Legislator Case Law & Legislation
C19781167310 DK

Cirkulæreskrivelse om tiltalerejsning i sager om ulovligt indrettede knallerter. (Sondringen motorcykel/knallert). (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulæreskrivelse 1978 11673 Historic

Cirkulæreskrivelse om tiltalerejsning i sager om ulovligt indrettede knallerter. (Sondringen motorcykel/knallert). (* 1)

1. I en række tilfælde har det i praksis voldt tvivl, om der i sager om ulovligt indrettede knallerter skal rejses tiltale efter »motorcykelreglerne« eller »knallertreglerne«. Sanktionerne ved domfældelse efter førstnævnte regler er normalt de alvorligste, idet der bl.a. kan idømmes frihedsstraf, og førerretten kan frakendes.

2. Fra praksis kan nævnes

U75/983 (VLD): Tiltalte, der havde lånt sin broders knallert, der var forsynet med tuningssæt, straffet efter »motorcykelreglerne« (spirituskørsel, hæfte i 20 dage og frakendt førerretten i 2 år).

Jmt.F.afd. 1976-2461-113: Justitsministeriet udtalt, at tiltale for kørsel på knallert forsynet med tuningssæt skulle rejses efter »knallertreglerne«.

Jmt.F.afd. 1977-2461-211: Køretøj med en motor med slagvolumen på 49,8 kubikcentimeter, der ikke var TUM-godkendt, anset som motorcykel. Fabrikatet kendtes overhovedet ikke i Danmark.

Jmt.F.afd. 1978-2488-5: Køretøj med motor uden TUM-godkendelse, der var solgt som motorcykel til banebrug, anset som motorcykel. Tiltalte havde forklaret, at han havde købt køretøjet i den tro, at der var tale om en ulovlig knallert. Køretøjet var næsten identisk med en model af samme mærke, der er godkendt som knallert.

3. Spørgsmålet om tiltalepraksis i disse sager er blevet drøftet mellem justitsministeriet, Foreningen af politimestre i Danmark, rigspolitichefen og rigsadvokaten, og man er blevet enige om, at tiltalespørgsmålet bør afgøres efter følgende retningslinier

Såfremt et kørtøj aldrig har været godkendt som knallert, rejses tiltale efter »motorcykelreglerne«.

Hvis en »oprindelig« knallert senere findes ulovlig, skal tiltale som udgangspunkt rejses efter »knallertreglerne«, medmindre der foreligger særlige omstændigheder, f.eks. forsæt allerede ved købet til at forsyne knallerten med tuningssæt.

Det skal bemærkes, at ovennævnte retningslinier finder anvendelse både for så vidt angår »gamle« knallerter, der er godkendt efter de tidligere regler (TUM-godkendelse), og knallerter, der er omfattet af den nye standardtypegodkendelsesordning.

Nathalie Lind

/H.C. Abildstrup

Til politiet og anklagemyndigheden.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →