Cirkulæreskrivelse om deltidsbeskæftigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulæreskrivelse om deltidsbeskæftigelse af kirke- og kirkegårdsfunktionærer.
Efter forhandling med tjenestemændenes centralorganisationer er der af finansministeriet fastsat retningslinier for deltidsbeskæftigelse for tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken. Disse retningslinier gælder ligeledes for kirke- og kirkegårdsfunktionærer, der er ansat på tjenestemandslignende vilkår.
For kirke- og kirkegårdsfunktionærer med de angivne ansættelsesformer indebærer reglerne følgende
A. Tjenestetidsnedsættelse under ansættelse.
1. Anmodninger fra ansatte om tjenestetidsnedsættelse mod tilsvarende lønreduktion skal imødekommes, medmindre vægtige tjenstlige, praktiske, økonomiske eller lignende hensyn taler derimod.
Sådan anmodning indsendes af den ansatte til menighedsrådet, der videresender anmodningen til kirkeministeriet med sin indstilling.
Hvor flere ansatte ved en kirke eller kirkegård begærer tjenestetidsnedsættelse, og kun en del af anmodningerne efter menighedsrådets opfattelse kan imødekommes, kan menighedsrådet kræve, at anmodningerne begrundes, forinden menighedsrådet videresender dem til ministeriet med sin indstilling.
Menighedsrådets indstilling ledsages af en redegørelse for, hvorledes den del af tjenesten, som den ansatte ikke fortsat kan varetage, påtænkes udført.
2. Omfanget af deltidsbeskæftigelsen, der normalt skal være mindst 15 timer ugentlig, og de tidspunkter, inden for hvilke deltidsbeskæftigelsen skal udføres, fastsættes af kirkeministeriet efter menighedsrådets indstilling, således at der i videst muligt omfang tages hensyn til den ansattes ønsker.
3. Indstillinger fra menighedsråd såvel om afslag på ansøgning om deltidsbeskæftigelse som om hel eller delvis nægtelse af at imødekomme den ansattes ønsker om arbejdstidens placering, jfr. pkt. 2, skal begrundes.
B. Retsvirkninger af tjenestetidsnedsættelse.
4. Den ansattes løn reduceres svarende til den fremtidige beskæftigelsesgrad.
5. Om optjening af lønanciennitet under nedsat beskæftigelse gælder følgende
a . Udgør beskæftigelsesgraden 50% af fuldtidsbeskæftig else eller derover, medregnes ansættelsestiden som deltidsbeskæftiget fuldt ud i lønancienniteten. b . Er beskæftigelsesgraden derimod nedsat til under 50 % af
fuldtidsbeskæftigelse, medregnes ansættelsestiden nedsat i forhold til beskæftigelsesgraden.
6. Den tid, i hvilken en tjenestemand har haft nedsat tjenestetid, indgår tilsvarende nedsat i pensionsalderen, jfr. tjenestemandspensionslovens <pa 4, stk. 4.
Det samme gælder for beregning af ansættelsestiden for ikke-pensionsberettigede kirke- og kirkegårdsfunktionærer som grundlag for fastsættelse af understøttelser.
7. Såfremt nedsat tjenestetid er givet for en afgrænset periode, har den ansatte krav på ved periodens udløb at genindtræde i stillingen i dens oprindelige omfang. Sådant krav har den ansatte ikke i andre tilfælde.
C. Nedsat tjenestetid ved ansættelse.
8. Ved opslag af ledige stillinger angives, at besættelse af stillingen kan ske på deltid. Kun hvis konkrete særlige grunde forhindrer deltidsansættelse, kan denne angivelse i opslaget undlades.
---------------
Nærværende skrivelse bedes bekendtgjort for menighedsråd og provstiudvalg.
Provstiudvalget må påse, at der ikke som følge af deltidsansættelse (deling af eksisterende stillinger) i henhold til foranstående finder overskridelse sted af den budgetterede lønsum.
P.M.V.
E.B.
N. Holm
Til stiftsøvrighederne
Ingen