Cirkulære vedrørende ændringer i arbejdsløshedsloven (efterløn). (* 1)

Cirkulære vedrørende ændringer i arbejdsløshedsloven (efterløn). (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne

De statsanerkendte arbejdsløshedskasser

Det meddeles herved, at folketinget med 3. behandling har vedtaget ændringer i lov om arbejdsformidling og arbejdsløshedsforsikring m.v., der indeholder regler om efterløn.

Loven træder i kraft 1. januar 1979.

Eksemplarer af loven vil blive fremsendt, så snart de foreligger, men man skal om lovens baggrund og indhold foreløbig anføre

I. Baggrund.

Efterlønsordningen skal ifølge bemærkningerne til lovforslaget primært ses som en arbejdsmarkedspolitisk foranstaltning, der sigter mod en omfordeling af arbejdet, idet ældre lønmodtageres tilbagetrækning fra arbejdsstyrken giver mulighed for beskæftigelse af yngre arbejdsløse.

Samtidig giver ordningen mulighed for, at personer, der gennem en årrække har været beskæftiget ved særligt fysisk eller psykisk krævende arbejde, kan forlade arbejdsstyrken nogle år før pensionsalderen, uden at skulle opleve en meget stor indtægtsnedgang.

II. Personkredsen.

Ordningen indebærer, at arbejdsløshedskassemedlemmer - såvel lønmodtagere som selvstændige, og såvel fuldtidsforsikrede som deltidsforsikrede - der er fyldt 60 år, men ikke 67 år, kan overgå til efterløn, såfremt de pågældende inden for de sidste 10 år har været medlemmer af forsikringen i mindst 5 år, har bopæl i Danmark, samt opfylder betingelserne for ret til dagpenge.

Medlemmer, der modtager ydelser efter de sociale pensionslove, kan ikke samtidig modtage efterløn.

Loven indeholder i § 2 en fravigelse fra kravet om 5 års medlemsskab for medlemmer, der ikke har haft mulighed for at forsikre sig før 1. januar 1977.

Et medlem, der overgår til efterløn, skal bevare sit medlemsskab og fortsat betale bidrag til kassen.

III. Efterlønnens størrelse.

A. Fuldtidsforsikrede.

I det 7-årige forløb, efterløn kan ydes, gælder som maksimumsbeløb samme beløb, som efter lovens § 47 gælder for dagpenge - så længe medlemmet opfylder 26 ugers-reglen, derefter i 2 år et beløb, der svarer til 80% af højeste dagpenge efter § 47, og derefter - i resten af perioden - 60% af højeste dagpenge efter § 47.

Der er i lovens § 2, stk. 3, indsat en særlig overgangsregel for tiden indtil 1. januar 1980 for medlemmer, hvis ret til dagpenge er afledt af § 55 a.

Medlemmet kan dog ikke oppebære et højere beløb i efterløn, end pågældende ville kunne opnå i dagpenge på grundlag af sin hidtidige indtægt, jfr. arbejdsløshedslovens § 51.

Til fuldtidsforsikrede kan efterløn pr. 1. januar 1979 maksimalt udgøre følgende beløb

dagpengesats årlig efterløn pr. 1/1 1979 pr. 1/1 1979 kr. kr. --------------------------------------------------------- Første 2 1/2 år 239 74.807 næste 2 år 191 59.783 derefter 143 44.759

De tre satser udgør henholdsvis 100, 80 og 60% af højeste dagpenge efter § 47.

Ledige medlemmer, der er berettiget til maksimale dagpenge, indplaceres i skalaen på første trin og forbliver der indtil det tidspunkt, hvor medlemmets dagpengeret ville være ophørt efter § 55, stk. 1, hvorefter efterlønnen udbetales med skalaens næste trin i de angivne perioder.

Er efterlønsmodtageren berettiget til en dagpengesats, der ligger under den maksimale, udbetales den individuelle sats i efterløn, indtil den i efterlønsskalaen angivne maksimale efterløn på et trin bliver lavere end den individuelle dagpengesats.

Det betyder eksempelvis, at et medlem, som har haft uafbrudt beskæftigelse med en løn, der berettiger til maksimal dagpengesats, og som indtræder i ordningen ved sit fyldte 60. år, er berettiget til efterløn over en 7 års periode med de i skalaen anførte beløb. Hvis det samme medlem venter med at overgå til efterløn, til medlemmet fylder 62 1/2 år, og medlemmets forhold i øvrigt er de samme, ydes der efterløn med 74.807 kr. årligt, indtil medlemmet fylder 65 år. hvorefter der i de sidste 2 år udbetales efterløn med 59.783 kr. årligt.

Er der f.eks. tale om et medlem, som på tidspunktet for overgangen til efterløn er ledig, og som har ret til maksimale dagpenge i endnu 1/2 år, før den pågældende ville falde for 26 ugers-reglen, får medlemmet 74.807 kr årlig i det første halve år, hvorefter nedtrapningen begynder i overensstemmelse med skalaens beløb. Hvis dette medlem eksempelvis indtræder i ordningen ved sit fyldte 62. år, vil medlemmet således være berettiget til efterløn i en fem års periode med følgende beløb på årsbasis: 74.807 kr. det første halve år, 59.783 kr. i de næste 2 år og 44.759 kr. i de sidste 2 1/2 år.

Har et medlem med uafbrudt beskæftigelse haft en løn, der berettiger til en dagpengesats på f.eks. 174 kr. svarende til 54.462 kr. årlig, vil medlemmet få 54.462 kr. de første 4 1/2 år, hvorefter han glider ind på skalaen og får udbetalt en årlig efterløn på 44.759 kr.

Det bemærkes, at ikke alle, der ved overgangen til efterløn er fuldtidsforsikrede, kan modtage efterløn efter disse regler.

Det er en betingelse, at pågældende inden for de sidste 10 år har været fuldtidsforsikret i sammelagt 5 år, deraf mindst 26 uger umiddelbart før overgangen til efterløn.

Opfylder medlemmet ikke disse betingelser (men dog har været forsikret i mindst 5 år inden for de sidste 10 år, enten som deltidsforsikret eller som successivt deltids-, fuldtidsforsikret) ydes efterløn efter reglerne for deltidsforsikrede.

B. Deltidsforsikrede.

Som maksimumsbeløb gælder i de 7 år samme beløb som efter § 70 gælder for dagpenge - så længe medlemmet opfylder 26 ugers-reglen, derefter i 2 år et beløb, der svarer til 80% af højeste dagpenge for deltidsforsikrede efter § 70, og derefter - i resten af perioden 60% af højeste dagpenge efter § 70.

Også for deltidsforsikrede gælder det, at et medlem ikke kan modtage et højere beløb i efterløn, end pågældende ville kunne modtage i dagpenge på grundlag af sin hidtidige indtægt, jfr. § 51.

Der vil blive fastsat nærmere regler om beregningen af den indtægt, der skal lægges til grund ved efterlønnens beregning.

IV. Arbejde i efterlønsperioden.

I overensstemmelse med formålet med efterlønsordningen er det en betingelse for udbetaling af efterløn, at tilknytningen til arbejdsmarkedet principielt er ophørt.

Overtagelse af arbejde - såvel lønarbejde som beskæftigelse ved selvstændig virksomhed, og såvel indtægtsgivende som ikke-indtægtsgivende beskæftigelse - i efterlønsperioden vil derfor - bortset fra ganske kortvarig beskæftigelse - medføre, at medlemmet må udtræde af ordningen.

Et medlem kan dog uden at miste retten til efterløn have erhvervsarbejde i indtil 200 timer inden for 12 måneder, jfr. § 75 c, stk. 1.

Under særlige omstændigheder kan arbejdsdirektøren tillade, at et medlem, der har haft arbejde i større omfang end foran nævnt, kan forblive i efterlønsordningen.

Der er her særlig tænkt på den situation, at medlemmet uagtsomt har arbejdet ud over den tilladte tid.

Der vil blive fastsat nærmere retningslinier for afgrænsningen mellem beskæftigelse, der falder ind under 200 timers reglen, og aktiviteter der falder uden for.

V. Fradrag i efterlønnen.

Der bliver fastsat nærmere regler for, hvilken betydning arbejde og indtægt i efterlønsperioden skal have for størrelsen af efterlønnen.

Det fremgår dog af bemærkningerne til lovforslaget, at beskæftigelse (indtægtsgivende eller ikke indtægtsgivende) inden for den tilladte begrænsning på 200 timer forudsættes ikke at skulle medføre fradrag i efterlønnen.

VI. Efterløn under ophold i udlandet.

Udbetaling af efterløn er betinget af bopæl i Danmark, men det er forudsat, at retten til efterløn kan bevares under kortere varende ophold i udlandet under ferie eller lignende.

Der vil blive fastsat nærmere regler herom.

VII. Midlertidig standsning af udbetaling af efterløn.

I efterlønsperioden kan midlertidig standsning af udbetaling forekomme i tilfælde af

1)længerevarende ophold i udlandet,

2) frihedsberøvelse i henhold til domstols- eller administrativ afgørelse,

3) udelukkelse på grund af forseelser mod kassen.

Når årsagen til standsningen ophører, kan udbetalingen af efterløn genoptages.

VIII. Udtræden af ordningen.

Overgang til efterløn forudsættes at være et eengangstilbud.

Et medlem, der er overgået til efterløn, kan vende tilbage til arbejdsmarkedet, men vil derefter være afskåret fra påny at overgå til efterløn.

Udtræden af ordningen foreligger såvel ved medlemmets overtagelse af beskæftigelse (i større omfang end 200 timer) som i tilfælde af sletning som medlem af kassen i henhold til lovens § 87.

IX. 26 ugers-reglen (§ 55, § 55 a).

Ved lovens ikrafttræden 1. januar 1979 sker der for de medlemmer, der omfattes af efterlønsordningen - dvs. medlemmer på 60 år og derover - en tilbagevenden til den oprindelige regel i § 55, hvorefter 26 ugers beskæftigelse skal foreligge inden for de sidste 3 år.

Dette betyder, at en del ledige medlemmer, der er fyldt 60 år inden 1. januar 1979. denne dato ikke kan opfylde arbejdskravet i § 55, og derfor mister retten til dagpenge.

Såfremt de pågældende ønsker at overgå til efterløn må de derfor indgive begæring til kassen senest den 31. december 1978.

Tilbagevenden til 3 års-reglen for medlemmer, der er fyldt 60 år, betyder endvidere, at en del medlemmer der fylder 60 år efter 1. januar 1979 vil falde for 26 ugers-reglen den dag, de fylder 60 år.

Hvis sådanne medlemmer ønsker at overgå til efterløn, må de indgive begæring herom senest den dag, de fylder 60 år.

X. Udbetaling af efterløn.

Efterløn udbetales normalt bagud for 4 henholdsvis 5 uger, således at hver udbetalingsperiode slutter næstsidste søndag i en måned.

XI. Blanketter.

Der vil snarest blive udarbejdet de nødvendige blanketter, herunder blanketter til brug ved begæring om overgang til efterløn samt til brug ved begæring om udbetaling af efterløn.

XII. Medlemsbidrag.

I forbindelse med indførelsen af efterlønsordningen forhøjes medlemsbidraget til forsikringen fra 2,25 x dagpengenes størrelse, jfr. arbejdsløshedslovens § 46, til 3 x dagpengenes størrelse.

P.D.V.

E.B.

V. Å. Jensen

/Elisabeth Nygaard

fuldmægtig