Legislator Case Law & Legislation
C19780310509 DK

Cirkulære vedrørende udbetaling af efterløn til medlemmer, der opholder sig i udlandet, jfr. arbejdsløshedslovens § 75 f, stk. 2. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 3105 Historic

Cirkulære vedrørende udbetaling af efterløn til medlemmer, der opholder sig i udlandet, jfr. arbejdsløshedslovens § 75 f, stk. 2. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

I arbejdsløshedslovens § 75 f, stk. 2, er det fastsat, at efterløn ikke kan udbetales til medlemmer, der i længere tid opholder sig i udlandet.

Bestemmelsen forudsætter således, at efterløn vil kunne udbetales under kortvarigt ophold i udlandet under ferie eller lignende.

Ifølge samme bestemmelse fastsættes nærmere regler af arbejdsdirektøren.

Herefter fastsættes følgende regler

1. Et medlem, der modtager efterløn, bevarer retten hertil under midlertidigt ophold i udlandet på grund af ferie eller lignende.

2. Ophold på Færøerne og Grønland sidestilles med ophold i udlandet.

3. Retten til efterløn under ophold i udlandet kan højst bevares for en periode, der sammenlagt udgør 3 måneder inden for hvert kalenderår.

4. Såfremt ophold i udlandet overstiger det i punkt 3 nævnte tidsrum, udbetales ikke efterløn for den overskydende periode.

5. Et medlem, der tager midlertidigt ophold i udlandet, skal på begæringen om udbetaling af efterløn give kassen oplysning om opholdets påbegyndelse- og afslutningstidspunkt.

6. Det påhviler kassen at foretage fornøden registrering af afholdt ferie m.v. i udlandet samt at påse, at ophold i udlandet med bevarelse af retten til efterløn ikke overstiger nævnte periode.

7. Opmærksomheden henledes på, at standsning af udbetaling af efterløn på grund af længerevarende ophold i udlandet end ovenfor nævnt ikke bevirker, at retten til efterløn fortabes. Udbetaling af ydelsen kan genoptages, når medlemmet igen tager ophold i landet.

P.D.V.

E.B.

V.Å. Jensen

kontorchef

/Elisabeth Nygaard

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →