Legislator Case Law & Legislation
C19781316510 DK

Cirkulæreskrivelse om fraværsregistrering

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1978 13165 Historic

Cirkulæreskrivelse om fraværsregistrering

Til samtlige til eksport af kød og kødvarer samt slagtet fjerkræ og kaniner og produkter heraf autoriserede virksomheder og overdyrlægerne, reservedyrlægerne og tilsynsassistenterne ved disse.

Ved cirkulære af 30. maj 1978 har finansministeriet meddelt, at der med virkning fra den 1. oktober 1978 skal opbygges en generel fraværsstatistik, der tænkes lagt ind i Statens centrale lønanvisnings (SCL's) nye løninformationssystem.

Fraværsregistreringen skal iværksættes for alle fastansatte medarbejdere og omfatter principielt alle former for ikke-tjenstligt fravær fra arbejdet.

Kravet om den øgede fraværsregistrering medfører, at der med virknin

g fra den 1. oktober 1978 og indtil videre skal anvendes nedenstående fremgangsmåde

For fravær udover sygdom og ferie skal der gives oplysning om følgende fraværsårsager

Barns 1. sygedag

Barselsorlov

Borgerligt ombud

Medlemskab af Folketinget, amts- eller kommunalbestyrelser

Organisationsarbejde

Tilskadekomst i tjenesten

Uddannelse

Afspadsering

Andet

med nærmere beskrivelse af årsagen, f.eks. ved organisationsarbejde: formand/bestyrelsesmedlem og anledningen til mødet.

Bemærk. Fravær af de nævnte grunde herunder sygdom skal oplyses i he

le timer, idet registreringen dog, hvor fraværet strækker sig over hele dage (typisk ved sygdom) kan foregå ved markering som hidtil.

Overdyrlæger skal indtil videre fortsat anvende formular La 23,0-506:Indberetning om sygdom/ferie m.v.

De ønskede oplysninger bedes givet under rubrikken »Bemærkninger« - evt. på formularens bagside - i forbindelse med en stjernemarkering (*) på dag-linien.

Reservedyrlæger og tilsynsassistenter skal indtil videre fortsat anvende de respektive formularer: Indberetning om arbejdstid m.v. La 23,0-506, 505 eller 507.

De ønskede oplysninger bedes givet under rubrikken »Bemærkninger«- evt. på formularens bagside - i forbindelse med en stjernemarkering (*) på dag-linien.

Feriefravær indberettes som hidtil.

Opmærksomheden henledes på, at der ved ovenstående naturligvis ikke sker ændring i den hidtil gældende oplysnings- og ansøgningspligt ved de forskellige former for fravær.

Det skal endeligt bemærkes, at veterinærdirektoratet endnu ikke fra SCL har modtaget underretning om, i hvilken form og for hvilke tidsperioder indberetning af fraværet skal finde sted.

P.V.V.

K. Hermansen

/J. Sørensen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →