Legislator Case Law & Legislation
C19780310009 DK

cirkulære vedrørende fortolkning af § 7, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 407 af 12.8.1975 om dagpenge som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 3100 Historic

cirkulære vedrørende fortolkning af § 7, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 407 af 12.8.1975 om dagpenge som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

Under den 6.9.1978 har direktoratet tilskrevet Slagelse kommune, arbejdsgiverkontrollen således

»Ved skrivelse af 17.5.1978 har arbejdsgiverkontrollen anmodet direktoratet om en fortolkning af § 7, stk. 2, i arbejdsministeriets bekendtgørelse nr. 407 af 12.8.1975 om dagpenge som lån mod overdragelse af krav mod Lønmodtagernes Garantifond.

Arbejdsgiverkontrollen har i denne forbindelse henvist til en konkret sag vedrørende medlem....................

Direktoratet har endvidere modtaget en skrivelse af 24.5.1978 fra Specialarbejdernes Arbejdsløshedskasse's..........afdeling, der i samråd med kassens hovedledelse anmoder direktoratet om at fortolke den nævnte bestemmelse under henvisning til en i afdelingen verserende sag vedrørende nogle medlemmer af kassen, deriblandt ovennævnte..............., der måtte ophøre med arbejde på grund af arbejdsgiverens konkurs, uden at det medlemmerne tilkommende opsigelsesvarsel blev iagttaget, og derefter havde anmeldt krav på udbetaling fra Lønmodtagernes Garantifond.

Det fremgår af § 7, stk. 1 i den nævnte bekendtgørelse, at beløb, som kassen modtager fra Lønmodtagernes Garantifond, anvendes til tilbagebetaling af de som lån udbetalte dagpenge.

Hvis udbetalingen fra Lønmodtagernes Garantifond ikke dækker lånet, omkonterer kassen ifølge § 7, stk. 2, det udækkede beløb til dagpenge og foretager sædvanlig afregning af kildeskat i forhold hertil.

I denne anledning skal man meddele, at den i § 7, stk. 2, omtalte omkontering af det udækkede beløb til dagpenge tager sigte på den situation, at det af Garantifonden udbetalte beløb dækker en kortere periode end de som lån udbetalte dagpenge.

Såfremt det fra Garantifonden udbetalte beløb vel dækker hele låneperioden, men - undtagelsesvis - udgør et mindre beløb end lånebeløbet, skal det udækkede beløb imidlertid tilbagebetales, idet et medlem ikke er berettiget til dagpenge i opsigelsesperioden, jfr. herved direktoratets AK. cirkulære nr. 77/76 af 3.9.1976 om ydelse af lån til medlemmer, der anmelder krav for tab af løn med videre over for Lønmodtagernes Garantifond.

For så vidt arbejdsgiverkontrollen har anført, at bestemmelsen i § 7, stk. 2, formentlig misfortolkes af arbejdsløshedskasserne, skal man meddele, at direktoratet har taget under overvejelse at udsende et cirkulære, der skal sikre, at bestemmelsen anvendes i overensstemmelse med det foran anførte«.

P.D.V.

E.B.

V. Å. Jensen

kontorchef

/Inger Lauritsen

fm.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →