Legislator Case Law & Legislation
C19780301509 DK

Cirkulære vedrørende erhvervsvejledning m.v. for værnepligtigt personel j.f.r. AF-cirkl. nr 5/73. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 3015 Historic

Cirkulære vedrørende erhvervsvejledning m.v. for værnepligtigt personel j.f.r. AF-cirkl. nr 5/73. (* 1)

Arbejdsformidlingskontorerne.

I 1977 afholdt arbejdsdirektoratet to kurser for erhvervsvejledere, der samarbejder med forsvaret. I kurserne deltog også repræsentanter for Forsvarets Oplysnings- og Velfærdstjeneste (FOV) og de værnepligtiges talsmænd.

På kurserne fandt man bl.a. frem til en rammeplan for, hvorledes erhvervsvejlederne på forsvarets talsmandskurser hensigtsmæssigt kunne orientere om arbejdsformidling og erhvervsvejledning, jfr. vedlagte opstilling.

Arbejdsdirektoratet er siden gjort bekendt med et ønske hos de værnepligtige talsmænd og FOV om, at rammeplanen bliver grundlaget for orienteringen på samtlige talsmandskurser landet over.

Efter at sagen har været nærmere drøftet med repræsentanter for henholdsvis FOV, arbejdskonsulenterne og erhvervsvejlederne, skal arbejdsdirektoratet herved henstille til de AF-medarbejdere, der medvirker i forsvarets talsmandskurser, at de følger rammeplanen i deres orientering.

Samtidig skal direktoratet henstille, at orienteringen tilrettelægges i nært samarbejde med socialkonsulenterne og de værnepligtiges talsmænd, så den så vidt muligt kan komme til at dække de særlige stedlige behov.

Det vil endvidere være ønskeligt, om socialkonsulenterne kan være til stede ved orienteringen. Talsmændenes spørgsmål vil herved kunne besvares i en bredere sammenhæng, socialkonsulenterne vil være bedre orienterede og kan overfor de værnepligtige i højere grad stå som vejledere, der også kan oplyse om AF's bistandsmuligheder.

Et ganske tilsvarende samarbejde med talsmænd og socialkonsulenter vil det være ønskeligt at få etableret omkring hjemsendelsesorienteringen af de værnepligtige.

Direktoratet finder i den givne anledning grund til at fremhæve værdien af et nært samarbejde med forsvarets socialkonsulenter, både med hensyn til orienteringsvirksomheden og den individuelle vejledning, og man vil anse det for ønskeligt, at samarbejdet i videst muligt omfang finder sted under gensidig orientering om arbejdsopgaver og muligheder for at yde de værnepligtige bistand.

Forsvarets tjenestesteder vil gennem FOV blive underrettet om indholdet af nærværende skrivelse.

Til brug for de medarbejdere, der varetager samarbejdet med forsvaret, vedlægges cirkulæret i et antal ekstra eksemplarer.

P.D.V.

E. Wingsøe

kontorchef

/Erik Herluf

fm.

Bilag til AF-cirkl. nr. 29/78

Forslag til rammeplan for orienteringen på de lokale talsmandskurser om erhvervsvejledning og arbejdsformidling.

---------------------------------------------------------------------

1. Præsentation af programmet

2. Den aktuelle beskæftigelsessituation

3. Uddannelsesmuligheder: a. Arbejdsmarkedsuddannelserne, herunder voksenlæreforhold b. Andre uddannelser, særlig prøveforberedende kurser og højskoler c. Det økonomiske grundlag

4. AF-systemet og dets hjælpemuligheder

5. Arbejdsløshedsforsikringen

6. Hvem kan talsmanden henvise til?

7. De værnepligtiges muligheder for at få individuel vejledning inden hjemsendelsen.

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →