Legislator Case Law & Legislation
C19780022909 DK

Cirkulære om Nationalmuseets organisation

13 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Table of Provisions (13)

§ 1. Nationalmuseet har til opgave at indsamle, bevare, udforske og formidle kendskab til sådanne genstande og data, som tjener til at belyse den menn § 2. Nationalmuseet omfatter følgende enheder § 2. Direktionen fastlægger hovedlinierne i Nationalmuseets samlede virksomhed, godkender de af afdelingerne og de øvrige organisatoriske enheder udar § 3. Nationalmuseets øverste ledelse varetages af en direktion; øvrige fælles organer er et museumsfagligt råd samt en museumsforsamling. § 5. Det museumsfaglige råd består af rigsantikvaren og dennes stedfortræder i direktionen jfr. § 4, stk. 7, samt lederne af 1.-8. afdeling, de tre ko § 6. Museumsforsamlingen består af samtlige medarbejdere ved Nationalmuseet, der har været ansat ved museet i mindst et halvt år, og som i den del af § 7. Afdelingerne har ansvaret for museumsopgavernes udførelse inden for rammerne af de af direktionen godkendte arbejdsplaner og budgetforslag. § 8. Lederen af museets økonomiske og tekniske forvaltning (administrator) varetager under ansvar over for direktionen følgende forretninger: Museets § 9. Formidlingssektionen samt Teknisk Forvaltning og andre organisatoriske enheder, der ikke er omfattet af § 7, har på samme måde som afdelingerne a § 10. De ved Nationalmuseet ansatte medarbejdere er pligtige at gøre tjeneste overalt i museet eller på tjenesterejser for dette efter direktionens - § 11. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. januar 1979. Samtidig ophæves cirkulære af 18. december 1974 vedrørende Nationalmuseets organisation. Den fulde tekst Officielle noter

Statutory Text (13 Articles)

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 1. Nationalmuseet har til opgave at indsamle, bevare, udforske og formidle kendskab til sådanne genstande og data, som tjener til at belyse den menneskelige kulturs udvikling fra dens oprindelse til vor tid.

Stk. 2. Museets samlinger danner grundlag for forskningen inden for en række kulturvidenskabelige discipliner såsom arkæologi, etnografi, etnologi og numismatik samt for Nationalmuseets alment oplysende virksomhed.

Stk. 3. Nationalmuseet og de af staten godkendte kulturhistoriske museer skal inden for deres fælles arbejdsområde samarbejde om indsamling og undersøgelse. Nationalmuseet skal endvidere i det omfang, hvori det er foreneligt med dets øvrige virksomhed, yde de godkendte kulturhistoriske museer fornøden konserveringsmæssig og anden museumsfaglige bistand samt være fredningsstyrelsen behjælpelig med hensyn til dennes administration af fredningslovgivningen.

Stk. 4. Nationalmuseet er med henblik på varetagelsen af de i stk. 3 nævnte opgaver repræsenteret i statens museumsnævn, jfr. lov om statstilskud m.v. til museer nr. 304 af 10. juni 1976, § 7, og i fortidsminderådet, jfr. samme lovs § 12, stk. 2, samt i et udvalg, der varetager samarbejdet mellem Nationalmuseet og de godkendte kulturhistoriske museer i Grønland, jfr. anordning om ikraftsættelse for Grønland af lov om statstilskud m.v. til museer nr. 644 af 20. december 1976 § 12.

Stk. 5. Nationalmuseet bistår rigsantikvaren med hans administration af danefæbestemmelserne, jfr. Danske Lov 5-9-3, forordning af 22. marts 1737 og plakat af 7. august 1752, og med administrationen af lov om beskyttelse af historiske skibsvrag m.v. nr. 203 af 31. maj 1963 samt yder kirkeministeriet konsultativ bistand i henhold til lov om vedligeholdelse af kirker og kirkegårde, jfr. lovbekendtgørelse nr. 455 af 23. september 1947.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 2. Nationalmuseet omfatter følgende enheder

Rigsantikvarembedet.

Nationalmuseets formidlingssektion.

Nationalmuseets 1. afdeling

ááDanmarks oldtid.

Nationalmuseets 2. afdeling

ááDanmarks middelalder og renæssance indtil 1660.

Nationalmuseets 3. afdeling

ááDansk Folkemuseum.

Nationalmuseeets 4. afdeling

ááEtnografisk Samling.

Nationalmuseets 5. afdeling

ááAntiksamlingen.

Nationalmuseets 6. afdeling

ááDen kgl. Mønt- og Medaillesamling.

Nationalmuseets 7. afdeling

ááFrilandsmuseet ved Sorgenfri.

Nationalmuseets 8. afdeling

ááNaturvidenskabelig afdeling.

Konserveringsanstalten

ááAfdelingen for jordfund.

ááAfdelingen for recente sager.

ááAfdelingen for farvekonservering.

Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945.

Nationalmuseets audio-visuelle Samlinger.

Middelalder-arkæologisk Laboratorium.

Molinologisk Laboratorium.

Skibshistorisk Laboratorium.

Nationalmuseets Bibliotekstjeneste.

Nationalmuseets administration

ááØkonomisk Forvaltning.

ááTeknisk Forvaltning.

Stk. 2. Ændringer heri kan foretages af ministeren for kulturelle anliggender efter forhandling med Nationalmuseet.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 2. Direktionen fastlægger hovedlinierne i Nationalmuseets samlede virksomhed, godkender de af afdelingerne og de øvrige organisatoriske enheder udarbejdede arbejdsplaner og budgetforslag og fører tilsyn med deres drift.

Stk. 2. Direktionen består af rigsantikvaren (museets direktør) og administrator, der er fødte medlemmer, samt to repræsentanter for det videnskabelige og museumsfaglige personale (overinspektører, inspektører, ledende konservatorer og konservatorer), een repræsentant for det tekniske personale og een repræsentant for det administrative personale. De sidstnævnte fire medlemmer vælges af museumsforsamlingen.

Stk. 3. Rigsantikvaren, som ved embedsledighed udpeges af ministeren for kulturelle anliggender, er formand for direktionen og repræsenterer museet udadtil. Rigsantikvaren afgør på egen hånd, hvorledes de på de årlige finanslove optagne dispositionsbevillinger skal anvendes og fordeles mellem museets organisatoriske enheder.

Stk. 4. Direktionens 4 valgte medlemmer vælges for tre år ad gangen efter følgende turnus

1. år: Den ene af repræsentanterne for det videnskabelige og museumsfaglige personale og repræsentanten for det tekniske personale.

2. år. Repræsentanten for det administrative personale.

3. år: Den anden repræsentant for det videnskabelige og museumsfaglige personale.

Genvalg er muligt.

Stk. 5. Sekretærforretninger for direktionen, herunder udfærdigelse af mødereferater, varetages af personalet ved museets økonomiske forvaltning. Administrator er ansvarlig for sekretariatsfunktionernes udførelse.

Stk. 6. Der udpeges suppleanter for hvert af direktionens medlemmer. Rigsantikvarens suppleant udpeges af rigsantikvaren blandt museets overinspektører (afdelingslederne), og administrators suppleant udpeges af administrator blandt de akademisk uddannede medarbejdere i museets økonomiske forvaltning. For de valgte direktionsmedlemmers vedkommende vælges suppleanterne af museumsforsamlingen, jfr. § 6, stk. 6.

Stk. 7. Rigsantikvaren vælger et af de to videnskabeligt (museumsfagligt) uddannede medlemmer som sin stedfortræder; denne fungerer som formand under hans fravær.

Stk. 8. Ved et medlems fravær af længere varighed end en måned (for eksempel på grund af sygdom eller orlov) varetages hans funktioner af det pågældende medlems suppleant.

Stk. 9. Ved beslutninger i direktionen skal mindst fire stemmeberettigede være til stede og deltage i afstemningen (cfr. dog stk. 11), herunder enten rigsantikvaren eller dennes stedfortræder, dog at hastende sager kan behandles under forsæde af administrator, såfremt både rigsantikvaren og dennes stedfortræder måtte være forhindret.

Stk. 10. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.

Stk. 11. Kun de videnskabeligt uddannede medlemmer af direktionen er stemmeberettigede vedrørende sager, der udelukkende er af videnskabelig art.

Stk. 12. Direktionen holder møde mindst een gang om måneden (bortset fra juli) og i øvrigt, så ofte formanden eller tre medlemmer fremsætter ønske herom.

Stk. 13. Direktionen kan nedsætte udvalg, der afgiver indstillinger over for direktionen inden for givne kommissorier.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 3. Nationalmuseets øverste ledelse varetages af en direktion; øvrige fælles organer er et museumsfagligt råd samt en museumsforsamling.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 5. Det museumsfaglige råd består af rigsantikvaren og dennes stedfortræder i direktionen jfr. § 4, stk. 7, samt lederne af 1.-8. afdeling, de tre konserveringsafdelinger, formidlingssektionen, Museet for Danmarks Frihedskamp 1940-1945. Nationalmuseets audio-visuelle Samlinger, Skibshistorisk Laboratorium og Molinologisk Laboratorium. Hvert af disse medlemmer kan møde ved stedfortræder, ligesom medlemmerne (eller stedfortræderne) kan møde med en bisidder.

Stk. 2. Ledere af andre organisatoriske enheder end de i stk. 1 nævnte kan med ministeriets godkendelse optages som medlemmer af det museumsfaglige råd.

Stk. 3. Rigsantikvaren er formand for rådet. Under rigsantikvarens fravær fungerer hans stedfortræder som formand. Rådet vælger af sin midte en sekretær.

Stk. 4. Lederen af museets bibliotekstjeneste (hvis personale er ansat og aflønnet under rigsbibliotekarembedet) skal tilkaldes til og kunne ytre sig ved møder i rådet, når dette behandler spørgsmål, der i særlig grad berører bibliotekstjenesten.

Stk. 5. Det museumsfaglige råd skal have forelagt museets budgetforslag til udtalelse, og denne udtalelse skal snarest indsendes til ministeriet.

Stk. 6. Desuden skal rådet have forelagt alle spørgsmål af principiel eller væsentlig betydning for museets faglige virksomhed, ligesom det selv kan tage sådanne spørgsmål op til drøftelse. Dersom sådanne spørgsmål af direktionen forelægges for ministeriet for kulturelle anliggender, skal det museumsfaglige råds udtalelse medsendes.

Stk. 7. Senest otte dage før hvert møde udsender formanden en dagsorden.

Stk. 8. Sager, der tages op til behandling i rådet uden at være nævnt i dagsordenen, kan ikke færdigbehandles før ved næste møde.

Stk. 9. Et flertal af rådsmedlemmerne har ret til i det omfang, det skønnes nødvendigt, at forlange fællesmøder med direktionen, ligesom denne kan indkalde det museumsfaglige råd til et fællesmøde.

Stk. 10. Museets administrator står til rådets disposition med juridisk rådgivning etc.

Stk. 11. Møder i det museumsfaglige råd afholdes almindeligvis kvartalsvis og i øvrigt så ofte, formanden eller tre medlemmer ønsker det.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 6. Museumsforsamlingen består af samtlige medarbejdere ved Nationalmuseet, der har været ansat ved museet i mindst et halvt år, og som i den del af ansættelsestiden, der ligger indtil et år forud for museumsforsamlingens møde, har haft en gennemsnitlig arbejdstid på mindst 50 pct. af normal arbejdstid. Ministeriet kan efter indstilling fra direktionen godkende, at andre medarbejdere optages i forsamlingen.

Stk. 2. Museumsforsamlingen indkaldes (med to ugers varsel) til møde mindst een gang om året, hvor direktionen aflægger beretning om museets virksomhed i det forløbne år og redegør for museets økonomiske og administrative forhold. Endvidere drøftes eventuelle spørgsmål i forbindelse med museets årsberetning, som udsendes samtidig med indkaldelsen, og emner af betydning for museets fremtidige virke. Herudover kan der med samme varsel indkaldes til ekstraordinære møder, når 25 medlemmer af museumsforsamlingen fremsætter ønske derom.

Stk. 3. Museumsforsamlingen vælger ved skriftlig og hemmelig afstemning fire medlemmer af direktionen. Afstemningen sker pr. brev.

Stk. 4. Direktionsmedlemmer vælges for de to videnskabelige (museumsfaglige) medlemmers vedkommende af den videnskabelige gruppe inden for museumsforsamlingen og for de to andre medlemmers vedkommende henholdsvis af gruppen af administrative medarbejdere og af gruppen af tekniske medarbejdere inden for museumsforsamlingen ved simpelt flertal inden for hver gruppe.

Stk. 5. Til hvervene som valgte direktionsmedlemmer er kun de i stk. 1 omhandlede medlemmer af museumsforsamlingen valgbare, hver indenfor den valggruppe, som den pågældende tilhører.

Stk. 6. Museumsforsamlingen vælger endvidere (efter de førnævnte regler for valg af direktionsmedlemmer) en suppleant for hvert af de fire medlemmer; suppleanten skal tilhøre samme gruppe som medlemmet.

Stk. 7. Museumsforsamlingens valg af medlemmer og suppleanter til direktionen tilrettelægges og forestås af museets administrator. Til overvågelse af valgets gennemførelse, herunder optælling af stemmesedler, udpeger museumsforsamlingens grupper af videnskabelige (museumsfaglige), tekniske og administrative medarbejdere hver een repræsentant.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 7. Afdelingerne har ansvaret for museumsopgavernes udførelse inden for rammerne af de af direktionen godkendte arbejdsplaner og budgetforslag.

Stk. 2. Den faglige ledelse af afdelingerne er under direktionens overtilsyn henlagt til afdelingslederne (overinspektører og ledende konservatorer) og afdelingsrådene.

Stk. 3. Afdelingslederen, der ved embedsledighed udpeges af ministeren for kulturelle anliggender efter indstilling af afdelingsrådet og direktionen, varetager inden for rammerne af afdelingsrådets vedtagelser afdelingens faglige og administrative ledelse og fordeler de enkelte arbejdsopgaver. Han drager omsorg for, at afdelingsrådets vedtagelser udføres, og at de enkelte arbejdsopgaver bringes til afslutning, ligesom han har ansvaret for, at afdelingens bevillingsmæssige rammer overholdes, og at gældende direktiver og forskrifter følges. Afdelingslederen er formand for afdelingsrådet. I sager, der er henlagt under afdelingsrådets kompetence, men som ikke tåler udsættelse, kan afdelingslederen eller en af ham udpeget stedfortræder træffe afgørelser på egen hånd; sådanne afgørelser forelægges på næste møde i afdelingsrådet.

Stk. 4. Afdelingsrådene består - udover afdelingslederne - af samtlige videnskabeligt og museumsfagligt uddannede medarbejdere ved afdelingen samt ved 1., 2., 3., 4., 7. afdeling og de tre konserveringsafdelinger af tre repræsentanter, ved de øvrige afdelinger to repræsentanter for afdelingens teknisk-administrative personale. Repræsentanter for det tekniske og det administrative personale vælges af disse grupper ved skriftlig og hemmelig afstemning for to år ad gangen; samtidig vælges suppleanter for de valgte repræsentanter. Regler for valg af repræsentanter og suppleanter fastlægges af direktionen. Genvalg er muligt. Flest mulige grupper inden for det teknisk-administrative personale skal være repræsenteret i afdelingsrådene.

Stk. 5. Afdelingsrådet er besluttende i alle spørgsmål vedrørende 1) retningslinier for anvendelse af afdelingens midler, 2) økonomiske dispositioner af større rækkevidde, 3) udarbejdelse af budgetforslag, herunder forslag om nye stillinger, 4) fastlæggelse og prioritering af afdelingens arbejdsopgaver, 5) indstillinger til direktionen, herunder om ansættelse af akademisk (museumsfagligt) uddannede medarbejdere ved afdelingen og forslag om indstilling til udnævnelse af afdelingsleder, 6) besættelse eller indstilling om besættelse af teknisk-administrative stillinger ved afdelingen.

Stk. 6. Ved stemmelighed tæller formandens stemme dobbelt.

Stk. 7. I sager, der udelukkende er at videnskabelig karakter, har kun de videnskabeligt uddannede medlemmer af afdelingsrådet stemmeret.

Stk. 8. Afdelingslederen underretter direktionen om afdelingsrådets beslutninger. Afdelingslederen eller en trediedel af afdelingsrådets medlemmer kan forlange en sag forelagt direktionen til afgørelse. Referat af møderne, herunder af rådets beslutninger, skal være tilgængeligt for alle medarbejdere ved afdelingen. Dagsorden udsendes senest tre dage før hvert møde, som normalt holdes hver 14. dag. Der kan ikke foretages afstemning i sager, der forelægges under henvisning til dagsordenens punkt: »Eventuelt«. Mindst 2 gange om året afholdes medarbejdermøder for alle afdelingens ansatte.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 8. Lederen af museets økonomiske og tekniske forvaltning (administrator) varetager under ansvar over for direktionen følgende forretninger: Museets økonomi- og regnskabsvæsen, tilsynet med museets bygninger (herunder Frilandsmuseets ikke-museumsmæssige bygninger), forvaltningen af museets ejendomme ude i landet, tilsynet med det ikke-videnskabelige personale uden for de enkelte afdelinger og de løbende forretninger for direktionen. Endvidere yder administrator direktionen, det museumsfaglige råd og afdelingerne juridisk og administrativ bistand, hvor dette måtte være ønskeligt, samt tilrettelægger og foreslår museumsforsamlingens valg af medlemmer og suppleanter til direktionen, jfr. § 6, stk. 7.

Stk. 2. Administrator udfærdiger på direktionens vegne bestemmelser vedrørende museets økonomi- og regnskabsvæsen, herunder bestemmelser vedrørende foranstaltninger til sikring af en effektiv økonomisk styring af museet.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 9. Formidlingssektionen samt Teknisk Forvaltning og andre organisatoriske enheder, der ikke er omfattet af § 7, har på samme måde som afdelingerne ansvaret for udførelse af deres opgaver inden for rammerne af arbejdsplaner og budgetforslag godkendt af direktionen. Pligten til at udarbejde arbejdsplaner gælder dog ikke for Økonomisk Forvaltning.

Stk. 2. Inden for de nævnte enheder, herunder Økonomisk Forvaltning, kan der nedsættes rådgivende personaleudvalg til koordinering og tilrettelæggelse af arbejdsopgaverne, ligesom der mindst to gange om året afholdes medarbejdermøde for alle de ansatte.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 10. De ved Nationalmuseet ansatte medarbejdere er pligtige at gøre tjeneste overalt i museet eller på tjenesterejser for dette efter direktionens - eller inden for den enkelte afdeling: afdelingsledelsens - bestemmelse.

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

§ 11. Nærværende cirkulære træder i kraft den 1. januar 1979. Samtidig ophæves cirkulære af 18. december 1974 vedrørende Nationalmuseets organisation.

Stk. 2. De medlemmer af direktionen og afdelingsrådene, der er valgt efter cirkulæret af 18. december 1974, og som har sæde i direktionen og afdelingsrådene ved nærværende cirkulæres ikrafttræden, bevarer deres medlemskab efter den 1. januar 1979, indtil der finder nyvalg sted efter dette cirkulære.

Ministeriet for kulturelle anliggender, den 7. december 1978

Niels Matthiasen

/ E. Thrane

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

Cirkulære om Nationalmuseets organisation

Cirkulære (1 sp) 1978 229 Historic

Ophævet ved Kulturministeriets brev af 15. december 1989

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →