Legislator Case Law & Legislation
C19780302509 DK

Cirkulære vedrørende afgivelse af oplysninger til offentlige myndigheder om arbejdssøgende (a-lovens § 22). (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 3025 Historic

Cirkulære vedrørende afgivelse af oplysninger til offentlige myndigheder om arbejdssøgende (a-lovens § 22). (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

I henhold til arbejdsløshedslovens § 22, stk. 1, må arbejdsformidlingskontoret ikke give uvedkommende adgang til at gøre sig bekendt med de for kontoret foreliggende oplysninger om tilmeldte arbejdssøgende.

Denne bestemmelse understreger, at arbejdsformidlingen er et neutralt serviceorgan, og at der lægges vægt på, at tillidsforholdet mellem arbejdsformidlingen, de arbejdssøgende og arbejdsgiverne udbygges bedst muligt.

Forannævnte sysnpunkter medfører, at arbejdsformidlingskontorerne ikke er berettigede til at videregive oplysninger om de arbejdssøgende, herunder om frammødetidspunkter, arbejdsplads eller opholdssted. Dette gælder principielt også vireregivelse af oplysninger til andre offentlige myndigheder.

Dette princip kan dog fraviges, for så vidt afgivelse af oplysninger er et led i arbejdet med at løse den pågældendes beskæftigelsesmæssige problemer, eller fravigelsen i øvrigt må antages at være i den arbejdssøgendes interesse, eller vigtige samfundsinteresser står på spil (f.eks. efterforskning i forbindelse med begåede forbrydelser).

Den tavshedspligt, som påhviler kontorerne i henhold til arbejdsløshedslovens § 22, må derfor fraviges i visse tilfælde.

Som vejledende eksempler på tilfælde, hvor kontorerne har tavshedspligt i henhold til § 22, eller hvor de ikke har en sådan pligt, kan nævnes

1. Henvendelser fra sociale myndigheder

Det er af stor betydning, at det finder et praktisk samarbejde sted mellem arbejdsformidlingen og de sociale myndigheder med henblik på koordineret bistand til bevarelse eller generhvervelse af fælles klienters arbejdsmuligheder. Kontorerne må derfor afgive de for en sådan indsats nødvendige oplysninger til de sociale myndigheder.

Forespørgsler om, hvorvidt personer, der skal overtage et bestemt arbejde andetsteds i landet eller i udlandet, får rejseudgifter m.v. godtgjort af arbejdsformidlingen eller af arbejdsgiver, må besvares af kontorerne.

Kontorerne skal endvidere underrette det sociale udvalg, når de i deres virksomhed blive bekendt med forhold for arbejdssøgende under 20 år eller for arbejdssøgendes børn under 20 år, der må give formodning om, at disse har behov for social bistand, jfr. bistandslovens § 19 og socialministeriets cirkulære af 26. marts 1976, pkt. 8, og socialministeriets bekendtgørelse nr. 140 af samme dato.

Kontorerne må herved anlægge en smidig vurdering og må i videst muligt omfang få den arbejdssøgendes samtykke til, at kontoret retter henvendelse til det sociale udvalg.

Det bemærkes dog, at kontorerne, når anvisning af ikke-arbejdsløshedsforsikrede finder sted, kun må fremsende kopi af anvisningskort (AR 235) til social- og sundhedsforvaltningen, når det er denne, som har henvist den pågældende til at give fremmøde på arbejdsformidlingskontoret.

Kontorerne er i øvrigt ikke berettiget til at afgive oplysninger til de sociale myndigheder vedrørende arbejdssøgende.

2. Henvendelser om bistand fra politiet

Kontorerne skal yde bistand til eftersøgning af personer, der skal underrettes om dødsfald, ulykker eller alvorlig sygdom for slægtninge i ind- og udland, og til eftersøgning af bortgåede personer samt af personer i arvesager.

Kontorerne skal yde bistand til efterforskning i forbindelse med begåede forbrydelser.

Over for andre henvendelser fra politiet er kontorerne derimod ikke berettiget til at udlevere oplysninger om de arbejdssøgende til politiet.

3. Henvendelser fra-skattemyndighederne

Kontorerne må ikke besvare forespørgsler om personer, der har en gæld til skattemyndighederne.

Hermed ophæves direktoratets AF-cirkulære nr. 124/71 af 29. marts 1971.

P.D.V.

Arne Nielsen

/E. Lambæk

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →