Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulæreskrivelse af 30. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven. (Til politiet) (* 1)

Cirkulæreskrivelse om ændring af cirkulæreskrivelse af 30. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven. (Til politiet) (* 1)

Ved cirkulæreskrivelse af 30. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven orienterede justitsministeriet politiet om de nye regler på dette område. Justitsministeriet henledte opmærksomheden på, at der ved den nye færdselslov er givet politiet adgang til rutinemæssigt at kræve sådanne udåndingsprøver, uden at der foreligger mistanke om kørsel i spirituspåvirket tilstand. Efter lovens § 55, stk. 1, kan politiet til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter foretager en udåndingsprøve.

Såfremt føreren eller rytteren nægter eller ikke er i stand til at medvirke til en udåndingsprøve efter de derom gældende regler, kan politiet fremstille den pågældende til udtagelse af blod- og urinprøver,jfr. færdselslovens § 55, stk. 2, 1. punktum. Dette gælder også, hvis den pågældende nægter at følge de fastsatte retningslinier for foretagelse af udåndingsprøver. Denne særlige bestemmelse i § 55, stk. 2, kan anvendes, selv om der ikke er grund til at antage, at den pågældende har gjort sig skyldig i promille- eller spirituskørsel m.v.

Ved ovennævnte cirkulærskrivelse af 30. juni 1976 anmodede justitsministeriet dog om, at der indtil videre blev udvist tilbageholdenhed med at fremstille sådanne personer til udtagelse af blod- og urinprøve, hvis der ikke tillige foreligger mistanke om kørsel i spirituspåvirket tilstand.

På baggrund af indhentede udtalelser om erfaringerne med den nye ordning vedrørende udåndingsprøver ophæver justitsministeriet herved dette forbehold. Cirkulærskrivelsens punkt III.1., 2. afsnit, 2. punktum, er herefter bortfaldet.

P.M.V.

E.B.

Lundbæk Andersen

Jm. Journ.nr.3.k.1976-2001-293.

30. juni 1976.

I. Almindelige bestemmelser.

1. Ved den nye færdselslov er der givet politiet adgang til rutinemæssigt at kræve udåndingsprøver, uden at der foreligger mistanke om kørsel i spirituspåvirket tilstand. Efter lovens § 55, stk. 1, kan politiet til enhver tid kræve, at føreren af et køretøj eller en rytter foretager en udåndingsprøve. Denne bestemmelse træder i kraft den 1. juli 1976.

I forbindelse hermed har justitsministeriet udstedt en bekendtgørelse af 24. juni 1976 og cirkulære af 30. juni 1976 om udåndingsprøver efter færdselsloven. Disse forskrifter træder ligeledes i kraft den 1. juli 1976.

2. Udåndingsprøver kan kræves foretaget ikke blot samtidig med en almindelig trafikkontrol, men også i forbindelse med sædvanlig patruljering eller udøvelse af anden politimæssig virksomhed.

De personer, som på forlangende skal foretage en udåndingsprøve, er føreren af køretøj eller en rytter. Ordningen omfatter således f.eks. også knallertkørere, cyklister og førere af hestekøretøjer m.v.

Udåndingsprøve bør ikke kræves, hvis den pågældende er påvirket af spiritus i en sådan grad, at det er åbenbart, at blodprøve skal udtages. Det samme gælder, hvis den pågældende ikke er i stand til at medvirke til en udåndignsprøve, f.eks. på grund af tilskadekomst eller sygdom.

Selvom nedenstående betingelser for at kræve en udåndingsprøve ikke er til stede, er der ikke noget til hinder for, at en person frivilligt medvirker til prøven. Den pågældende bør dog i så fald udtrykkelig gøres opmærksom på, at han ikke har pligt hertil.

3. Efter § 2, stk. 1, i den under nr. 1 nævnte bekendtgørelse kan det kun kræves, at den pågældende foretager udåndingsprøve på det sted eller i umiddelbar nærhed af det sted, hvor politiets kontrol sker, eller hvor vedkommende antræffes. Såfremt den pågældende f.eks. standses som led i en trafikkontrol, kan det derfor ikke forlanges, at han skal foretage selve udåndingsprøven på politistationen, medmindre trafikkontrollen afholdes i umiddelbar nærhed af denne. Bestemmelsen udelukker ikke, at udåndingsprøve kan kræves på politistationen, hvis føreren i anden anledning indfinder sig på stationen, eller er indbragt til denne som sigtet for et strafbart forhold.

I modsætning til de hidtil gældende retningslinier kan udåndingsprøve således kræves, selvom prøven ikke gennemføres ved kørslens afslutning eller umiddelbart efter, f.eks. også hvis den pågældende efter en anmeldelse antræffes af politiet på sin bopæl.

Foretages prøven ikke direkte i forbindelse med kørslen, og nægter den pågældende at have ført køretøjet, kan der ikke kræves en udåndingsprøve, medmindre hans benægtelse umiddelbart kan forkastes. Udåndingsprøve kan heller ikke kræves, såfremt det i øvrigt er tvivlsomt, om den pågældende i det enkelte tilfælde har ført et køretøj. Dette udelukker dog ikke, at han kan fremstilles til udtagelse af blodprøve, hvis der er grund til at antage, at han har gjort sig skyldig i promille- eller spirituskørsel m.v.

4. Udåndingsprøven skal, såfremt det er muligt, ske på en sådan måde, at den, som foretager prøven, ikke udsættes for almindelig opmærksomhed, jfr. bekendtgørelsens § 2, stk. 2. Prøven kan f.eks. ske i en patruljevogn.

Den pågældende kan til gennemførelse af selve udåndingsprøven tilbageholdes i det tidsrum, der er nødvendigt hertil, jfr. nedenfor under afsnit II. Det kan dog kræves, at vedkommende foretager en yderligere udåndingsprøve, jfr. bekendtgørelsens § 3. Sidsnævnte kan f.eks. være nødvendigt, hvis den første udåndingsprøve ikke er foretaget på korrrekt måde, eller der foreligger andre forhold, som gør det nødvendigt at foretage en ny prøve.

II. Bestemmelser om fremgangsmåden m.v. ved gennemførelse af udåndingsprøver.

1. Udåndingsprøven skal gemmenføres efter de retningslinier, som er fastsat i det under punkt 1 nævnte cirkulære.

Der anvendes indtil videre alkotestprøve af mærket Draeger-»Alcotest 0,8« (ballonprøve), jfr. cirkulæret § 1, stk. 1.

Indtil udgangen af 1976 kan der dog i et vist omfang anvendes Draeger-»Alcotest 0,5«. Viser prøven grønfarvning indtil markeringsringen 0,5 eller forbi denne, anvendes alkotestprøve med 0,8, jfr. § 1, stk. 2.

2. Efter cirkulærets § 2 må prøven tidligst foretages 15 minutter efter, at føreren eller rytteren sidst har indtaget spiritus eller røget tobak. Umiddelbart før prøven gennemføres, påses det, at krystallerne i glasampullen er gule, samt at den på emballagen angivne holdbarhedstid ikke er overskredet, jfr. § 3. Den brugsanvisning, som er vedlagt hver æske »Draeger -Alcotest«, skal følges, herunder at pilen på ampullen peger ind i ballonen.

Ved prøven skal den pågældende foretage en dyb indånding og blæse udåndingsluften igennem ampullen. Ballonen skal pustes helt op ved een opblæsning, som ikke børe vare mere end 20 sekunder, og som så vidt muligt skal ske på grundlag af een enkelt vejrtrækning, jfr. § 4.

Såfremt der optages rapport, anføres resultatet af udåndingsprøven i denne. Herudover udfærdiges intet skriftligt om prøven, og glasampullen må ikke følge sagen.

Hvis den pågældende efter færdselslovens § 55, stk. 2, sidste punktum, som følge af særlige omstændigheder skal fremstilles til en klinisk lægeundersøgelse, bør lægen ikke, inden undersøgelsen er gennemført, gøres bekendt med resultatet af udåndingsprøven.

III. Sanktioner m.v.

1. Såfremt betingelserne for at kræve udåndingsprøve er tilstede, men føreren eller rytteren nægter eller ikke er i stand til at medvirke til prøven, kan politiet fremstille den pågældende til udtagelse af blod- og urinprøve, jfr. færdselslovens § 55, stk. 2, 1. punktum. Dette gælder også, hvis den pågældende nægter at følge de fastsatte retningslinier for foretagelse af udåndingsprøver.

Denne særlige bestemmelse i § 55, stk. 2, kan anvendes, selvom der ikke er grund til at antage, at den pågældende har gjort sig skyldig i promille- eller spirituskørsel m.v. Justitsministeriet anmoder dog om, at der indtil videre udvises tilbageholdenhed med at anvende bestemmelsen, hvis der ikke tillige foreligger mistanke om kørsel i spirituspåvirket tilstand.

2. Rigspolitichefen fastsætter supplerende bestemmelser om opbevaring og brug af alkotestprøver.

Rigspolitichefen vil endvidere til brug for juli måned 1976 udsende alkotestprøver 0,8 til politikredsene. Fra 1. august 1976 rekvireres disse prøver hos rigspolitichefen.

Justitsministeriet anmoder politimestrene (politidirektøren) om inden udgangen af 1976 af indsende en redegørelse til justitsministeriet om de foreløbige erfaringer vedrørende ordningens gennemførelse.