Legislator Case Law & Legislation
C19781313510 DK

Cirkulæreskrivelse om glidende afløsning af dyrlægerne ved båndkontrollen (svin)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1978 13135 Historic

Cirkulæreskrivelse om glidende afløsning af dyrlægerne ved båndkontrollen (svin)

I forbindelse med stigende svineslagtninger er der på flere slagterier opstået problemer med at slagte svinene inden for den normale arbejdstid.

Man forsøger flere steder i første omgang at løse problemet ved at sætte slagtehastigheden op.

Da dette ikke alle steder kan give en tilfredsstillende løsning, er man på nogle slagterier inde på at slagte uden pauser og i stedet afvikle pauserne ved en »glidende afløsning«.

Dette forudsætter, at de kontrollerende dyrlæger ved båndkontrollen går ind i en tilsvarende glidende afløsning, som man er i gang med at aftale med slagteriarbejderne.

Veterinærdirektoratet ser ikke noget til hinder for, at dyrlægerne deltager i en sådan glidende afløsning.

Forudsætningen må dog være, at de hidtidige pause-vilkår ikke bliver ændret i tidsmæssigt henseende, samt at det er muligt at få den nødvendige medhjælp til afløsningen, idet man ikke kan forvente, at overdyrlægen eller den efterkontrollerende dyrlæge kan dække afløsningen alene.

Resultatet vil dog afhænge af de lokale forhold og tilrettelægningen af kontrollen, hvorfor nærmere drøftelse må foretages med vedkommende veterinærkontrol og evt. veterinærinspektør.

Såfremt denne form for pause-afvikling får et større omfang, vil man være indstillet på om nødvendigt at tage en drøftelse med dyrlægeforeningen og branchen herom.

P.V.V.

K. Hermansen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →