Cirkulære om ændring af matrikelbetegnelsen.

Cirkulære om ændring af matrikelbetegnelsen.

1. Indledning .

Landbrugsministeriet fastsætter i dette cirkulære, at matrikelbetegnelsen for en ejendom fremtidig består af matr. nr. og ejerlavsbetegnelse. Cirkulæret udstedes samtidig med, at matrikeldirektoratet udgiver en landsdækkende fortegnelse over nye ejerlavsbetegnelser.

Baggrunden for at ændre matrikelbetegnelsen har været en begyndende udvikling, hvor offentlige myndigheder har forkortet de ofte ret lange og sammensatte ejerlavsbetegnelser på hver sin måde i forbindelse med oprettelsen af EDB-registre over ejendomsoplysninger. Denne udvikling kan give anledning til fejl og vanskeliggøre koordination og samarbejde med hensyn til ejendomsoplysninger.

Udarbejdelsen af en landsdækkende fortegnelse over nye ejerlavsbetegnelser er sket efter aftale mellem matrikeldirektoratet og følgende myndigheder: Administrationsdepartementet, Danmarks Statistik, Justitsministeriet, Kommunedata I/S, Kommunernes Landsforening, Realkreditrådet, Rigsarkivet, Stadskonduktørens direktorat, Statsskattedirektoratet og Stednavneudvalget. Efter aftalen forudsættes de nye ejerlavsbetegnelser benyttet af offentlige myndigheder og i videst muligt omfang af andre i meddelelser m.v. vedrørende faste ejendomme til grundejere og andre.

2. De nye ejerlavsbetegnelsers sammensætning .

2.1. Landområderne .

Matriklen for landområderne bygger på den kirkelige sogneinddeling. Sognene er normalt underinddelt i ejerlav. Et ejerlav omfatter som regel den oprindelige landsby og dens jorder, men det kan også være en hovedgård og dens jorder eller flere stedlige områder f. eks. to eller flere landsbyer. Den fuldstændige betegnelse for et ejerlav kan således bestå af flere stednavne.

Den nye betegnelse for et ejerlav på landet er dannet af den hidtidige ejerlavsbetegnelse eller af en forkortet form af denne og det nuværende kirkesogns navn. Eks.: Ejerlavet »Andebølle by«, der ligger i Vissenbjerg sogn, betegnes »Andebølle By, Vissenbjerg«. Ejerlavet »Bigum by og Erikstrup« i Bigum sogn betegnes »Bigum By, Bigum«. Kirkesognets navn danner den nødvendige indgang til matrikelregister og tingbog.

2.2. De tidligere købstadområder .

I matriklen for de tidligere købstadområder er købstaden inddelt i grunde og jorder. Købstadens grunde og jorder kan være underinddelt i ejerlav.

De nuværende betegnelser for købstædernes bygrunde og markjorder ændres ikke. Eks.: »Slagelse Bygrunde«, »Korsør Markjorder«.

Den nye betegnelse for ejerlav, der hører under købstædernes grunde eller jorder, er dannet af den hidtidige ejerlavsbetegnelse og købstadens navn efterfulgt af ordet »Grunde« eller »Jorder«. Eks.: Ejerlavet »Engene under Vejle Jorder« betegnes »Engene, Vejle Jorder«. Købstadnavnet er indgang til matrikelregister og tingbog.

2.3. Sønderjylland .

Matriklen for Sønderjylland bygger på en inddeling i kortdistrikter, hvis grænser som regel er sammenfaldende med ejerlavsgrænser. Et kortdistrikt betragtes i dag som et matrikulært ejerlav. De nye ejerlavsbetegnelser dannes efter samme principper som nævnt under 2.1. Eks.: Ejerlavet »Kelstrup« i Holbøl sogn betegnes »Kelstrup, Holbøl«. For de tidligere købstadområder anvendes alene købstadens navn.

2.4. Københavns og Frederiksberg kommuner .

Den nye betegnelse for ejerlav eller kvarterer i København er dannet af den nuværende betegnelse efterfulgt af ordet »København«. Eks.: »Østervold kvarter under Staden København« betegnes »Østervold Kvarter, København«.

Frederiksberg kommune har kun et ejerlav, nemlig »Frederiksberg«. Denne betegnelse ændres ikke.

2.5. Generelle retningslinier .

Hvis den nuværende ejerlavsbetegnelse består af to eller flere stednavne, indgår kun et af navnene i den nye ejerlavsbetegnelse. Man har så vidt muligt valgt det stednavn, der har den bedste stedlige tilknytning. I tvivlstilfælde har man valgt det første stednavn.

I de tilfælde, hvor ejerlavet har været betegnet som en del af sognet, anføres den nærmere angivne del foran sognets navn. Eks.: »Hørmested sogns nordlige del« betegnes »Den nordlige Del, Hørmested«.

Nogle af de hyppigt forekommende fællesnavne og tillægsord er forkortet. Det fremgår af fortegnelsens forord, hvilke ord der er forkortet. Forkortelserne er ikke anvendt i ejerlavsbetegnelser i Københavns kommune.

De nye ejerlavsbetegnelser er anført i overensstemmelse med den autoriserede stavemåde, som fremgår af stednavneudvalgets fortegnelser over stednavne pr. 1. maj 1978.

3. Ejerlavsfortegnelsen .

Ejerlavsfortegnelsen indeholder foruden de nye ejerlavsbetegnelser oplysning om matrikeldirektoratets ejerlavskode samt navn og nummer for den kommune, hvori ejerlavet ligger.

Fremstillingen af ejerlavsfortegnelsen er sket i samarbejde med Kommunedata, der har leveret EDB-udskrevne lister over ejerlavene i kommunernes ejendomsregister. På disse lister har matrikeldirektoratet anført de nye ejerlavsbetegnelser, hvorefter listerne er sendt til udtalelse i de enkelte kommuner. Efter en gennemgang af de indkomne bemærkninger er det samlede materiale sendt til Kommunedata, der har indført de nye ejerlavsbetegnelser og -koder i kommunernes ejendomsregister.

Fortegnelsen er herefter fremstillet i tre forskellige udgaver

1. En alfabetisk opstilling af samtlige ejerlav.

2. En kommunevis opstilling, hvor ejerlavene i hver kommune er opstillet alfabetisk.

3. En sognevis opstilling, hvor ejerlavene i hvert sogn er opstillet efter voksende ejerlavskode.

4. Ejerlavskoden .

Ejerlavskoden er dannet af matrikeldirektoratets sogne- eller købstadkode efterfulgt af to cifre, der betegner det enkelte ejerlav inden for sognet eller den tidligere købstad.

Sognekoden består af fem cifre, hvoraf de tre første hidrører fra herredsnummereringen, og de to sidste angiver sognet inden for herredet. Eks.: 042-10. Købstadkoden består af bogstavet K og to cifre, der angiver den tidligere købstads nummer. Eks.: K-07. For at få en numerisk kode har man i ejerlavskoden erstattet K med 200. For at undgå forveksling mellem ejerlavskoden og matrikeldirektoratets kortbladinddeling begynder nummereringen af ejerlavene i sognet eller købstaden med 51. Eks.: 042-10-51, 200-07-51.

5. Nøgle over udgåede stednavne .

Af hensyn til kontinuiteten har matrikeldirektoratet udarbejdet en nøgle, der indeholder en liste over de stednavne, der er udgået af ejerlavsbetegnelserne. For hvert udgået navn er anført den nye ejerlavsbetegnelse og -kode. Eks.: For ejerlavet, der tidligere hed »Høgelund, Trøgelborg og Bastlund« i Ringive sogn, og som nu betegnes »Høgelund, Ringive«, vil navnene »Trøgelborg« og »Bastlund« således være anført i nøglen. Navne, der er udgået tidligere, f. eks. i forbindelse med fremstilling af nye matrikelkort, er ikke med i nøglen.

6. Ændring af matriklens dokumenter .

De nye ejerlavsbetegnelser og -koder vil blive anført i matrikelregistret og på matrikelkortene. Matrikelkortværket omfatter ca. 18.000 kortplaner. Ajourføringen af matrikelkortene vil blive påbegyndt i begyndelsen af 1979 og påregnes afsluttet i løbet af en kortere årrække.

7. Oprettelse af nye kirkesogne .

Samtidig med cirkulærets ikrafttræden vil matrikeldirektoratet ophøre med at foretage ændring af matrikelbetegnelserne, når der oprettes nye sogne. Nye sogne på landet vil herefter kun blive registreret ved, at det nye sogns grænser indtegnes på matrikelkortet. Denne ordning svarer til den måde, hvorpå sognegrænser i de tidligere købstadområder registreres. Kirkesognet er således principielt forladt som inddelingsgrundlag i det matrikulære system og som en del af matrikelbetegnelsen. Man kan derfor ikke fremtidig gå ud fra, at sidste led i den nye ejerlavsbetegnelse er navnet på det kirkesogn, som ejerlavet ligger i.

De sogne, der er oprettet inden 1. januar 1979, men ikke noteret i matriklen, vil blive noteret overensstemmende med den nye ordning. Det drejer sig om Ravnsbjerg, Gellerup, Ulstrupbro og Ry sogne, Karlslunde Strandsogn samt Sædden, Godthåb og Mosede sogne.

8. Cirkulærets ikrafttræden .

Cirkulæret træder i kraft den 1. januar 1979. Fra dette tidspunkt vil matrikelmyndighederne anvende de nye ejerlavsbetegnelser. Landbrugsministeriet henstiller, at offentlige myndigheder herefter anvender de nye ejerlavsbetegnelser i meddelelser m. v. vedrørende faste ejendomme til grundejere og andre.

De nye ejerlavsbetegnelser skal anvendes i matrikulære sager, der udfærdiges af praktiserende landinspektører efter den 1. januar 1979. Autoriserede skemaer til brug ved matrikulære sager vil blive ændret med hensyn til den fortrykte del af matrikelbetegnelsen i forbindelse med nyoptryk. Den nye ejerlavsbetegnelse skal anføres i titlen på hovedkort og parcelkort, medens sognebetegnelsen ikke længere skal anføres.

Ejerlavsfortegnelsen og nøglen er sammen med dette cirkulære sendt til tinglysningsmyndigheder og landinspektørforretninger m. fl. Fortegnelsen og nøglen kan i øvrigt rekvireres i matrikeldirektoratet mod betaling.

Landbrugsministeriet, den 1. december 1978.

P. M. V.

HANS JØRGEN KRISTENSEN

/Tove Lense-Møller

Ingen