Legislator Case Law & Legislation
C19781318060 DK

Vejledning om ydelse af produktionsrestitution til majs, blød hvede og hvedemel heraf, der forarbejdes til stivelse, samt til majs og blød hvede, der forarbejdes til kvældemel til brug ved brødfremstilling

11 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (11)

Statutory Text (11 Articles)

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 1

Stk. 1. Der ydes produktionsrestitution i Danmark til

a) Majs, blød hvede og hvedemel heraf, der her i landet anvendes til fremstilling af stivelse,

b) majs og blød hvede, der her i landet forarbejdes til kvældemel til brug ved brødfremstilling,

under forudsætning af, at kornet hhv. den bløde hvede, hvoraf melet er fremstillet, er i fri omsætning inden for Det europæiske økonomiske Fællesskab.

Stk. 2. Ved kvældemel forstås hvede- og majsmel, i hvilket stivelsen har været hydrotermisk behandlet med forklistring af stivelsen til følge, hvorved dets hæveevne er blevet øget med mindst 50%.

Stk. 3. Der må kun begæres produktionsrestitution for korn og kornprodukter, der opfylder betingelserne i stk. 1, jvf. stk. 2.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 2

Stk. 1. De virksomheder, som fremstiller stivelse eller kvældemel, og som ønsker at opnå produktionsrestitution til de anvendte kornmængder, skal forud registreres hos Direktoratet for Markedsordningerne, Frederiksborggade 18, 1360 København K. Anmodning om registrering skal affattes som bilag 1.

Stk. 2. Forinden fremstillingen påbegyndes, skal producenten af toldvæsenet have meddelt bevilling til fremstilling under toldkontrol, jvf. §§ 7 og 34 - 36 i bekendtgørelse nr. 520 af 9. oktober 1974 om administration af Det europæiske økonomiske Fællesskabs markedsordninger for landbrugsvarer, frugt og gartneriprodukter m.v., som ændret ved bekendtgørelse nr. 389 af 9. juli 1977. Ansøgning herom indsendes til det lokale distriktstoldkammer.

Stk. 3 . Det er en forudsætning for ydelse af produktionsrestitution til hvede og majs, der forarbejdes til kvældemel, at virksomheder, der driver mellemhandel med kvældemel, og industrivirksomheder, som årligt anvender over 50 tons kvældemel, af toldvæsenet er meddelt tilladelse til at drive mellemhandel med kvældemel, respektive at anvende kvældemel til brødfremstilling. Ansøgning herom indsendes til det lokale distriktstoldkammer.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 3

Stk. 1. Udbetaling af produktionsrestitution finder sted, når Direktoratet for Markedsordningerne har modtaget kopi I af et kontroleksemplar T nr. 5, hvoraf fremgår, at basisproduktet er undergivet toldkontrol med henblik på forarbejdning til stivelse eller forarbejdning til kvældemel til brug ved brødfremstilling.

Stk. 2. Ved beregning af restitutionen anvendes der for så vidt angår blød hvede en forædlingskoefficient på højst 140 kg blød hvede til 100 kg mel. For så vidt angår majs anvendes en forædlingskoefficient på højst 180 kg majs til 100 kg majsmel eller majsgrits.

Stk. 3. Det er en forudsætning for udbetaling af produktionsrestitutionen, at producenten har stillet en sikkerhed i rede penge, i form af en bankgaranti eller anden garanti efter nærmere af direktoratet fastsatte regler. Sikkerhedsstillelsens størrelse skal mindst svare til produktionsrestitutionsbeløbet med et tillæg af 5%. En garanti skal affattes som bilag 2.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 4

Stk. 1. Når kopi I af det i § 3, stk. 1, omhandlede kontroleksemplar og den i § 3, stk. 3, nævnte sikkerhedsstillelse foreligger for Direktoratet for Markedsordningerne, er den registrerede producent berettiget til at få udbetalt produktionsrestitutionen senest 30 dage efter, at basisproduktet er taget under toldkontrol, jfr. § 3, stk. 1.

Stk. 2. Produktionsrestitutionen er fastsat til 17, 00 RE (for tiden kr.145,63) pr. 1. 000 kg majs, som anvendes til fremstilling af stivelse og af kvældemel til brødfremstilling, medens produktionsrestitutionen er fastsat til 24,29 RE (for tiden kr.208, 08) pr. 1.000 kg blød hvede, som anvendes til fremstilling af stivelse og af kvældemel til brødfremstilling.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 5

Stk. 1. Såfremt de i § 4, stk. 2, nævnte produktionsrestitutionsbeløb ændres i tidsrummet mellem den dag, hvor ansøgningen om anbringelse af basisproduktet under toldkontrol godkendes, og produktionens påbegyndelse, beregnes produktionsrestitutionen efter den ændrede sats. Såfremt produktionsrestitutionen er blevet udbetalt på tidspunktet for produktionens påbegyndelse, skal det udbetalte beløb justeres. Såfremt restitutionsbeløbet er blevet nedsat, skal forskellen tilbagebetales til direktoratet inden 30 dage efter produktionens påbegyndelse, og såfremt restitutionsbeløbet er blevet forøget, udbetales forskellen af direktoratet senest 30 dage efter nævnte tidspunkt.

Stk. 2. Justering efter stk. 1 finder sted på grundlag af originaleksemplaret af det i § 3, stk. 1, omhandlede kontroleksemplar, som toldvæsenet efter basisproduktets forarbejdning til stivelse eller kvældemel indsender til Direktoratet for Markedsordningerne.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 6

Stk. 1. Sikkerheden frigives fuldtud, såfremt mindst 96% af basisproduktet er forarbejdet til stivelse eller kvældemel senest 90 dage efter, at basisproduktet er undergivet toldkontrol. Såfremt mindre end 96% af basisproduktet er blevet forarbejdet til stivelse eller kvældemel inden for nævnte tidsfrist, frigives sikkerheden kun med et beløb, der svarer til den produktionsrestitution, som tilkommer producenten for den forarbejdede del af basisproduktet, medens resten af den stillede sikkerhed fortabes. Mængden af basisproduktet, der er forarbejdet inden for tidsfristen, dokumenteres ved det i § 5, stk. 2, omhandlede kontroleksemplar. De i stk. 2 - 4 angivne betingelser skal endvidere være opfyldt.

Stk. 2 . Såfremt hvede eller majs, der forarbejdes til kvældemel til brug ved brødfremstilling, er bestemt til anvendelse her i landet, er det endvidere en betingelse for frigivelse af sikkerhedsstillelsen, at producenten af kvældemelet til direktoratet fremsender en ansøgning herom vedlagt kopi af salgsfaktura. Er kvældemelet solgt til en mellemhandler, er det herudover en betingelse for frigivelse af sikkerhedsstillelsen, at en kopi af mellemhandlerens salgsfaktura er modtaget i direktoratet fra sidstnævnte. Kopierne af salgsfakturaerne skal være forsynet med den erklæring, der er foreskrevet i de af toldvæsenet udstedte bevillinger/tilladelser.

Stk. 3 . Såfremt kvældemelet er bestemt til anvendelse i en industrivirksomhed i et andet land inden for Fællesskabet, skal varerne ved forsendelsen her fra landet ledsages af kontroleksemplar T nr. 5, der udfyldes i overensstemmelse med rubriceringen, og som herudover i rubrik 104 forsynes med følgende oplysning: »Bestemt til anvendelse til brødfremstilling i henhold til bestemmelserne i forordning (EØF) nr. 1570/78«. Når originaleksemplaret af kontroleksemplaret er modtaget retur fra de udenlandske myndigheder med attest om kvældemelets anvendelse, vil frigivelse af sikkerhedsstillelse finde sted.

Stk. 4 . Såfremt bestemmelsen i § 5, stk. 1, medfører, at producenten af kvældemel skal tilbagebetale et justeringsbeløb, er frigivelse af den stillede garanti betinget af, at producenten har tilbagebetalt justeringsbeløbet.

Stk. 5. Såfremt den i stk. 1 anførte frist på 90 dage ikke har kunnet overholdes på grund af force majeure, kan producenten begære en fristforlængelse, hvis omfang afgøres af direktoratet på grundlag af de forelagte omstændigheder.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 7

Kvældemel, hvortil der er ydet produktionsrestitution, skal her i landet være anvendt til brødfremstilling senest 180 dage efter datoen for fakturaens udstedelse. Producenten af brød er ansvarlig for, at dette opfyldes.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 8

For kvældemel, der er produceret i perioden fra den 19. oktober 1977 til den 21. juli 1978, ydes der efter ansøgning produktionsrestitution, jvf. § 4, stk. 2, såfremt producenten af kvældemel fremlægger bevis for, at kvældemelet er fremstillet i nævnte periode, og at det er solgt til anvendelse til brødfremstilling. Producenten af kvældemelet skal ved ansøgning om udbetaling vedlægge kopi af salgsfaktura, der indeholder oplysning om kvældemelets nettovægt og brødproducentens nøjagtige firmabetegnelse.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 9

Såfremt kvældemel indføres fra andre EF-lande til brug ved brødfremstilling her i landet, er det en forudsætning for toldvæsenets attestation om kvældemelets anvendelse til brødfremstilling på den pågældende virksomhed, at virksomheden forinden har fået tilladelse fra toldvæsenet til fremstilling under toldkontrol. Ansøgning herom indsendes til det lokale distriktstoldkammer.

Vejledning 1978 13180 Historic

§ 10

Vejledningen har gyldighed til 31. juli 1979.

Bilag. 1

ANMODNING OM REGISTRERING

med henblik på ydelse af produktionsrestitution til majs og blød hvede eller mel af blød hvede.

Undertegnede firma/virksomhed, som fremstiller eller agter at fremstille stivelse af majs, blød hvede eller mel af blød hvede, hhv. kvældemel af majs eller blød hvede til brug ved brødfremstilling, hvortil der kan opnås produktionsrestitution efter EF' s markedsordning for korn, anmoder om registrering i forbindelse med EF-direktoratets administration af restitutionsordningen.

Virksomhedens navn ..................................

Forretningsadresse ..................................

Virk.nr. (moms nr.) ..................

Tlf. nr. ..........

Virksomheden foretager fremstillingen på følgende adresse

....................., den......................

(underskrift)

Bilag. 2

GARANTIBEVIS NR.

Firma: ......................................................

Adresse.....................................................

producerer stivelse af majs, blød hvede eller mel af blød hvede eller kvældemel, hvortil der i henhold til Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordning nr. 1570/78 af 4. juli 1978 om gennemførelsesbestemmelser til forordning (EØF) nr. 2742/75 om produktionsrestitutioner for stivelsesholdige varer kan ydes en produktionsrestitution. For overholdelse af de forpligtelser, der følger af produktionsrestitutionens udbetaling, skal over for

Direktoratet for Markedsordningerne

Frederiksborggade 18 - 1360 København K

stilles en sikkerhed, svarende til produktionsrestitutionsbeløbet med et tillæg af 5%.

......................................... indestår herved

Direktoratet for Markedsordningerne

som selvskyldnerkautionist for skadesløs betaling af indtil

kr. ......................

skriver kroner.............................................

hvilket beløb eller den af direktoratet krævede del deraf kommer til udbetaling på direktoratets skriftlige anfordring herom og med direktoratets samtidige erklæring om, at ovennævnte firma ikke eller kun delvis har overholdt bestemmelserne i ovennævnte forordning.

Garantien frigives først i sin helhed, når det er konstateret, at der ikke længere påhviler firmaet forpligtelser i forbindelse med udbetalte restitutionsbeløb for råvarer, der er omfattet af garantien, samt når vedkommende kontrolmyndighed over for Direktoratet for Markedsordningerne har attesteret, at forarbejdningen af samtlige kvanta råvarer, der er omfattet af garantien, er gennemført i overensstemmelse med de herom fastsatte bestemmelser.

..........................., den.....................

Vejledning 1978 13180 Historic

Vejledning om ydelse af produktionsrestitution til majs, blød hvede og hvedemel heraf, der forarbejdes til stivelse, samt til majs og blød hvede, der forarbejdes til kvældemel til brug ved brødfremstilling

I overensstemmelse med Det europæiske økonomiske Fællesskabs forordninger

nr. 2727/75 af 29. oktober 1975 om den fælles markedsordning for korn, senest ændret ved forordning nr. 1254/78 af 12. juni 1978,

nr. 2742/75 af 29. oktober 1975 om produktionsrestitutioner inden for korn- og rissektoren, senest ændret ved forordning nr. 1127/78 af 22. maj 1978, og

nr. 1570/78 af 4. juli 1978 om gennemførelsesbestemmelser til forordning nr. 2742/75 om produktionsrestitutioner for stivelsesholdige varer, som ændret ved forordning nr. 1802/78 af 28. juli 1978, samt

bekendtgørelse nr. 385 af 3. august 1978 om ydelse af produktionsrestitution til blød hvede, majs og brudris, der anvendes til særlige produktioner,

gælder følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →