Legislator Case Law & Legislation
C19780652009 DK

Cirkulære vedrørende hoveaftale mellem Finansministeriet og Den Danske Dyrlægeforening

15 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (15)

§ 1. Finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenest § 2. Den ret, ministerierne, styrelserne og institutionerne har til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejd § 3. Parterne i hovedaftalen er enige om, at løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastlægges ved kollektiv overenskomst. § 4. Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået § 5. parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler. § 6. Inden for det område, som en overenskomst omfatter, kan der , sålænge den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemm § 7a. Enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler. §§ 7a - c. § 7b. Når en af parterne begærer mægling, skal mæglingsmødet mellem parterne, medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, afholdes inden for en fr § 7c. Opnås der ikke ved mægling en løsning af striden og vedrører denne forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv o § 8. Uoverensstemmelser om denne hovedaftales forståelse § 9. Ved pådømmelsen af sager om brud på denne hovedaftale § 10. Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1.oktober. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (15 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 1. Finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening er enige om at fremme et godt samarbejde og virke for rolige og stabile arbejdsforhold på tjenestestederne. Finansministeriet vil hverken direkte eller indirekte lægge hindringer i vejen for, at dyrlæger organiserer sig inden for Den danske Dyrlægeforening.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 2. Den ret, ministerierne, styrelserne og institutionerne har til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejdskraft, skal udøves på en sådan måde, at dyrlægens overenskomstmæssige rettigheder ikke krænkes.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 3. Parterne i hovedaftalen er enige om, at løn- og øvrige arbejdsvilkår bør fastlægges ved kollektiv overenskomst.

Stk. 2. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst, efter at en overenskomst er opsagt, eller om indgåelse af overenskomst i øvrigt optages snarest og senest 1 måned efter, at begæring om forhandling er fremsat. Forhandling om indgåelse af ny overenskomst tilrettelægges således, at ny overenskomst søges indgået, forinden den opsagte overenskomst udløber.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 4. Selv om en overenskomst er opsagt og udløbet, er parterne dog forpligtet til at overholde dens bestemmelser, indtil anden overenskomst er indgået, eller arbejdsstandsning er iværksat i overensstemmelse med reglerne i § 5.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 5. parterne anerkender hinandens ret til at varsle og iværksætte arbejdsstandsning efter nedenstående regler.

Stk. 2. Beslutning om at iværksætte arbejdsstandsning tilkendegives den anden part ved særlig og anbefalet skrivelse mindst 1 måned, før den iværksættes.

Stk. 3. Den i stk. 2 nævnte skrivelse skal angive arbejdsstandsningens karakter og nærmere omfang.

Stk. 4. Arbejdsstandsning kan kun iværksættes fra den lste i en måned.

Stk. 5. Arbejdsstandsninger kan ikke omfatte

a) medlemmer, som er beskæftiget i chefstillinger eller

b) medlemmer, hvis medvirken ved forhandlingerne er nødvendig for forhandlingernes afslutning og konfliktens ophør eller

c) medlemmer, der undtages ved aftale mellem parterne.

Stk. 6. Som arbejdsstandsning betragtes strejke, lockout, blokade og boykot.

Stk. 7. Ved arbejdsstandsningens ophør genoptager dyrlægerne uden unødigt ophold deres arbejde på de tjenestesteder, hvor de var ansat. Der må ikke fra nogen af parternes side finde fortrædigelse sted i anledning af arbejdsstandsningen.

Stk. 8. Parterne er forpligtet til ikke at understøtte, men med alle rimelige midler at hindre ulovlige arbejdsstandsninger, og hvis ulovlige arbejdsstandsninger finder sted at søge at få dem bragt til ophør.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 6. Inden for det område, som en overenskomst omfatter, kan der , sålænge den er gældende, ikke iværksættes arbejdsstandsning, medmindre der er hjemmel hertil i overenskomsten.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 7a. Enhver uenighed af faglig karakter bør søges bilagt ved mægling, eventuelt ved voldgift, efter nedenstående regler.

Stk. 2. En uenighed af faglig karakter foreligger, hvor der af nogen af parterne fremsættes krav vedrørende arbejds- og ansættelsesforholdene for personalet omfattet af denne hovedaftale, som ikke uden videre anerkendes eller imødekommes af modparten, eller der foreligger et påstået brud på en kollektiv overenskomst.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 7b. Når en af parterne begærer mægling, skal mæglingsmødet mellem parterne, medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, afholdes inden for en frist af 5 dage, regnet fra begæringens modtagelse.

Stk. 2. Arbejdsstandsninger skal straks indberettes til organisationen og til finansministeriet, og mæglingsmøde under organisationens og finansministeriets medvirken skal afholdes senest dagen efter arbejdsstandsningens iværksættelse, medmindre arbejdsstandsningen er ophørt forinden mæglingsmødets afholdelse.

Stk. 3. Vægring ved inden for de ved stk. 1 og 2 fastsatte frister at søge uenigheden bilagt ved mægling er at anse som brud pa denne hovedaftale, der i tilfælde, hvor uenighed i henhold til § 7c kan kræves afgjort ved voldgift, berettiger modparten til at henvise sagen til afgørelse ved voldgift uden forudgående mægling.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 7c. Opnås der ikke ved mægling en løsning af striden og vedrører denne forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv overenskomst, kan sagen af hver af parterne henvises til endelig afgørelse ved en voldgiftsret, der består af 4 medlemmer, hvoraf hver af parterne vælger 2, samt en opmand, der vælges af voldgiftsrettens medlemmer. Såfremt der ikke opnås enighed om valget af opmand, anmodes arbejdsrettens formand om at udpege denne.

Stk. 2. Samtidigt med henvisning af sagen til voldgift skal vedkommende part meddele navnene på de af ham valgte voldgiftsmænd. Modparten skal, medmindre andet aftales i det enkelte tilfælde, vælge sine voldgiftsmænd inden 5 dage efter modtagelsen af meddelelsen om sagens henvisning til voldgift, i tilfælde af påstået overenskomstbrud dog allerede dagen efter.

Stk. 3. Vægrer en af parterne sig ved at lade sagen afgøre ved voldgift under henvisning til, at den foreliggende strid ikke angår forståelsen af en kollektiv overenskomst eller påstået brud på en kollektiv overenskomst, kan hver af parterne indbringe spørgsmålet om vægringens berettigelse for arbejdsretten. I tilfælde af

påstået overenskomstbrud kan arbejdsretten, hvis vægringen findes

uberettiget, tillige afgøre selve den opståede tvist.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 8. Uoverensstemmelser om denne hovedaftales forståelse

samt brud på denne hovedaftale behandles efter bestemmelserne i

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 9. Ved pådømmelsen af sager om brud på denne hovedaftale

eller om brud på en mellem parterne indgået overenskomst finder de i loven om arbejdsretten indeholdte bestemmelser anvendelse med de nødvendige tilpasninger.

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

§ 10. Denne hovedaftale træder i kraft straks og er gældende, indtil den opsiges med mindst 6 måneders varsel til en 1.oktober.

Stk. 2. Umiddelbart efter opsigelsen optages forhandlinger om en

ny hovedaftale.

Stk. 3. Er forhandlinger om en fornyelse af hovedaftalen efter stedfunden opsigelse ikke afsluttet til den pågældende 1. oktober, gælder hovedaftalen, uanset at opsigelsestidspunktet overskrides, indtil de ikraftværende kollektive overenskomster afløses af nye, og hovedaftalen bortfalder da ved de nye kollektive overenskomsters ikrafttræden.

Parterne i denne hovedaftale bekræfter ved deres underskrift, at de har fornøden bemyndigelse til hovedaftalens indgåelse.

København, den 9. november 1978

Den Danske Dyrlægeforening

Sven Rasmussen/B. Jensen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Flemming Sarroe

PROTOKOLLAT

i tilknytning til hovedaftale af dags dato mellem finansministeriet

og Den danske Dyrlægeforening.

Parterne er enige om nedenstående bemærkninger til nogle enkeltbestemmelser i hovedaftalen

ad. § 2.

Bestemmelsen indebærer ikke nogen ændring i den hidtidige situation eller praksis med hensyn til de ansattes medindflydelse, og bestemmelsen er ikke til hinder for, at der ved aftale eller på anden måde sker en indskrænkning i ministeriernes, styrelsernes og institutionernes ret til at lede og fordele arbejdet og til at anvende den efter deres skøn passende arbejdskraft.

ad. § 5, stk. 5.

Den under a) nævnte undtagelse gælder alene de pågældendes beskæftigelse i hovedstillingen og alene chefstillinger i 37. og højere lønramme.

København, den 9. november 1978

Den Danske Dyrlægeforening

Sven Rasmussen/B. Jensen

Finansministeriet

P. M. V.

E. B.

Flemming Sarroe

Cirkulære (1 sp) 1978 6520 Historic

Cirkulære vedrørende hoveaftale mellem Finansministeriet og Den Danske Dyrlægeforening

Hoslagt følger hovedaftale af 9. november 1978 mellem finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening.

Den hidtidige hovedaftale af 12. maj 1972 er herefter bortfaldet.

Ændringerne i forhold til den hidtidige hovedaftale vedrører specielt § 7 om mægling og voldgift.

Herudover er der foretaget mindre redaktionelle ændringer. For så vidt angår ændringerne til § 7 skal følgende bemærkes

Ad § 7a.

I overensstemmelse med Normen for regler for behandling af faglig strid sikrer § 7a, at enhver uenighed vedrørende arbejds- og ansættelsesforholdene, som opstår i overenskomstperioden, søges bilagt ved mægling. Mægling er i modsætning til de gældende regler ikke begrænset til retstvister. En part vil således ikke med henvisning til, at en opstået uenighed ikke er af retlig karakter, kunne nægte at deltage i mægling. Omvendt ligger der ikke i en parts deltagelse i mægling nogen forudsætningsvis anerkendelse af, at uenigheden er af retlig karakter, som præjudicerer en eventuel senere voldgift.

For ikke at indføre nye arbejdsretlige begreber i hovedaftalen anvendes det fra Normen hentede udtryk »uenighed af faglig karakter«. Definitionen i stk. 2 af, hvad der skal forstås herved, er hentet fra Knud Illum, Den kollektive arbejdsret, 3. udgave, p. 275. Definitionen er dog i overensstemmelse med princippet i arbejdsretslovens § 9, stk. 2, udtrykkeligt udvidet til også at omfatte påståede overenskomstbrud.

Det er ved stk. 2 forudsat, at der inden konstateringen af, at der foreligger uenighed, levnes den part, over for hvem krav er fremsat, rimelig tid til nødvendig sagsbehandling vedrørende kravets imødekommelse.

Ad § 7b.

Bestemmelsen sikrer, at mægling af hver af parterne kan foranlediges med kort varsel, og at modparten ikke ved at afslå at deltage i mægling kan trække sagens behandling i langdrag. I tilfælde af arbejdsstandsning træder mæglingsmøde i stedet for det i arbejdsretslovens § 9, stk. 2, omtalte fællesmøde.

Mæglingsmøderne afholdes i finansministeriets mødelokale eller i organisationens lokaler i København.

Der optages et referat af mødet. Referatet udfærdiges på stedet og underskrives af begge parter.

Efter bestemmelsen i § 7b, stk. 2, kan mæglingsmøde også kræves afholdt på arbejdsfri dage (weekends og helligdage).

Ad § 7c.

Bestemmelsen i stk. 1, svarer indholdsmæssigt til den gældende hovedaftales § 7.

Udtrykket »vedrører ....... forståelsen af en kollektiv

overenskomst« svarer hertil og til Normens § 5, stk. 1.

Stk. 2 føjer hertil fristregler, som sikrer, at voldgiftsbehandlingen kan komme i gang praktisk taget omgående, således at en part ikke ved at tøve med at udpege voldgiftsmænd kan forhale sagens behandling.

Stk. 3 føjer desuden hertil en regel hentet fra Normens § 5, stk. 4, som gør arbejdsretten kompetent til at påkende spørgsmålet om berettigelsen af vægring ved at deltage i voldgift. Denne regel, som fraviger den almindelige regel i § 8 om, at også uenighed om eller brud på hovedaftalen henhører under voldgift,

tilsigter ligesom de foregående regler at sikre en hurtig afgørelse af opståede uenigheder. For tilfælde af påstået overenskomstbrud åbnes der ved stk. 3 tillige mulighed for, at arbejdsretten kan pådømme selve den tilgrundliggende tvist, hvis det begæres af en af parterne. Formålet hermed er at forhindre yderligere forhaling af sagen, såfremt vægring ved at deltage i voldgift kendes uberettiget. Det følger af arbejdsretslovens § 14, at indbringelse for arbejdsretten skal ske gennem Akademikernes Centralorganisation.

Der gøres i reglerne i § 7c ingen indskrænkning i den arbejdsretten i henhold til arbejdsretslovens § 9, stk. 1, nr. 4-5, tilkommende kompetence.

P. M. V.

E. B.

Flemming Sarroe

HOVEDAFTALE

mellem

finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening.

Denne hovedaftale er afsluttet mellem på den ene side finansministeriet og på den anden side Den danske Dyrlægeforening med bindende virkning for de ministerier, styrelser og institutioner, der er omfattet af en mellem finansministeriet og Den danske Dyrlægeforening (herunder Foreningen af yngre Dyrlæger) indgået kollektiv overenskomst, og for medlemmer af foreningen, som er ansat i henhold til en overenskomst som nævnt.

Den danske Dyrlægeforening er berettiget til at overlade til Akademikernes Centralorganisation (AC) at føre overenskomstforhandlinger og indgå overenskomster med finansministeriet.

I det omfang, foreningen overlader sin ret til at føre overenskomstforhandlinger og indgå overenskomst til AC, indtræder AC i foreningens rettigheder og forpligtelser i henhold til nærværende hovedaftale.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →