Legislator Case Law & Legislation
C19780678002 DK

Aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om kombinationsbeskæftigelser for ansatte på tjenestemandslignende vilkår

8 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (8)

Statutory Text (8 Articles)

Aftaler 1978 6780 Valid

§ 1. Der kan for nærmere afgrænsede områder indgås aftaler i henhold til tjenestemandslovens § 45 eller i henhold til hovedaftalens § 2, stk. 2, om kombinationsbeskæftigelser efter de i nedenstående bestemmelser anførte retningslinier.

Aftaler 1978 6780 Valid

§ 2. For ansatte i normerede stillinger i staten m.v. kan der i den for stillingen fastsatte arbejdstid indregnes beskæftigelse ved andre statslige, (amts)kommunale og visse private statsstøttede institutioner.

Stk. 2. Den i stk. 1 nævnte ordning kan tillige etableres ved opslag, hvori anføres, at stillingsindehaveren skal gøre tjeneste ved 2 (eventuelt flere) institutioner.

Aftaler 1978 6780 Valid

§ 3. Indregning af deltidsbeskæftigelse efter § 2, stk. 1 og 2, vil normalt kun kunne ske inden for rammen af den for stillingen fastsatte arbejdstid. Ved undervisningsinstitutioner tillægges timer i medfør af en eventuel tilsagnsforpligtelse.

Aftaler 1978 6780 Valid

§ 4. Etablering af den i § 2, stk. 1, nævnte ordning forudsætter, at den anses for forenelig med de tjenstlige forhold på tjenestestedet, og at den pågældende selv ønsker en sådan ordning bragt i anvendelse.

Stk. 2. Har en ansat påtaget sig deltidsbeskæftigelse, der falder ind under aftalen, jfr. stk. 1, indgår denne beskæftigelse som en del af tjenestemandsstillingen og medregnes i arbejdstiden, således at den samlede beskæftigelse udfylder rammen efter § 3, stk. 1.

Stk. 3. Indregning af deltidsbeskæftigelse sker efter arbejdstimetal.

Stk. 4. Indregning af deltidsbeskæftigelse etableres for bestemte perioder - normalt mindst 1 år - ad gangen i henhold til særlig aftale mellem den ansatte og de respektive tjenestesteder.

Stk. 5. En ansat oppebærer i forbindelse med indregning af deltidsbeskæftigelse den for stillingen sædvanlige løn incl. faste tillæg. Der kan dog, jfr. § 1, træffes anden aftale om ydelsen af tillæg.

Stk. 6. Ansættelsesstedet udbetaler løn efter stk. 5 inden for den i § 3, stk. 1, fastsatte ramme, der så vidt muligt ikke bør overskrides. Overskrides rammen undtagelsesvis, yder ansættelsesstedet vederlag for overskydende timer, der udføres for dette, medens vederlag for overskydende timer udført på den institution, hvor den pågældende er deltidsbeskæftiget, ydes af denne.

Stk. 7. Ved etablering af kombinationsbeskæftigelse for en ansat fastsættes de konkrete vilkår, der baseres på den i § 1 nævnte aftale om det pågældende område for kombinationsbeskæftigelse, ved drøftelse mellem den ansatte, dennes ansættelsesmyndighed og den institution eller myndighed, ved hvilken virksomheden i henhold til § 2, stk. 1, skal udføres.

Aftaler 1978 6780 Valid

§ 6. Denne rammeaftale har virkning fra 1. oktober 1978 og kan opsiges af hver af aftalens parter med 3 måneders varsel til den 1. i en måned, dog tidligst den 1. april 1979.

København, den 7. december 1978

Akademikernes Centralorganisation

(tjenestemandsudvalget)

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Hans C. Jensen

Aftaler 1978 6780 Valid

Aftale mellem Finansministeriet og Akademikernes Centralorganisation (tjenestemandsudvalget) om kombinationsbeskæftigelser for ansatte på tjenestemandslignende vilkår

-

I henhold til § 45, stk. 1, i lov nr. 291 af 18. juni 1969 om tjenestemænd i staten, folkeskolen og folkekirken samt i henhold til § 2, stk. 2, i den mellem ministeriet for statens lønnings- og pensionsvæsen og tjenestemændenes centralorganisationer indgåede hovedaftale af 27. oktober 1969 aftales følgende

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →