Cirkulærskrivelse om anmeldelse af fødsler og dødsfald.
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulærskrivelse om anmeldelse af fødsler og dødsfald.
Under henvisning til kirkeministeriets bekendtgørelse nr. 562 af 15. november 1977 om anmeldelse af fødsler og dødsfald og til justitsministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977 om anmeldelse af fødsel, navn og dødsfald i de sønderjyske landsdele henledes opmærksomheden på, at fødsler og dødsfald med virkning fra 1. januar 1978 normalt skal anmeldes til og registreres i ministerialbogen (kirkebogen) - i de sønderjyske landsdele personregistret - på de fødendes eller afdødes bopælssted i stedet for som hidtil på det sted, hvor fødslen eller dødsfaldet har fundet sted.
1. En række gældende bestemmelser bør herefter læses i overensstemmelse hermed, således at f.eks. udtrykket »fødselssted« læses som »fødselsregistreringssted«, »dødssted« som »dødsregistreringssted«, og så videre.
Blandt disse bestemmelser kan nævnes
Cirkulære af 22. december 1961 om gifte kvinders slægtsnavn § 4.
Cirkulære af 28. juni 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag § 1, nr. 3.
Bekendtgørelse af 18. decemner 1969 om ægteskabs indgåelse § 2.
Cirkulære af 18. december 1969 om ægteskabsindgåelse §§ 9 og 13.
Bekendtgørelse nr. 131 af 19. marts 1976 om behandling af faderskabssager m.v. § 9, stk. 1.
Adoptionsbekendtgørelsen, bekendtgørelse nr. 138 af 24. marts 1976 § 8, stk. 2, nr. 1.
Adoptionscirkulæret, cirkulære nr. 59 af 24. marts 1976 § 33, stk. 1, nr. 1 og 2.
2. Fødsels- og dåbsattester og dødsattester for personer, der henholdsvis fødes eller afgår ved døden fra og med den 1. januar 1978, rekvireres herefter fra ministerialbogsføreren for moderens/afdødes bopælssogn. I de sønderjyske landsdele rekvireres fødsels- og navneattester og dødsattester fra personregisterføreren i moderens/afdødes bopælskommune.
Kirkeministeriet har henledt opmærksomheden på, at alle offentlige myndigheder til brug ved sagsbehandling vederlagsfrit kan rekvirere udskrift af Det centrale personregister (CPR) for en person, der kan identificeres enten ved personnummer eller ved oplysning om fødselsdato, køn og navn. Sådanne rekvisitioner indsendes til sekretariatet for personregistrering, Adelgade 13, IV, 1304 København K. I tilfælde af hastende karakter kan oplysning fra CPR tillige indhentes telefonisk på sekretariatets telefon, nr. (01) 12 63 33.
3. Under henvisning til justitsministeriets cirkulærskrivelse nr. 79 af 30. marts 1977 om ligsyn og dødsattester m.v., pkt. 5, A, 2. afsnit, skal man endelig henlede opmærksomheden på, at bekendtgørelse nr. 375 af 22. december 1961 om førelse af de borgerlige personregistre i de sønderjyske landsdele er ophævet med justitsministeriets bekendtgørelse nr. 572 af 22. november 1977, og at denne bekendtgørelse ikke indeholder en bestemmelse svarende til den tidligere bekendtgørelses § 27, stk. 2.
P.M.V.
E.B.
K. Hjort
Cirkulærskrivelse til domstolene, overøvrigheden, politiet, Københavns magistrat, kommunerne og de amtskommunale socialcentre.
Ingen