Meddelelse om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager. (* 1)

Meddelelse om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager. (* 1)

Den 30. marts 1978 trådte den europæiske konvention om overførsel af retsforfølgning i straffesager i kraft. Konventionen er optaget som bilag til lov nr. 252 af 12.6.1975 om overførsel til andet land af retsforfølgning i straffesager (Lovtidende A).

Foruden Danmark har Sverige og Norge foreløbig ratificeret konventionen.

Siden 1970 har der som bekendt foreligget en samarbejdsaftale mellem de nordiske lande om retsforfølgning i andet nordisk land end der, hvor den strafbare handling er begået, jfr. cirkulæreskrivelse af 30.12.1970, som senere ændret ved cirkulæreskrivelse af 23.10.1972. Disse cirkulæreskrivelser og den nedenfor nævnte tilføjelse er optaget i Anklagemyndighedens Årsberetning 1976 s. 53 ff.

Som følge af tilslutningen til den europæiske konvention blev der den 19.11.1973 på et nordisk rigsadvokatmøde i Stockholm truffet beslutning om følgende tilføjelser til samarbejdsaftalen mellem de nordiske lande

»A. Samarbejdsaftalen gælder i sin helhed i forholdet mellem nordiske lande, som ikke begge har tilsluttet sig konventionen.

B. Samarbejdsaftalens §§ 4, 5, 7 og 8 gælder udover og i stedet for konventionens bestemmelser i forholdet mellem nordiske lande, som har tilsluttet sig konventionen.«

Samarbejdsaftalens §§ 4, 5, 7 og 8 har følgende ordlyd

» 4 §.

Begæringen skal indeholde oplysninger om den mistænktes navn, alder, nationalitet og bopæls- eller opholdssted, lovovertrædelsens beskaffenhed, tid og sted for denne, samt de straffebestemmelser, som i gerningslandet er anvendelige på forholdet.

Hvis begæringen fremsættes telefonisk, telegrafisk eller ved telex, skal den straks bekræftes skriftligt.

Med begæringen skal følge alle tilgængelige dokumenter i sagen. Ønsker det anmodede land yderligere oplysninger, skal disse eftersendes snarest.

Begæringen og de sagen vedrørende dokumenter skal tilsendes Danmark på dansk, norsk eller svensk, Finland på finsk eller svensk, Island på islandsk, dansk, norsk eller svensk, Norge på norsk, dansk eller svensk og Sverige på svensk, dansk eller norsk. Er dokumenterne ikke affattet på et af de her krævede sprog, skal der vedlægges en oversættelse til sådant sprog.

5 §. Begæringen fremsættes fra Danmark af vedkommende politimester, fra Finland af vedkommende anklager, fra Island af rigsadvokaten, fra Norge af vedkommende statsadvokat og fra Sverige af vedkommende anklager.

Begæring til Danmark eller Norge sendes til politimesteren i den politikreds, hvor den mistænkte bor eller opholder sig. Er det ikke bekendt, til hvilken politkreds mistænktes bopæls- eller opholdssted hører, sendes begæringen til rigsadvokaten i henholdsvis Danmark og Norge.

Begæring til Finland sendes til centralkriminalpolisen i Helsingfors til videresendelse til vedkommende anklager.

Begæring til Island sendes til rigsadvokaten.

Begæring til Sverige sendes til anklagemyndigheden i det distrikt, hvor den mistænkte er bosat eller opholder sig. Er det ikke bekendt til hvilket distrikt den mistænktes bopæls- eller opholdssted hører, sendes begæringen til riksåklagaren.

7 §. Finder en i 5 § nævnt myndighed, at der foreligger grund til i eget land at indlede retsforfølgning mod en person for en strafbar handling begået i et andet nordisk land, bør vedkommende myndighed underrette den tilsvarende myndighed i gerningslandet herom.

8 §. Spørgsmål om hvordan bestemmelserne i denne samarbejdsaftale skal praktiseres, bør af vedkommende lands myndigheder forsøges løst efter samråd og i forståelse med hinanden.«

Per Lindegaard