Legislator Case Law & Legislation
C19780300509 DK

Cirkulære til Arbejdsmarkedsnævnene og Arbejdsformidlingskontorerne om Arbejdsministeriets cirkulære af 17. november 1977 vedrørende Arbejdsmarkedsnævnenes samarbejde med egnsudviklingsmyndighederne. (* 1)

1 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (1 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 3005 Historic

Cirkulære til Arbejdsmarkedsnævnene og Arbejdsformidlingskontorerne om Arbejdsministeriets cirkulære af 17. november 1977 vedrørende Arbejdsmarkedsnævnenes samarbejde med egnsudviklingsmyndighederne. (* 1)

Arbejdsmarkedsnævnene.

Arbejdsformidlingskontorerne.

Hoslagt fremsendes et antal eksemplarer af arbejdsministeriets cirkulære af 17. november 1977 vedrørende arbejdsmarkedsnævnenes samarbejde med egnsudviklingsmyndighederne.

Baggrunden for cirkulæret er et ønske fra arbejdsmarkedsmyndighederne om, at arbejdsmarkedsnævnene på et tidligt tidspunkt inddrages i egnsudviklingssager i spørgsmål af beskæftigelsesmæssig betydning.

Der er herefter mellem arbejdsministeriet og handelsministeriet truffet aftale om, at der i behandlingen af ansøgninger om finansieringsbistand i henhold til egnsudviklingsloven inddrages en vurdering fra arbejdsmarkedsnævnene vedrørende mulighederne for at fremskaffe den fornødne arbejdskraft.

Til brug for nævnenes vurdering er udarbejdet et skema, som virksomhederne - i forbindelse med ansøgning om egnsudviklingsstøtte til etablering af ny virksomhed eller udvidelse af bestående virksomhed - skal indsende i udfyldt stand til det pågældende arbejdsmarkedsnævn. Skemaet er optrykt som bilag nr. 1 i cirkulæret.

Opmærksomheden henledes på cirkulærets pkt. 3, 4. afsnit, hvorefter arbejdsmarkedsnævnets ekspedition af udtalelsen forudsættes holdt inden for ca. 14 dage, samt på de diskretionshensyn, der er kommet til udtryk i de sidste to afsnit i cirkulæret.

P. D. V.

Arne Nielsen

u.dir.

/Lene Vesterbirk

fuldmægtig

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →