Legislator Case Law & Legislation
C19781806109 DK

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Afskrivning på fundamenter og bærende stålkonstruktioner m.v. (*1)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 18061 Historic

Statsskattedirektoratets cirkulære vedr. Afskrivning på fundamenter og bærende stålkonstruktioner m.v. (*1)

Ligningsrådet har vedtaget, at vurderingspraksis vedrørende fundamenter og bærende stålkonstruktioner til maskiner og kedler m.v. ændres med virkning for fremtidige vurderinger efter 16. almindelige vurdering.

Efter ændringen vil fundamenter og bærende stålkonstruktioner, som er opbygget på en sådan måde, at det ved fjernelse eller udskiftning af driftsmidlet er nødvendigt at fjerne eller ombygge fundamentet eller stålkonstruktionen, ikke længere blive anset for en del af den faste ejendom, men som en del af eller som tilbehør til driftsmidlet.

Ligningsrådet har endvidere vedtaget, at de omhandlede fundamenter m.v., når de ikke længere medtages i ejendomsværdien, skal behandles som driftsmidler i afskrivningsmæssig henseende.

Værdien af konstruktioner m.v., som den skattepligtige hidtil har afskrevet på i overensstemmelse med afskrivningslovens afsnit IV om bygninger m.v., kan herefter overføres til saldoen for driftsmidler.

Denne værdi kan opgøres til de oprindelige anskaffelsesudgifter med fradrag af den del af de tidligere foretagne afskrivninger, der kan henføres til de omhandlede konstruktioner.

Såfremt der ikke foreligger oplysning om størrelsen af de oprindelige anskaffelsesudgifter, må disse fastsættes skønsmæssigt.

Skattepligtige, der hidtil har afskrevet på konstruktionerne efter reglerne i afskrivningslovens afsnit IV, kan vælge at fortsætte hermed eller at overgå til saldoafskrivning.

Dette valg, der er bindende, skal træffes med virkning for det indkomstår, der følger umiddelbart efter en vurdering, hvor de omhandlede konstruktioner første gang holdes ude fra ejendomsvurderingen.

Hvis den skattepligtige ikke overfører konstruktioner m.v. til saldoen for driftsmidler, skal han ved opgørelsen af den skattepligtige formue medregne det beløb, der kunne være overført til saldoafskrivning. Beløbet nedsættes i efterfølgende formueopgørelser med de foretagne skattemæssige afskrivninger.

Konstruktioner af den omhandlede art, der er anskaffet i indkomståret 1977, henføres til afskrivning efter afskrivningslovens afsnit I med virkning for dette indkomstår.

Hans Westerberg

Bent Luetzen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →