattes som løn fra selskabet. I det omfang aktionæren ikke udfører et arbejde for selskabet, som svarer til hævningerne, betragtes disse dog som maskeret udbytte. (Der skal ikke indholdes udbytteskat i maskeret udbytte).

Cirkulærets rentesats finder ikke anvendelse på fordringer, som er opstået i almindelige handelsforhold eller ved køb af formuegoder fra selskabet.

Cirkulæret finder anvendelse fra og med skatteåret 1979/80 (indkomståret 1978).

Hans Westerberg

V. Laustsen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →