Cirkulære om inddrivelse af underholdsbidrag. (Til kommunerne, overøvrighederne, domstolene og politiet).

Kapitel 1.

Anmodning om bistand og eftersøgning af skyldneren.

Kapitel 1.

Anmodning om bistand og eftersøgning af skyldneren.

§ 1. Underholdsbidrag inddrives af det sociale udvalg (i kommuner med magistratsordning magistraten) i den kommune, hvor skyldneren bor (inddrivelsesmyndigheden).

Kapitel 2.

Afkrævning og afhøring af skyldneren.

Kapitel 2.

Afkrævning og afhøring af skyldneren.

§ 2. Anmodning om inddrivelse af underholdsbidrag fremsættes over for det sociale udvalg (magistraten) i den kommune, hvor den bidragsberettigede bor.

Stk. 2. Anmodning kan først fremsættes, når et bidrag ikke er betalt til forfaldstid. Bidragsdokumentet vedlægges, ligesom anmodningen bør indeholde følgende oplysninger

1) Bidragsberettigedes navn, adresse og personnummer.

2) Skyldnerens navn, adresse og personnummer.

3) Bidragsrestancens størrelse, og hvilket tidsrum den vedrør er.

Stk. 3. Den bidragsberettigede kan afkræves andre oplysninger af betydning for inddrivelsen, herunder blandt andet oplysning om eventuelle tidligere aftaler med skyldneren om betalingsmåden.

Kapitel 3.

Aftale om betalingsordning.

Kapitel 3.

Aftale om betalingsordning.

§ 3. Er skyldnerens adresse ubekendt, søges den oplyst af det sociale udvalg (magistraten), der har modtaget anmodningen om inddrivelse.

Stk. 2. Er det sociale udvalg (magistraten) ude af stand til selv at finde skyldnerens adresse, kan denne eftersøges gennem rigspolitichefens eftersøgningstjeneste. Begæring herom indgives gennem det stedlige politi på blanketter, der er godkendt af eftersøgningstjenesten.

Kapitel 4.

Tilbageholdelse i løn m. v.

Kapitel 4.

Tilbageholdelse i løn m. v.

§ 4. En anmodning om inddrivelse videresendes snarest muligt til inddrivelsesmyndigheden, jfr. § 1. Bidragsberettigede underrettes om, hvilken kommune der foretager inddrivelsen.

Kapitel 5.

Udpantning

Kapitel 5.

Udpantning

§ 5. Inddrivelsesmyndigheden afkræver snarest muligt skyldneren det skyldige beløb. Afkrævningen skal indeholde oplysning om størrelsen af det beløb, der er begæret inddrevet, om det tidsrum det vedrører, og om størrelsen af den samlede restance.

Kapitel 6.

Afsoning.

Kapitel 6.

Afsoning.

§ 6. Betaler skyldneren ikke det skyldige beløb, kan denne afhøres om sine økonomiske og personlige forhold af inddrivelsesmyndigheden. Afhøring bør foretages, når inddrivelsesmyndigheden for første gang har afkrævet den pågældende forfaldne bidrag, som ikke betales.

Stk. 2. Ny afhøring bør foretages, når det findes påkrævet efter en konkret vurdering i det enkelte tilfælde. Der bør således sædvanligvis foretages afhøring, forinden der på grund af manglende overholdelse af en aftalt betalingsordning første gang træffes afgørelse om anvendelse af de tvangsmæssige inddrivelsesmidler eller om anvendelse af andet inddrivelsesmiddel end det hidtil anvendte.

Stk. 3. Har skyldneren været afhørt for nylig, kan inddrivelsesmyndigheden i stedet for at foretage en ny afhøring afkræve skyldneren oplysning om eventuelle væsentlige ændringer i løn- og arbejdsforhold. Brevet, der om nødvendigt sendes anbefalet, skal indeholde oplysning om tvangsinddrivelsesmidlerne og opfordre til inden 14 dage at give de nævnte oplysninger.

Stk. 4. De i stk. 1-3 nævnte oplysninger kan om fornødent søges tilvejebragt eller underbygget ved henvendelse til skattevæsenet, arbejdsgiver, arbejdsløshedskasse eller andre, der må formodes at have kendskab til forholdene.

Kapitel 7.

Afregning til bidragsberettigede og fordeling

Kapitel 7.

Afregning til bidragsberettigede og fordeling

af inddrevne beløb

mellem flere bidragsberettigede.

§ 7. Skyldneren har pligt til at give møde for inddrivelsesmyndigheden efter tilsigelse.

Stk. 2. Udebliver skyldneren trods tilsigelse, kan denne bringes til stede ved politiets hjælp.

Kapitel 8.

Udvandring.

Kapitel 8.

Udvandring.

§ 8. I forbindelse med afhøringer, jfr. § 6, stk. 1, opfordres skyldneren til at fremsætte et forslag om bidragsrestancens afvikling ved betaling af et passende beløb ad gangen.

Stk. 2. Indebærer skyldnerens tilbud, at restancen afvikles inden for en rimelig tid, kan det straks godkendes af inddrivelsesmyndigheden.

Stk. 3. I andre tilfælde bør, når bidraget ikke tilkommer det offentlige, godkendelse ikke ske, før den bidragsberettigede har haft lejlighed til at udtale sig om tilbuddet. Godkendelse mod den berettigedes vilje bør i almindelighed kun ske i tilfælde, hvor det skønnes, at der ikke ved tvangsmæssig inddrivelse kan opnås et bedre resultat.

Kapitel 9.

Forældelse.

Kapitel 9.

Forældelse.

§ 9. Skyldneren og, såfremt bidraget ikke tilkommer det offentlige, tillige den bidragsberettigede underrettes straks, når en tilbudt afdragsordning er godkendt. Samtidig bør det udtrykkeligt tilkendegives skyldneren, at bidraget kan inddrives tvangsmæssigt, hvis aftalen ikke overholdes.

Kapitel 10.

Klageregler.

Kapitel 10.

Klageregler.

§ 10. Afdragsbeløb indbetales til den inddrivende myndighed.

Kapitel 11.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

Kapitel 11.

Ikrafttrædelsesbestemmelser m. v.

§ 11. I de tilfælde, hvor aftale om betaling ikke opnås, eller hvor en sådan aftale ikke overholdes, søges bidraget inddrevet enten ved tilbageholdelse i skyldnerens løn m. v. eller ved udpantning i overensstemmelse med reglerne i kap. 4-6.

Stk. 2. Før der træffes beslutning om tvangsmæssig inddrivelse eller om ændringer i inddrivelsesmåden, bør skyldnerens økonomiske og personlige forhold søges belyst, jfr. bestemmelserne i § 6. Dette gælder dog ikke i tilfælde, hvor en aftale om afdrag i henhold til § 8 misligholdes straks efter indgåelsen.

§ 12. Træffer inddrivelsesmyndigheden bestemmelse om, at bidraget skal inddrives ved tilbageholdelse i skyldnerens løn m. v., giver den skyldnerens arbejdsgiver eller den, der i øvrigt foretager udbetaling af en af de ydelser, der er nævnt i stk. 2, pålæg om at foretage tilbageholdelsen.

Stk. 2. Tilbageholdelse kan ske i skyldnerens lønning eller andet arbejdsvederlag, herunder provision, tantieme, gratiale og feriegodtgørelse. Tilbageholdelse kan ligeledes kræves i ventepenge eller pension, uanset om pensionen udredes af offentlig eller privat kasse, i folkepension, invalidepension, andre periodiske ydelser fra offentlige kasser, i understøttelse, som skyldneren har krav på, livrente og andre periodisk forfaldende forsikringsbeløb og i renter af båndlagte kapitaler eller andre kapitaler, der er hensat til rentenydelse for skyldneren, jfr. lovens § 5.

Stk. 3. Pålæg om tilbageholdelse i de foran nævnte ydelser kan gives, selv om de ikke er forfaldne, og selv om de helt eller delvis er unddraget fra kreditorforfølgning.

Stk. 4. Fremsætter skyldneren indsigelse mod et pålæg om tilbageholdelse, forelægger inddrivelsesmyndigheden sagen for fogedretten til afgørelse. Tilbageholdelsen udsættes dog ikke ved sagens indbringelse for fogedretten.

§ 13. Pålæg om tilbageholdelse gives af det sociale udvalg (magistraten) på det sted, hvor skyldneren bor, eller, hvis han ikke har kendt bopæl her i landet, på det sted, hvor tilbageholdelse skal foretages.

Stk. 2. Pålægget skal være skriftligt og indeholde oplysning om reglerne i lovens §§ 7, 8 og 22. Der gives underretning om pålægget til skyldneren og, hvor bidraget ikke tilkommer det offentlige, tillige til den bidragsberettigede.

§ 14. På inddrivelsesmyndighedens begæring har arbejdsgiveren pligt til at give oplysning om skyldnerens arbejds- og lønforhold, jfr. lovens § 3, stk. 2.

Stk. 2. Ophører skyldneren med at være beskæftiget hos den arbejdsgiver, der har fået meddelt lønpålægget, har arbejdsgiveren pligt til straks skriftligt at underrette inddrivelsesmyndigheden herom. Det påhviler arbejdsgiveren så vidt muligt at oplyse, hvor den pågældende herefter har beskæftigelse.

§ 15. Det beløb, der skal tilbageholdes, fastsættes således, at bidragsrestancen afvikles hurtigst muligt. Beløbet bør derfor kun undtagelsesvis fastsættes lavere end det løbende bidrag. Dog bør der overlades skyldneren et beløb, der er tilstrækkeligt til at dække hans og hans families nødvendige behov.

Stk. 2. Efter kildeskattelovens § 46, stk. 3, og § 73, stk. 7, går indeholdelse i løn til dækning af skattekrav, herunder skatterestancer, forud for alle andre krav. Pålæg om løntilbageholdelse til dækning af en bidragsrestance skal derfor fastsættes under hensyntagen til det beløb, der af arbejdsgiveren skal indeholdes for skattekrav.

Stk. 3. I tilfælde, hvor der i forvejen er givet pålæg om tilbageholdelse i løn m. v. til dækning af bidrag, som er udbetalt forskudsvis af det offentlige eller bidrag, der i øvrigt tilkommer det offentlige, eller anden betaling, der er fastsat i medfør af bistandslovgivningen, viger sådanne pålæg for pålæg om tilbageholdelse for private krav på underholdsbidrag. Det beløb, der nu skal tilbageholdes, fastsættes derfor uden hensyntagen til disse pålæg. Arbejdsgiveren underrettes om det samlede beløb, der herefter skal tilbageholdes.

§ 16. Såfremt der ikke af den myndighed, som forestår inddrivelsen, bestemmes andet, skal de tilbageholdte beløb indbetales til denne myndighed straks efter tilbageholdelsen. Der kan træffes særlig bestemmelse om indbetalingen, hvor det findes praktisk, men indbetaling bør da ske mindst en gang om måneden.

§ 17. Den, der har modtaget pålæg om tilbageholdelse, og som ikke overholder det givne pålæg, bliver erstatningspligtig. Erstatningsbeløbet kan inddrives ved udpantning efter samme regler som selve bidraget.

§ 18. Træffes der bestemmelse om bidragets inddrivelse ved udpantning, foretages udpantningen af den inddrivende kommunes pantefoged i overensstemmelse med lov om fremgangsmåden ved inddrivelse af skatter og afgifter.

Stk. 2. Udpantningen sker uden udgift for den bidragsberettigede. Opnås der ikke dækning for de med udpantningsforretningen forbundne udgifter som f. eks. forkyndelsesgebyr, vidnegebyr eller befordring eller udgifterne ved de udpantede genstandes bevaring, afholdes de af den inddrivende kommune.

§ 19. Realisation af det udpantede sker ved den inddrivende kommunes foranstaltning.

Stk. 2. Udgifter ved realisation af udpantede genstande påhviler den berettigede, eller, hvis bidraget tilkommer det offentlige, den kommune, der har ret til bidraget.

Stk. 3. Forinden en realisation iværksættes, vejledes den berettigede, når bidraget ikke tilkommer det offentlige, om eventuelle udgifter i forbindelse hermed og om muligheden for at opnå fri proces til afholdelse af tvangsauktion.

Stk. 4. Fogedretten kan bestemme, at den bidragsberettigede, når denne hæfter for udgifterne ved realisationen af det udpantede, skal stille sikkerhed herfor, og kan beskikke en advokat i medfør af retsplejelovens § 500, stk. 2.

§ 20. Skyldneren kan hensættes til afsoning, hvis det skønnes, at bidraget ikke kan inddrives ved tilbageholdelse i løn m. v. eller udpantning, og, når bidraget ikke tilkommer det offentlige, såfremt den bidragsberettigede udtrykkeligt har begæret afsoning enten samtidig med anmodningen om bidragets inddrivelse eller senere.

Stk. 2. Afgørelse om afsoning træffes af politimesteren (i København politidirektøren) på det sted, hvor skyldneren bor, eller - hvis denne ikke har kendt bopæl her i landet - på det sted, hvor den bidragsberettigede bor.

§ 21. Det sociale udvalg (magistraten) bør kun oversende en sag til politimesteren (politidirektøren) med henblik på afsoning i tilfælde, hvor de øvrige inddrivelsesmidler enten forgæves er anvendt, eller hvor man, f. eks. på grund af kendskab til skyldnerens forhold, har et sikkert grundlag for at antage, at anden inddrivelse vil være resultatløs.

Stk. 2. I tilfælde, hvor skyldneren klart er ude af stand til at betale på grund af forhold, som ikke kan lægges denne til last, såsom sygdom, uforskyldt arbejdsløshed eller særlig tyngende forsørgelsesforpligtelser, og hvor afsoning derfor ikke kan forventes iværksat, jfr. lovens § 15, stk. 1, og cirkulærets § 22, stk. 1, bør det sociale udvalg (magistraten), såfremt bidraget ikke tilkommer det offentlige, orientere den bidragsberettigede herom. Fastholdes begæringen om afsoning herefter, oversendes sagen til politimesteren (politidirektøren).

Stk. 3. Der bør ikke ske oversendelse af sager, hvor retten til at anvende afsoning er bortfaldet, jfr. lovens § 23.

§ 22. Politimesteren (politidirektøren) kan beslutte, at afgørelsen om afsoning eller afsoningens iværksættelse skal udsættes, såfremt skylden afdrages i overensstemmelse med en af politimesteren (politidirektøren) fastsat afdragsordning, eller det skønnes, at skyldneren er ude af stand til at betale på grund af forhold, som ikke kan lægges denne til last, såsom sygdom, uforskyldt arbejdsløshed eller særlig tyngende forsørgelsespligter.

Stk. 2. Inden der træffes sådan bestemmelse, skal der, såfremt bidraget ikke tilkommer det offentlige, så vidt muligt indhentes en erklæring fra den bidragsberettigede, der i alle tilfælde skal underrettes om afgørelsen.

Stk. 3. Er sagen udsat efter reglerne i stk. 1, sendes den tilbage til det sociale udvalg (magistraten) med oplysning om årsagen til udsættelsen. Det sociale udvalg (magistraten) kan begære afsoningssagen genoptaget, hvis den fastsatte afdragsordning ikke overholdes, eller hvis skyldnerens forhold ændrer sig væsentligt.

§ 23. Træffes der afgørelse om afsoning, skal skyldneren samtidig gøres bekendt med, at spørgsmålet om lovligheden af frihedsberøvelsen kan forelægges retten i medfør af retsplejelovens kapitel 43 a.

Stk. 2. Afgørelse om, at skyldneren hensættes til afsoning, kan ikke indbringes for højere administrativ myndighed.

§ 24. Afsoning sker efter reglerne om straf af hæfte.

Stk. 2. Bidragsskyld på 1.000 kr. eller derunder afsones med 1 dag for hver 50 kr.

Stk. 3. Den del af bidragsskylden, der overstiger 1.000 kr., afsones med 1 dag for hver 100 kr.

Stk. 4. Skal flere bidrag afsones samtidig, beregnes afsoningens varighed efter det samlede bidragsbeløb.

§ 25. Ingen kan hensættes til afsoning i længere tid end 60 dage inden for et tidsrum af et år, selv om der forlanges afsoning for flere bidragsforpligtelser. Den del af bidragene, der som følge heraf ikke kommer til afsoning, og som var forfalden ved afsoningens påbegyndelse, kan ikke senere forlanges afsonet.

§ 26. Afsoningstiden er mindst 2 dage.

Stk. 2. Ved beregningen af afsoningstiden tages i øvrigt kun hensyn til den del af bidragene, der svarer til fulde dages hæfte.

§ 27. Ved bidrag, der forfalder periodisk, kan afsoning kun ske for mindre end 1 måneds bidrag, hvis der ikke vil påløbe yderligere bidrag efter den pågældende bidragsbestemmelse.

§ 28. Tjenstgørende værnepligtigt personel kan ikke hensættes til afsoning.

§ 29. Forinden der træffes afgørelse om afsoning af underholdsbidrag, der påhviler militært personel i øvrigt, skal der indhentes en udtalelse fra vedkommende militære kommandomyndighed (regiment eller lignende).

Stk. 2. Samme regel gælder med hensyn til hjemsendt militært personel, hvis det oplyses, at afsoningen vil berøre en indkommanderings- eller genindkaldelsesperiode.

§ 30. Afsoning af bidrag medfører ikke bortfald af betalingspligten eller af anvendelse af de andre inddrivelsesmidler eller af retten til at kræve bidraget udbetalt af det offentlige.

§ 31. Når afsoning er iværksat, bør politimesteren (politidirektøren) efter forløbet af nogen tid rette henvendelse til skyldneren for på ny at undersøge muligheden for en afdragsordning.

§ 32. Betaler skyldneren en del af det skyldige beløb, efter at afsoning er iværksat, regnes sådant afdrag som afbetaling på den del af gælden, som endnu ikke er afsonet. Afsoningen skal således afbrydes, hvis hele den del af gælden, som endnu ikke er afsonet, betales. Betales et mindre beløb, skal afsoningen afbrydes, når der er forløbet et tidsrum svarende til afsoningstiden for den bidragsrestance, der er fremkommet ved betalingen. Afsoningen kan afbrydes fra et tidligere tidspunkt, jfr. §§ 22 og 31.

§ 33. Udgifterne ved afsoning afholdes af statskassen.

§ 34. Bidragsbeløb, der indbetales eller inddrives, udbetales hurtigst muligt til den bidragsberettigede gennem dennes bopælskommune.

§ 35. Er der begæret inddrivelse af flere bidragsberettigede, og er det beløb, der inddrives, ikke tilstrækkeligt til dækning af alle bidragskravene, fordeles det inddrevne beløb mellem de berettigede efter den inddrivende myndigheds afgørelse.

§ 36. Har en skyldner til hensigt at tage bopæl eller fast ophold uden for Danmarks eller de andre nordiske landes grænser, inden hele bidragspligten er opfyldt, skal skyldneren inden udrejsen, om fornødent efter bestemmelse af det sociale udvalg (magistraten) i dennes bopælskommune og i det omfang og på den måde, udvalget (magistraten) finder det passende, opfylde bidragspligten eller stille sikkerhed herfor.

Stk. 2. Kan bedre sikkerhed ikke tilvejebringes, kan sikkerheden efter omstændighederne bestå i selvskyldnerkaution fra to personer, hvis økonomiske forhold findes at være tilfredsstillende. Ved bidragets inddrivelse hos kautionisterne finder reglerne i §§ 1-19 tilsvarende anvendelse. Derimod kan kautionisterne ikke hensættes til afsoning af bidraget.

Stk. 3. Kautionserklæringen afgives for det sociale udvalg (magistraten) i skyldnerens bopælskommune, der forinden skal gøre de pågældende personer bekendt med erklæringens retsvirkninger, herunder at de særlige inddrivelsesmidler kan anvendes, jfr. stk. 2.

§ 37. Hvis skyldneren ikke opfylder sin pligt til at stille sikkerhed, kan det sociale udvalg (magistraten) i dennes bopælskommune bestemme, at fremtidige bidrag for en nærmere fastsat periode skal kunne inddrives straks.

§ 38. Træffer overøvrigheden bestemmelse om, at reglerne i § 36 og § 37 skal anvendes over for en mand, der er part i en påbegyndt faderskabssag, sker inddrivelsen ved det sociale udvalg (magistraten) i hans bopælskommune.

§ 39. Ved inddrivelse af bidrag i medfør af reglen i § 37 såvel som ved frivillig opfyldelse af sådanne krav indbetales det indkomne beløb til overformynderiet, hvis der ikke med overøvrighedens tilladelse træffes anden bestemmelse. Bidraget udbetales til den bidragsberettigede, efterhånden som forfaldstiden for de enkelte periodiske ydelser indtræder. Ophører bidragspligten, inden beløbet er opbrugt, tilfalder resten skyldneren eller dennes bo.

§ 40. Sikkerheden skal af overøvrigheden frigives helt eller delvis, hvis forudsætningerne for at kræve den opretholdt ikke længere er til stede. Der bør indhentes en erklæring fra den bidragsberettigede og det pågældende sociale udvalg (magistraten) om disses stilling til spørgsmålet.

§ 41. Retten til at anvende tilbageholdelse i løn m. v. eller afsoning bortfalder, hvis begæring om bidragets inddrivelse eller om forskudsvis udbetaling af bidraget efter de herom gældende regler ikke fremsættes inden 1 år efter bidragets forfaldstid.

Stk. 2. Retten til at anvende udpantning forældes efter samme regler som kravet på underholdsbidrag.

Stk. 3. Der kan ikke træffes bestemmelse om afsoning af bidrag, der vedrører en periode, som ligger mere end 1 år forud for det tidspunkt, hvor den i stk. 1 nævnte begæring blev fremsat.

Stk. 4. Tilbageholdelse i løn m. v. eller afsoning kan ikke ske for bidrag, som har været forfaldne i mere end 5 år. Er det offentlige i medfør af børnetilskudslovens § 28 indtrådt i retten til et forskudsvis udlagt børnebidrag, bortfalder det offentliges ret til at indkræve bidraget ved løntilbageholdelse, hvis inddrivelsen er iværksat og fremmet uden ophold, først efter 20 år.

§ 42. Afgørelser, der træffes af det sociale udvalg (magistraten), kan indbringes for amtsankenævnet. Afgørelser, der træffes af de kommunale myndigheder i København eller Frederiksberg, kan indbringes for den sociale ankestyrelse.

Stk. 2. Stk. 1 gælder dog ikke for afgørelser efter lovens § 4 og pålæg om tilbageholdelse efter lovens § 5.

Stk. 3. Afgørelser, der træffes af overøvrigheden, og de af politiets afgørelser vedrørende afsoning, der ikke kan indbringes for domstolene, kan påklages til justitsministeriet.

§ 43. Dette cirkulære træder i kraft den 1. januar 1979.

Stk. 2. Samtidig ophæves justitsministeriets cirkulære nr. 126 af 28. juni 1963 som ændret ved cirkulære nr. 148 af 24. juni 1968 og cirkulære nr. 3 af 4. januar 1977 vedrørende inddrivelse af underholdsbidrag samt justitsministeriets cirkulære nr. 179 af 12. december 1930 vedrørende afsoning af underholdsbidrag. Med hensyn til inddrivelse ved løntilbageholdelse af underholdsbidrag hos sømænd, der er omfattet af sømandsskatteordningen, gælder bestemmelserne i justitsministeriets cirkulære nr. 223 af 26. september 1962 med de ændringer, som følger af foranstående regler. Endvidere er justitsministeriets cirkulære nr. 173 af 2. november 1955 om indsendelse af domme, hvorved bestemmelse om afsoning af underholdsbidrag ophæves, stadig gældende.

§ 44. Afgørelser, der inden cirkulærets ikrafttræden er truffet af politimesteren (overpræsidiet), påklages efter reglerne i § 42.

Stk. 2. Afgørelser, der inden cirkulærets ikrafttræden er påklaget til justitsministeriet, færdigbehandles af justitsministeriet.

§ 45. Hvor flere er anset som bidragspligtige til et barn født uden for ægteskab, fyldestgøres private bidragskrav kun forud for offentlige krav, såfremt bidraget er forskudsvis udbetalt af det offentlige.

§ 46. I tilfælde, hvor afsoning er iværksat, men ikke afsluttet ved cirkulærets ikrafttræden, foretages der omregning af afsoningstiden efter satserne i cirkulærets § 24 for såvel den del af afsoningstiden, der ligger før ikrafttræden, som den resterende.

§ 47. Cirkulæret gælder ikke for Færøerne. De hidtil gældende regler finder her fortsat anvendelse.

Justitsministeriet, den 29. november 1978

Nathalie Lind

/K. Hjorth

Cirkulære om inddrivelse af underholdsbidrag. (Til kommunerne, overøvrighederne, domstolene og politiet).

I medfør af § 2, stk. 2, i lov nr. 150 af 24. april 1963 om inddrivelse af underholdsbidrag som ændret ved lov nr. 258 af 26. maj 1976 og lov nr. 280 af 8. juni 1977 fastsættes herved følgende regler om inddrivelse af underholdsbidrag

Ingen