Cirkulæreskrivelse om overgangsregler for fredningssager (Til samtlige fredningsnævn og overfredningsnævnet)

Cirkulæreskrivelse om overgangsregler for fredningssager

(Til samtlige fredningsnævn og overfredningsnævnet)

Miljøministeriets bekendgørelse nr. 611 af 1. december 1978 om overgangsregler for fredningssager er fastsat i medfør af § 4, stk. 2, i lov nr. 219 af 24. maj 1978 om ændring af natrufredningsloven. Efter denne bestemmelse kan miljøministeren fastsætte nærmere regler om, i hvilket omfang den ændrede naturfredningslovs bestemmelser skal finde anvendelse på fredningssager, der er rejst inden ændringslovens ikrafttrædelse den 1. januar 1979.

I overensstemmelse med bemærkningerne til lovforslaget bygger bekendtgørelsen på det hovedsynspunkt, at de nye bestemmelser om fredningssagers behandling i videst muligt omfang bør finde anvendelse på fredningssager, der ikke er færdigbehandlede, når den ændrede naturfredningslov træder i kraft.

Fredningssagen anses ifølge bekendtgørelsens § 1 for rejst inden lovens ikrafttræden 1. januar 1979 og dermed omfattet af bekendtgørelsens overgangsregler, hvis påstanden om rejsning af en fredningssag er medtaget af fredningsnævnet senest den 31. december 1978. Hvis en påstand om rejsning af fredningssag modtages af fredningsnævnet efter dette tidspunkt, finder bestemmelserne i det nye kapitel lll anvendelse fuldt ud, således at sagen må afvises, medmindre bestemmelserne i lovens §§ 12 og 13 er fulgt.

En fredningssag anses for verserende for fredningsnævnet, hvis fredningsnævnets kendelse i sagen ikke er afsagt senest 31. december 1978, jfr. bekendtgørelsens § 2; stk. 1.

Ifølge bekendtgørelsens § 2, stk. 2, skal langt hovedparten af de nye bestemmelser finde anvendelse på fredningssager, der verserer for et fredningsnævn. I den forbindelse henledes opmærksomheden på følgende

Ved anvendelse af den nye lovs § 14 må fredningsnævnet, af hensyn til den udvidede klageadgang, orientere samtlige de rejsningsberettigede myndigheder m. v., der er nævnt i § 13, stk. 1, om nævnets beslutning om at afvise sagen.

I de tilfælde, hvor der kan blive tale om at anvende den nye lovs § 18, stk. 4, henstilles det til fredningsnævnene at give den pågældende myndighed lejlighed til at gøre sine synspunkter gældende over for fredningsnævnet, før afgørelse træffes.

Opmærksomheden henledes på, at fredningsnævnet særskilt må underrette samtlige klageberettigede i henhold til den nye lovs § 26, stk. 1, om fredningsnævnets afgørelse af fredningssagen.

Af undtagelserne fra hovedreglen i bekendtgørelsens § 2, stk 2 (undtagelserne er fastsat i stk. 3-6) skal fremhæves bestemmelsen i stk. 5, hvorefter fredningsnævnene, indtil udgangen af 1979, ikke er forpligtet til at anvende bestemmelserne i den nye lovs § 17, stk. 5, og § 18, stk. 1. Fredningsnævnene kan i denne overgangsperiode på 1 år vælge som hidtil at lade fredningsbestemmelserne og erstatningsfastsættelsen indgå som bestanddele af en samlet kendelse samt undlade i en særskilt fredningsbestemmelse at angive fredningens formål.

Når bestemmelserne i den nye lovs § 17, stk. 5, anvendes på verserende fredningssager, er fredningsnævnet kompetent til i forbindelse med afgørelsen af sagen af egen drift at foretage ændringer i forhold til fredningspåstanden.

I bekendtgørelsens § 5 fastsættes overgangsregler for behandling af sager om fravigelse af fredningskendelser.

Opmærksomheden henledes på, at det i henhold til § 5, stk. 1, ikke vil være nødvendigt at afsige tillægskendelser efter lovens ikrafttrædelse, uanset om fredningsnævnet har taget stilling til dispensationsandragendet inden 31. december 1978.

Hvis en ansøgning om en videregående afvigelse fra fredningsbestemmelser er modtaget af fredningsnævnet senest 31. december 1978, behandles sagen efter bestemmelserne i § 34 i bekendtgørelse nr. 520 af 1. oktober 1975 af lov om naturfredning.

Fredningsstyrelsen, den 1. december 1978

Viggo Nielsen

/ Leo Bjørnskov

Ingen