Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje (* 1)

Cirkulæreskrivelse om sikring af skoleveje (* 1)

Ifølge færdselslovens § 3, stk. 3, påhviler det politi og vejmyndighed efter samråd med skolerne at træffe foranstaltninger til beskyttelse af børnene mod farerne fra den kørende færdsel på deres vej til og fra skole. Ved »børnene« forstås også elever på ungdomskoler, tekniske skoler, gymnasier og lignende.

I forhold til den tilsvarende bestemmelse i færdselsloven af 1955, § 71, er reglen udvidet til ikke blot at omfatte forholdene i umiddelbar nærhed af skolen, men i princippet hele skolevejen. Bestemmelsen har mere karakter af en programerklæring end af en regel, der indeholder konkrete anvisninger for de nævnte myndigheders virksomhed, men er herved med til at understrege en af hovedmålsætningerne med den nye færdselslov - en bedre beskyttelse af de svage trafikantgrupper. Manglende efterlevelse af bestemmelsen er ikke sanktioneret med straf, og det er ikke i loven eller dens forarbejder forudsat, at den skal suppleres med administrative forskrifter om det foreskrevne samarbejde eller retningslinier for, hvornår en vej er en skolevej, eller hvilke farer der kan begrunde, at der træffes særlige beskyttelsesforanstaltninger.

Justitsministeriet har imidlertid fundet det hensigtsmæssigt med baggrund i nogle konkrete sager at give oplysning om nogle af de hensyn af helt generel karakter, som man har tillagt betydning ved afgørelsen i sager, der har været forelagt ministeriet.

Ved afgørelsen af, om en vej kan anses som skolevej, må der i overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget lægges vægt på, om der er tale om veje, der i særlig grad anvendes af børn og unge til og fra skole, herunder vejnettet i skolernes nærhed og f.eks. veje mellem boligkvarterer og skoler.

Ved bedømmelsen af, om der på en skolevej eksisterer sådanne faremomenter, at iværksættelse af særlige foranstaltninger bør overvejes, foretager justitsministeriet en samlet vurdering af især oversigtsforholdene og vejens udbygning, kørehastigheden, trafiktætheden, trafikkens sammensætning og uheldstallene set i relation til børnenes alder. Det påses særligt, om børnene skal krydse andre veje på steder med manglende oversigt, og om vejen indeholder skjulte faremomenter.

Hvilke foranstaltninger, det i givet fald vil være mest hensigtsmæssigt at træffe, må afhænge af de lokale forhold. Der kan bl.a. blive tale om følgende

Etablering af fodgængerbroer, -tunneler, -felter eller signalanlæg og forbedring af oversigtsforholdene.

Opstilling af fodgængerrækværker og lignende ved skoler og /eller skolestiers indmunding eller krydsning med andre veje.

Afmærkning med færdselstavler og/eller afmærkning på kørebanen.

Oprettelse af skolepatruljer og afmærkning af disse i overensstemmelse med bestemmelserne i justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 18. februar 1976 om afmærkning af skolepatruljer.

Påbud om, at cyklister skal benytte fortov, jfr. justitsministeriets cirkulæreskrivelse af 27. september 1977 om cyklisters anvendelse af fortov og gangsti.

Påbud om, at cyklister skal benytte cykelsti i venstre vejside (dobbeltrettet cykelsti).

Vejledning til forældre og børn om, hvilken rute der mest sikkert kan benyttes mellem hjem og skole.

På steder, hvor de trafikale forhold er så vanskelige, at de, uanset hvilke tekniske forholdsregler der træffes, frembyder betydelig risiko for børnene, eller hvor trafikale ulemper ikke med rimelighed kan forlanges afhjulpet, påhviler det ifølge § 25, stk. 1, i folkeskoleloven, jfr. lov nr. 313 af 26. juni 1975, vedkommende kommune at sørge for befordring mellem skolen og hjemmet eller dettes nærhed, når hensynet til børnenes sikkerhed i trafikken gør dette særlig påkrævet. En sådan befordringsordning skal i givet fald etableres, uanset om afstanden mellem skole og hjem er kortere end den, der i øvrigt er afgørende for, om der skal etableres en befordringsordning. En tilsvarende regel gælder for friskoler og private grundskoler efter § 15 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v., jfr. lovbekendtgørelse nr. 366 af 1. juni 1976. Efter den 1. august 1978 henvises til den tilsvarende bestemmelse i § 29 i lov nr. 306 af 8. juni 1977 om friskoler og private grundskoler m.v.

Selve beslutningen om, hvorvidt en befordringsordning bør etableres og i bekræftende fald på hvilken måde, træffes af kommunen, der bør træffe sin afgørelse på grundlag af vejmyndighedernes og politiets skøn over de vej-, trafik- og færdselsmæssige forhold, jfr. undervisningsministeriets cirkulære nr. 225 af 8. oktober 1968 om befordring af skoleelever m.v.

Om befordringen henvises der i øvrigt til justitsministeriets bekendtgørelse af 13. april 1978 om offentlig befordring af skoleelever.

Fra justitsministeriets praksis kan nævnes følgende konkrete eksempler

a) En ca. 6 m. bred bivej uden fortov, cykelsti eller rabat, hvor oversigtsforholdene nogle steder var forholdsvis dårlige, men hvor der kun forekom beskeden lokal trafik, og hvor der ikke havde været færdselsuheld, kunne ikke betegnes som særlig trafikfarlig. Da strækningen imidlertid pludselig periodevis blev benyttet af mange store lastbiler, hvorved børnene på vej til og fra skole blev passeret af en del af disse, blev strækningen anset som trafikfarlig, når denne særlige kørsel fandt sted.

b) En skolestis afslutning i en stor åben plads, hvorfra børnene kunne sprede sig ud over vejen mellem 2 uoverskuelige sving, anset som trafikfarlig særlig for mindre børn.

c) En mindre, blind vej med ringe og kun lokal færdsel til nogle få ejendomme ikke anset som trafikfarlig.

d) En ca. 7 m bred bivej med flere sving men uden fortov, cykelsti eller rabat, der passerede forbi en skole inden for tættere bebygget område med generel hastighedsbegrænsning på 60 km i timen, men hvor der forekom strærk trafik med mange store lastbiler, anset som trafikfarlig.

e) En ca 6 m bred overskuelig landevej uden fortov eller cykelsti men med 1,30 m bred rabat uden særlig trafikbelastning og med god optisk linieføring ikke anset som trafikfarlig, da der ikke var skjulte faremomenter, og der ikke de sidste 10 år var sket skolevejsulykker.

Erling Jensen

/P. Wiese.

Til politiet, vejmyndighederne og skolerne.