Legislator Case Law & Legislation
C19781311010 DK

Cirkulæreskrivelse til samtlige eksportautoriserede fjerkræslagterier og frysehuse samt dyrlægerne ved disse. (Sundhedsmærkning af fersk fjerkrækød i store emballager)

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1978 13110 Historic

Cirkulæreskrivelse til samtlige eksportautoriserede fjerkræslagterier og frysehuse samt dyrlægerne ved disse. (Sundhedsmærkning af fersk fjerkrækød i store emballager)

Landbrugsministeriet har udsendt bekendtgørelse nr. 233 af 30. maj 1978 om sundhedsmærkning af fersk fjerkrækød i store emballager.

Der er ikke i bekendtgørelsen fastsat en definition på store emballager, hvorfor det herved skal meddeles, at de danske myndigheder ikke har indvendinger mod, at en kølevogn betragtes som en stor emballage, såfremt bekendtgørelsens bestemmelser iøvrigt overholdes.

Enkeltdyrsmærkning kan i henhold til § 2, 1. afsnit, kun undlades ved forsendelse fra et godkendt fjerkræslagteri til en godkendt opskæringsvirksomhed.

Rådets direktiv af 21. december 1976 om sundhedsmæssige problemer i forbindelse med handel med kødprodukter inden for Fællesskabet træder først i kraft den 1. juli 1979. Indtil dette tidspunkt er der ikke ensartede regler for kontrol og tilsyn med de pågældende virksomheder, hvorfor det ikke på nuværende tidspunkt har været muligt at etablere et kontrol- og krydsrevisionssystem, som anført i § 2, og undlade enkeltdyrsmærkningen ved forsendelse til kødproduktvirksomheder inden for Fællesskabet.

På danske eksportautoriserede kødvarevirksomheder er der imidlertid etableret permanent kontrol, hvorfor man ikke ser nogen hindring for at undlade enkeltdyrsmærkning ved forsendelse af fersk fjerkrækød i store emballager til danske eksportautoriserede kødproduktvirksomheder, der har opnået tilladelse til at modtage og anvende fersk fjerkrækød i produktionen.

Skrivelse herfra af 29. juni 1977, K.K.2487-1977, om sundhedsmærkning tilbagekaldes herved.

P.V.V.

K. Hermansen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →