Skrivelse om det centrale kriminalregister. (* 1)
Statutory Text (1 Articles)
Skrivelse om det centrale kriminalregister. (* 1)
Hermed sendes nogle eksemplarer af justitsministeriets cirkulære af 30. august 1978 om det centrale kriminalregister. Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1978.
Opmærksomheden henledes på, at § 11 i justitsministeriets cirkulære af 5. december 1962 om strafferegistre og kriminalstatistik m.v. ikke er ophævet, hvorfor anstalterne fortsat skal udfærdige kontinuationsstraffekort (blanket Ju.59), som skal sendes til det strafferegister, som er nævnt i § 1 i samme cirkulære.
Med hensyn til anstalternes indberetning til det centrale kriminalregister (rigsregistraturen), skal indtil videre følges de retningslinier, som er angivet i direktoratets cirkulærskrivelse af 7. august 1947 vedrørende indberetning til rigsregistraturen m.v. (KC T.13), dog således, at indberetning foretages dagligt, jf. § 11, stk. 2, i cirkulære af 30. august 1978 om det centrale kriminalregister, direktoratets cirkulærskrivelse af 24. juli 1958 om indberetning til rigsregistraturen om fangers midlertidige fravær fra anstalterne (KC T. 18) og direktoratets cirkulære af 25. januar 1977 om indberetning til rigsregistraturen om udgang til indsatte (KC C-6-17). Indberetningerne skal indtil videre foretages ved blanketterne d.f.k. 17, 18, 31, 37 og 44.
Til orientering vedlægges nogle eksemplarer af rigspolitichefens kundgørelse IX, nr. 4 af 11. oktober 1978 om indberetning til rigsregistraturen fra andre myndigheder end politiet. (* 2)
I medfør af § 12, stk. 3, i cirkulære af 30. august 1978 om det centrale kriminalregister skal indberetning om indsattes forsinkede tilbagekomst til anstalten ske telefonisk til rigsregistraturen, dog kan blanket d.f.k. 37 anvendes. Direktoratets cirkulære af 25. januar 1977 om indberetning til rigsregistraturen om udgang til indsatte vil senere blive revideret i overensstemmelse hermed.
Det henstilles, at den indsattes CPR-nr., eventuelt erstatningsnummer, og politiets 16-cifrede journalnummer på den pågældendes sag anføres på indberetningerne til rigsregistraturen, såfremt man, eventuelt via straffeakterne, er bekendt med dem.
Cirkulæret og denne skrivelse vil senere blive optaget i Kriminalforsorgens Cirkulæresamling.
E.B.
Arne Ougaard
Til kriminalforsorgens anstalter bortset fra Københavns fængsler.