Legislator Case Law & Legislation
C19781317010 DK

Cirkulæreskrivelse om levende syn af slagtedyr

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1978 13170 Historic

Cirkulæreskrivelse om levende syn af slagtedyr

De amerikanske veterinærinspektører har flere gange over for veterinærdirektoratet fremført, at det er deres opfattelse, at det levende syn på enkelte slagterier ikke opfylder de amerikanske bestemmelser herfor.

Ved disse drøftelser har man herfra henvist til de danske bestemmelser for undersøgelse af slagtedyr før slagtningen, som de fremgår af § 3 og § 4 i landbrugsministeriets instruks af 27. september 1974 om udøvelse af kødkontrol.

Det er veterinærdirektoratets opfattelse, at de pågældende bestemmelser i det store hele er tilsvarende U.S.A.-bestemmelserne, men det må erkendes, at de ikke er så detaljerede, og man skal i denne forbindelse bl.a. henvise til, at det i U.S.A.-bestemmelserne er anført, at dyrene skal undersøges såvel under hvile som i bevægelse. Specielt for svinene kan dette undertiden være vanskeligt, men medfører dog ikke, at det levende syn under alle omstændigheder skal foretages ved aflæsningen (modtagelsen). Dette vil afhænge af de lokale forhold..

Det levende syn kan foretages i stalden under forudsætning af, at den er indrettet med de nødvendige inspektionsgange og de enkelte stier ikke overfyldes.

Det skal i denne anledning også understreges, at der skal være etableret et system til kontrol af, at det levende syn har fundet sted, således at de enkelte dyr mærkes, eller således at foldene enten direkte eller på en vægtavle (med plan over de enkelte folde) afmærkes med dyrlægens initialer, når det levende syn er foretaget.

Det har endvidere været anført, at der tilsyneladende ikke er et ensartet system ved slagtning af tilbageholdte dyr, der ikke tilføres sanitetsslagtehuset, men slagtes på den normale slagtelinie.

I denne anledning fastsættes herved,

at alle dyr, som i forbindelse med det levende syn tilbageholdes med henblik på slagtning på den normale slagtelinie, skal kendemærkes,

at optegnelse om observationerne ved det levende syn og om det anvendte mærke skal - forsynet med den kontrollerende dyrlæges underskrift og med dato - overgives til kontrolpersonalet ved båndkontrollen sammen med oplysning om det aftalte slagtetidspunkt for det/de pågældende slagtedyr, samt

at slagtetidspunktet så vidt muligt bør fastsættes til umiddelbart før en pause.

Til mærkning af tilbageholdte svin kan foreslås anvendt tatoveringshammer med drejelige typer (tal).

P.V.V.

K. Hermansen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →