Cirkulæreskrivelse om det centrale kriminalregister.

Cirkulæreskrivelse om det centrale kriminalregister.

1. Oversigt over de ny regler.

Justitsministeriet har den 30. august 1978 udstedt cirkulære om det centrale kriminalregister.

Den primære baggrund for cirkulæret er beslutningen om etablering af et centralt kriminalretister, baseret på edb. - Samtidig er der taget hensyn til tidligere fremsatte ønsker om forenkling af reglerne om registrering m.v. af oplysninger.

Det ny kriminalregister skal på længere sigt afløse de manuelle registre i rigsregistraturen og strafferegistrene ved den enkelte politikredse (i København, byretten).

Det centrale kriminalregister, som er baseret på edb, skal føres af rigspolitichefen.

Cirkulæret om det centrale kriminalregister træder i stedet for justitsministeriets cirkulære nr. 273 af 5. december 1962 om strafferegistre og kriminalstatistik m.v. med senere ændringer og de af justitsministeriet fastsatte generelle retningslinier vedrørende rigsregistraturen.

I tilslutning til cirkulæret har rigspolitichefen udstedt kundgørelse IX, nr. 1-7, og udsendt nye blanketter til brug ved indberetning m.v. til kriminalregisteret.

De nye regler træder i kraft den 1. november 1978, men det har vist sig nødvendigt at fastsætte en overgangsordning, som bl.a. indtil videre vil medføre en opretholdelse af de lokale strafferegistre.

2. Kriminalregisterets opbygning og indhold.

Det centrale kriminalregister består af et afgørelsesregister og et efterforskningsregister.

I afgørelsesregisteret optages afgørelser i kriminelle sager. Registeret skal tjene til brug i strafferetsplejen og ved ustedelse af straffeattester. Indholdet af afgørelsesregisteret svarer i det væsentlige til de gældende lokale strafferegistre. - Dog skal en afgørelse slettes af afgørelsesregisteret efter forløbet af 10 år regnet fra bl.a. udløb af prøvetid eller endelig løsladelse, jvf. nærmere § 8.

De nærmere regler om afgørelsesreigsterets indhold er fastsat i cirkulærets kap. II.

Efterforskningsregisteret er et internt arbejdsregister for politiet, hvori der kun må optages oplysninger af politimæssig betydning. Indholdet af efterforskningsregisteret svarer i det væsentlige til rigsregistraturens hovedregister.

Rigspolitichefen har i medfør af cirkulærets § 2, stk. 2, og § 13, fastsat nærmere regler om indholdet af efterforskningsregisteret og om politiets indberetning til kriminalregisteret i kundgørelse IX; nr. 1-6.

3. Indberetning til det centrale kriminalregister.

De nærmere regler om indberetning til kriminalregisteret er fastsat i cirkulærets kap. III, suppleret med rigspolitichefens kundgørelse IX, nr. 1-5.

Bestemmelerne er i det væsentlige i overensstemmelse med de hidtil gældende regler om indberetning til strafferegistrene og rigsregistraturen.

Domstolene skal foretage indberetning og retsafgørelser i de i § 9 nævnte tilfælde, se dog nærmere afsnit 7 om overgangsregler.

Særligt bemærkes, at domstolenes pligt til at indberette afgørelser til 1. udskrivningskreds ophæves, jvf. § 19.

Auditørerne foretager indberetning om afgørelser i militære straffesager som anført i § 10.

Direktoratet for Kriminalforsorgen og forsorgens anstalter og arresthuse foretager indberetning af oplysninger angående afsoning m.v. i overensstemmelse med reglerne i §§ 11-12.

Politiet foretager indberetning efter de nærmere regler i rigspolitichefens kundgørelse IX, nr. 1-5.

4. Udskrifter m.v. af kriminalregisteret.

Reglerne om udskrifter m.v. af kriminalregisteret er indeholdt i cirkulærets kapitel IV

Bestemmelserne svarer i det væsentlige til de hidtidige regler om oplysninger fra strafferegistrene og rigsregistraturen. Ændringer med hensyn til angivelsen af de myndigheder, der er berettiget til oplysninger, beror dels på organisatoriske ændringer hos disse, dels på at interessen i at kunne indhente oplysninger for nogle myndighederes vedkommende er bortfaldet.

Af principielle grunde har man dog ophævet den generelle adgang til at rekvirere oplysninger til videnskabeligt brug for kriminalistisk og arvebioligisk institut og kriminologisk institut ved henholdsvis Københavns og Århus universitet. - Oplysninger til brug for disse institutter vil fremover kun kunne gives med tilladelse fra justitsministeriet i hvert enkelt tilfælde.

Endvidere er der sket en væsentlig indskrænkning af de tilfælde, hvor der skal ske underretning om afgørelser til 1. udskrivningskreds, jvf. § 19.

Fuldstændige udskrifter af kriminalregisteret udstedes på begæring til de i § 14 nævnte myndigheder.

Straffeattester til offentligt brug, som indeholder oplysninger om alle afgørelser, der er tilført afgørelsesregisteret, udstedes til de i § 15 opregnede myndigheder til de i bestemmelsen anførte formål.

Opmærksomheden henledes i den forbindelse på, at en afgørelse ikke vil fremgå af en straffeattest, når der er forløbet mere end 10 år, jvf. nærmere § 8.

Straffeattester til offentlige myndigheder, som kun delvis indeholder oplysning om afgørelser, udstedes i de i §§ 16 og 17 anførte tilfælde.

Private straffeattester udstedes i overensstemmelse med bestemmelserne i §§ 20-21. - Reglerne om private straffeattester er forenklet for at muliggøre en maskinel udstedelse. I det væsentlige svarer reglerne til de hidtil gældende. Dog er tidsfristerne for blank straffeattest generelt nedsat af hensyn til de almindelige resocialiseringsbestræbelser.

Afgørelser, truffet før det fyldte 18. år, vil fremover fremgå af private straffeattester. Sådanne afgørelsen vil dog typisk være omfattet af den korte tidsfrist på 2 år.

Anvendelsen af edb muliggør, at publikum fremover kan henvende sig til politiet hvor som helst for at få udstedt privat straffeattest.

5. Politiets adgang til at meddele oplysninger om strafforfølgning.

I cirkulærets kapitel V er fastsat nogle regler om politiets adgang til at meddele oplysninger om strafforfølgning.

Reglerne i kapitel V regulerer i almindelighed alene spørgsmålet om meddelelse af oplysninger om uaktuel, afsluttet strafforfølgning til offentlige myndigheder. Meddelelse af oplysninger til private og til offentlige myndigheder på anklagemyndighedens eller politiets eget initiativ er ikke reguleret i cirkulæret. Sådanne spørgsmål må afgøres på grundlag af lovgivningens almindelige bestemmelser om tavshedspligt eller andre specielle forskrifter (f.eks. justitsministeriets cirkulære af 18. februar 1966 om indberetning af straffesager mod personer ansat under staten). På tilsvarende måde forholdes vedrørende spørgsmålet om meddelelse af oplysninger om verserende sager.

Bestemmelserne i det hidtidige cirkulæres §§ 25, og 26 er i pricippet opretholdt uændret. Ved udformningen af det nye cirkulæres § 23, stk. 4, er der taget hensyn til en henstilling fra Folektingets ombudsmand vedrørende spørgsmålet om udlån af akter til kollegiale organer (optrykt i beretningen for år 1974, side 16 ff).

6. Ikrafttrædelse.

Cirkulæret træder i kraft den 1. november 1978 med undtagelse af enkelte bestemmelser. Fra samme tidspunkt ophæves den overvejende del af bestemmelserne i justitsministeriets cirkulære nr. 273 af 5. december 1962. Der henvises herom til den nærmere opregning i § 28, stk. 2.

Bestemmelserne i det hidtidige cirkulæres § 9, stk. 2, § 13 og afsnit VI om kriminalstatistik ophæves og afløses af det ny cirkulæres kapitel VI den 1. januar 1979.

Det centrale kriminalregister sættes i drift den 1. november 1978. De i rigsregistraturen hidtil manuelt registrerede oplysninger vil dog på denne dato kun i mindre omfang være overført til edb. Fra registerets start vil der foreligge et indexregister på edb således, at det straks kan oplyses, om en person er kendt eller ukendt i rigsregistraturen. - Ældre stof fra rigsregistraturen og strafferegistrene vil successivt blive overført til edb-registeret, så vidt muligt i takt med at der kommer aktuelle sager på den pågældende.

Af administrativ-praktiske grunde har det vist sig påkrævet at udskyde kriminalregisterets overtagelse af de lokale strafferegistre indtil et senere tidspunkt, som først kan fastlægges, når der under driften af edb-registeret er indvundet de nødvendige erfaringer.

7. Overgangsspørgsmål.

I en overgangsfase indtil fuldstændig overførsel af ældre oplysninger til edb-kriminalregisteret har fundet sted, vil det som anført være nødvendigt at opretholde og ajourføre de lokale strafferegistre.

Det enstrengede indberetningssystem for afgørelser, som det fuldt udbyggede kriminalregister indebærer, kan således ikke straks gennemføres.

På den baggrund opretholdes indtil videre §§ 1-2, 6-7, 9 og 10-11 i cirkulæret fra 1962.

For domstolenes vedkommende medfører overgangsordningen, at der som hidtil udfærdiges straffekort m.v., som sendes til fødestedets strafferegister. De hidtidige blanketter skal fortsat anvendes i overgangsfasen. Derimod afgøres spørgsmålet om, i hvilke tilfælde straffekort skal udstedes, efter reglerne i kriminalregistercirkulæret.

Som anført foran under pkt. 3 skal der efter 1. november 1978 ikke fra domstolene ske indberetning til 1. udskrivningskreds.

For politiets vedkommende skal indberetning til kriminalregisteret fra den 1. november 1978 ske på den i cirkulæret og rigspolitichefens kundgørelser fastsatte måde. De ny blanketter skal anvendes.

Endvidere skal politiet i overgangsfasen indberette afgørelser i straffesager. Pligten hertil påhviler politiet i den kreds, hvor afgørelsen træffes. De ny blanketter skal anvendes.

For så vidt angår udenretlige bødevedtagelser og tiltalefrafald udfærdiger politiet i overgangsfasen de hidtidige straffekort, der sendes til fødestedets strafferegister. Om straffekort skal udfærdiges, afgøres efter kriminalregistercirkulæret.

For så vidt angår auditørerne skal indberetning fra den 1. november 1978 ske i overensstemmelse med reglerne i cirkulæret m.v. under anvendelse af de ny blanketter.

For så vidt angår Direktoratet for Kriminalforsorgen med tilhørende institutioner skal indberetning fra den 1. november 1978 ske i overensstemmelse med reglerne i kriminalregistercirkulæret.

I overgangsperioden skal endvidere de hidtidige kontinuationsstraffekort om løsladelse og om benådning efter påbegyndt afsoning indsendes til de lokale strafferegistre.

Som led i overgangsordningen må rekvisition af straffeattester for personer, for hvis vedkommende overførsel af ældre sagsoplysninger til edb-registret (endnu) ikke er gennemført, ske ved henvendelse til de lokale strafferegistre i overensstemmelse med de hidtidige regler.

Særligt om private straffeattester bemærkes, at det i overgangsfasen må kræves, at der foruden dokumentation af personnummer medbringes fødsels- eller dåbsattest til sikker konstatering af fødestedet, jvf. rigspolitichefens kundgørelse IX, nr. 7, ptk. 4 og 5 c.

Opmærksomheden henledes på, at private allerede i overgangsperioden kan henvende sig om straffeattest til politiet også uden for fødestedets politikreds.

8. Bestemmelser, som opretholdes.

A: I cirkulære nr. 273 af 5. december 1962 opretholdes afsnit III om opbevaring m.v. af akter.

B: Justitsministeriets cirkulære nr. 36 af 18. februar 1966 angående indberetning om straffesager mod personer ansat under staten m.m.

C: Justitsministeriets cirkulærskrivelse af 17. september 1971 angående indberetning af straffesager mod personer ansat i institutioner under Direktoratet for Kriminalforsorgen.

P. M. V.

E. B.

Erik Justesen

Til domstolene, politiet og anklagemyndigheden m.v.

Ingen