Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret

§ 1. Ved lov nr. 117 af 29. marts 1978 er der foretaget ændring af lov nr. 252 af 27. maj 1950 om dansk indfødsret, således som denne lov blev ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968. Indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978 af lov om dansk indfødsret med de således senest foretagne ændringer er trykt som bilag 1 til nærværende cirkulære, og som bilag 2 er trykt en sammenstilling af den tidligere formulering af de ændrede bestemmelser og af den ændrede formulering.

§ 2. Tilsvarende ændringer er endnu ikke gennemført i DE ANDRE NORDISKE LANDE, men der finder for tiden overvejelser sted i Finland, Norge og Sverige med henblik på, at der i løbet af 1979 kan blive gennemført ændringer i disse landes statsborgerretslove, der i princippet svarer til de ændringer, der er gennemført i Danmark.

§ 3. Den danske ændringslov TRÆDER I KRAFT DEN 1. JANUAR 1979.

Stk. 2. Bestemmelserne i indfødsretsloven i den ændrede formulering kommer i overensstemmelse med bestemmelsen i indfødsretslovens § 13, stk. 7, kun til anvendelse, såfremt det forhold, der begrunder erhvervelse eller fortabelse af indfødsret, indtræffer efter den 31. december 1978. I § 2, stk. 2, i loven af 29. marts 1978 findes der dog en bestemmelse, hvorefter der gives ændringsbestemmelsen til indfødsretslovens § 1 en vis form for tilbagevirkende kraft; med hensyn til denne bestemmelse henvises der til nærværende cirkulæres § 7.

§ 4. DET VIGTIGSTE FORMÅL MED ÆNDRINGERNE i loven af 29. marts 1978 har været at skabe LIGESTILLING MELLEM KVINDE OG MAND med hensyn til, hvilken statsborgerret børn, der fødes i ægteskab, kan erhverve ved fødslen. (Ændringerne i lovens §§ 1 og 7 samt overgangsbestemmelsen i § 2, stk. 2, i loven af 29. marts 1978). Endvidere indeholder loven bestemmelser til BEGRÆNSNING AF TILFÆLDE AF DOBBELT STATSBORGERRET. (Ændringen i lovens § 9 og den nye bestemmelse i lovens § 9 A). Endelig indeholder loven dels en ny bestemmelse, hvorefter et UDENLANDSK ADOPTIVBARN i visse tilfælde kan erhverve dansk indfødsret ved, at barnets danske adoptivforældre afgiver erklæring herom (§ 2 A), dels indeholder loven iøvrigt bestemmelser af teknisk og redaktionel karakter.

§ 5. Der skal i det følgende foretages en gennemgang af de enkelte bestemmelser i loven af 29. marts 1978, blandt andet med henblik på at konstatere i hvilket omfang loven har medført ændringer i de af indenrigsministeriet tidligere udfærdigede cirkulærer vedrørende lov om dansk indfødsret. (* 1) Disse cirkulærer vil fremdeles være at anvende i det omfang, hvori de ikke måtte være ændrede ved senere cirkulærer samt ved nærværende cirkulære.

§ 6. § 1 I INDFØDSRETSLOVEN AF 27. MAJ 1950 findes omtalt i cirkulæret af 24. november 1950 afsnit II.A.1.

Stk. 2. Loven af 29. marts 1978 ophæver det princip, hvorefter børn, der er født i ægteskab, som hovedregel kun erhverver dansk indfødsret ved fødslen, såfremt faderen er dansk statsborger. Den nu foretagne ændring medfører, at børn, der fødes i ægteskab efter den 31. december 1978, erhverver dansk indfødsret ved fødslen, når blot ENTEN faderen ELLER moderen er dansk statsborger.

Stk. 3. Efter den hidtil gældende lovgivning, jfr. indfødsretslovens § 1, stk. 1, nr. 2, som citeret i indenrigsministeriets lovbekendtgørelse nr. 409 af 17. december 1968, (* 2) kunne børn, der fødtes i ægteskab, i visse undtagelsestilfælde erhverve dansk indfødsret ved fødslen, selvom det alene var moderen, der var dansk statsborger; denne bestemmelse er nu ophævet med fremtidig virkning, men har fremdeles betydning for personer, der er født i tidsrummet fra 1. januar 1951 til 31. december 1978, samt for personer, der er født i tidsrummet fra 1. januar 1933 til 31. december 1950, jfr. bestemmelsen i § 13, stk. 1, i indfødsretsloven af 27. maj 1950, hvilken bestemmelse derfor fremdeles er citeret i indenrigsministeriets bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978.

Stk. 4. Som en konsekvens af bortfaldet af bestemmelsen i den hidtidige § 1, stk. 1, nr. 2, er DEN HIDTIDIGE § 10 A, STK. 1, bortfaldet med fremtidig virkning. Denne bestemmelse - hvorefter fødsel i nordisk aftaleland kunne ligestilles med fødsel i Danmark i de tilfælde, hvor et barn født i ægteskab kunne erhverve dansk indfødsret efter moderen - har dog fremdeles betydning for personer, der er født i tidsrummet fra 1. januar 1951 til 31. december 1978, for så vidt fødslen fandt sted i Norge eller Sverige; for fødsler, der har fundet sted i Finland, gælder denne bestemmelse kun for personer, der er født i tidsrummet 1. januar 1969 til 31. december 1978. Derimod kan bestemmelsen ikke anvendes på personer, der er født fra 1. januar 1933 til 31. december 1950, jfr. cirkulæret af 24. november 1950 afsnit II.A.1., stk. 3 og 4.

§ 7. For personer, der er født i tidsrummet 1. januar 1961 til 31. december 1978, og som ikke opfylder de betingelser, som er fastsat i indfødsretslovens § 1, stk. 1, nr. 2, i den hidtil gældende affattelse, jfr. nærværende cirkulæres § 6, stk. 3 og 4, er der ved § 2, STK. 2, I LOVEN AF 29. MARTS 1978 givet adgang til at erhverve dansk indfødsret. Denne erhvervelse finder ikke sted automatisk, men der må afgives erklæring herom af den danske moder, inden personen fylder 18 år, og inden den 1. januar 1982. Såfremt disse frister ikke overholdes, kan der EVENTUELT I SÆRLIGE TILFÆLDE meddeles den pågældende dansk indfødsret ved naturalisation.

Stk. 2. Moderen skal på tidspunktet for sådan erklærings afgivelse fremdeles være dansk statsborger; derimod er det ikke nødvendigt, at hun har del i forældremyndigheden over barnet, og faderen skal ikke medunderskrive erklæringen. Er barnet fyldt 15 år, skal dette tiltræde erklæringen, ellers har erklæringen ingen virkning.

Stk. 3. I henhold til indenrigsministeriets bekendtgørelse af 22. november 1978 kan erklæring foruden til overøvrigheden (i København magistraten) afgives til den danske repræsentation i udlandet, indenfor hvis embedsområde barnets moder er bosat.

Stk. 4. Erhvervelsen af dansk indfødsret har - ligesom ved erklæring i henhold til andre bestemmelser i indfødsretsloven - virkning fra den dato, på hvilken erklæringen fremkommer til en kompetent myndighed, jfr. cirkulære nr. 238 af 25. november 1950 afsnit I, stk. 6.

Stk. 5. Indfødsret, erhvervet i henhold til indfødsretslovens § 1 eller i henhold til den her omhandlede overgangsbestemmelse, kan bl. a. fortabes i henhold til bestemmelserne i indfødsretslovens §§ 8 og 9 A.

Stk. 6. Med hensyn til den nærmere fremgangsmåde ved erklæringens afgivelse henvises der til det særlige cirkulære herom, som indenrigsministeriet samtidig har udfærdiget.

§ 8. Med hensyn til den nye bestemmelse i INDFØDSRETSLOVENS § 2 A skal fremhæves, at indfødsretserhvervelsen ikke finder sted automatisk i kraft af selve adoptionen, men på grundlag af en selvstændig forvaltningsakt. Erklæring om indfødsretserhvervelse kan afgives i forbindelse med ansøgningen om adoption, men kan også afgives på et senere tidspunkt, når blot de i lovens § 2 A fastsatte betingelser er opfyldt på erklæringens tidspunkt; dette gælder også, selvom adoptionsbevillingen er meddelt før den 1. januar 1979.

Stk. 2. Den således etablerede ordning samt bestemmelsen om, at indfødsretserhvervelsen først har virkning fra datoen for indfødsretsbevisets udfærdigelse, vil muliggøre, at erhvervelsen af dansk indfødsret i forhold til flere fremmede lande får den virkning, at adoptivbarnet vil miste sin hidtidige statsborgerret.

Stk. 3. For adoptivbørn, for hvis vedkommende betingelserne i § 2 A ikke er opfyldt, kan der som hidtil og på samme måde som hidtil, jfr. § 19 i bekendtgørelse nr. 138 af 24. marts 1976 om adoption og § 35 i cirkulære nr. 59 af 24. marts 1976 om adoption, ansøges om dansk indfødsret ved naturalisation.

Stk. 4. Iøvrigt henvises der til det særlige cirkulære vedrørende denne bestemmelse, som senere vil blive udfærdiget af indenrigsministeriet.

§ 9. § 5 I INDFØDSRETSLOVEN AF 27. MAJ 1950 er omtalt i cirkulæret af 24. november 1950 afsnit I.B.1.

Stk. 2. I dette punkt udgår stykkerne 3 og 4 fra »Iøvrigt gælder for ægtebarn . . . .« til og med ». . . . følger det moderen« og erstattes med følgende: »Ægtebarn, hvis forældre stadig er gift med (og ikke separeret fra) hinanden, vil, sålænge det er ugift og under 18 år, erhverve dansk indfødsret, såfremt ENTEN faderen ELLER moderen erhverver indfødsret.

Er forældrene skilt eller separeret, kan barnet ligeledes erhverve dansk indfødsret, til trods for at kun den ene af forældrene - hvad enten det er faderen eller moderen - erhverver indfødsret; dette gælder dog ikke i det tilfælde, hvor DEN forældrepart, som har den udelukkende forældremyndighed over barnet, ikke erhverver dansk indfødsret«.

Stk. 3. De ifølge stk. 2 foretagne ændringer har blandt andet den praktiske konsekvens, at barnet i sådanne tilfælde, hvor begge forældrene samtidig erhverver dansk indfødsret, og hvor begge forældrene har del i forældremyndigheden over barnet, bør nævnes i begge de for forældrene udfærdigede indfødsretsbeviser.

Stk. 4. De i nærværende paragrafs stk. 2 og 3 omtalte regler finder i henhold til indfødsretslovens § 6, stk. 2, også anvendelse i tilfælde, hvor et barn erhverver dansk indfødsret afledet af, at dets forældre eller en af dets forældre erhverver dansk indfødsret ved NATURALISATION; der kan dog ligesom hidtil i vedkommende lov om indfødsrets meddelelse fastsættes bestemmelse om, at disse regler ikke skal komme til anvendelse i det enkelte tilfælde.

§ 10. § 7, NR. 4, I INDFØDSRETSLOVEN AF 27. MAJ 1950 er omtalt i cirkulæret af 24. november 1950 afsnit III. 1.d.

Stk. 2. Denne bestemmelse i indfødsretsloven er som en konsekvens af ændringen i indfødsretslovens § 1, jfr. § 6 i nærværende cirkulære, ophævet med virkning fra og med den 1. januar 1979. Det vil sige, at i tilfælde, hvor den begivenhed, som ifølge den hidtil gældende lovgivning kunne medføre fortabelse af dansk indfødsret, først indtræffer efter den 31. december 1978, vil barnet ikke miste dansk indfødsret; en sådan - med fortabelsesvirkning forbunden - begivenhed kan ENTEN bestå i, at barnets forældre på et tidspunkt, hvor barnet ikke er bosat i Danmark, indgår ægteskab med hinanden, ELLER bestå i, at barnet på et tidspunkt, efter at forældrene har indgået ægteskab med hinanden, flytter bort fra Danmark, inden det er fyldt 18 år. - Det skal endvidere understreges, at fortabelsesvirkningen kun indtræder, hvis barnet har erhvervet fremmed statsborgerret efter faderen som følge af forældrenes ÆGTESKAB; finder erhvervelsen af den fremmede statsborgerret sted på et andet grundlag, f. eks. faderens anerkendelse af paterniteten, finder fortabelsesreglen i § 7, nr. 4, ikke anvendelse.

Stk. 3. For personer, for hvem en med fortabelsesvirkning forbundet begivenhed er indtruffet inden den 1. januar 1979, jfr. nærværende paragrafs stk. 2, kan der ikke afgives erklæring om erhvervelse af dansk indfødsret i henhold til § 2, stk. 2, i loven af 29. marts 1978, jfr. § 7 i nærværende cirkulære. Såfremt der i enkelte tilfælde måtte skønnes at foreligge særlige grunde, der kan gøre det rimeligt, at personen erhverver dansk indfødsret, må dette finde sted ved naturalisation.

§ 11. Ved loven af 29. marts 1978 er der blevet indføjet et NYT STK. 2 TIL INDFØDSRETSLOVENS § 9.

Stk. 2. Ved denne bestemmelse er der sket den ændring i forhold til den hidtil bestående retstilstand, at meddelelse af løsning fra det statsborgerlige forhold til Danmark, når visse betingelser er opfyldt, ikke længere kan afgøres efter et fuldstændigt frit, administrativt skøn.

Stk. 3. Ændringen har fundet sted, dels for at opnå en begrænsning i antallet af de tilfælde af dobbelt statsborgerret, som vil blive en konsekvens blandt andet af ændringen i indfødsretslovens § 1, dels for at bringe den danske indfødsretslov i overensstemmelse med en af Europarådet vedtaget ændring i Europarådskonventionen fra 1963 om begrænsning af tilfælde af dobbelt statsborgerret m. v.

§ 12. Ved loven af 29. marts 1978 er der blevet indføjet en NY § 9 A I LOV OM DANSK INDFØDSRET.

Stk. 2. Formålet med denne bestemmelse har været at BEGRÆNSE ANTALLET AF DE TALRIGE TILFÆLDE AF DOBBELT STATSBORGERRET, som vil blive en konsekvens af den ændring af indfødsretslovens § 1, som vil træde i kraft den 1. januar 1979, jfr. § 6 i nærværende cirkulære.

Stk. 3. Fortabelse af dansk indfødsret i henhold til den nye bestemmelse i indfødsretslovens § 9 A vil FØRST kunne finde sted, EFTER AT DER ER SLUTTET OVERENSKOMST mellem Danmark og en eller flere andre stater om anvendelsen af denne bestemmelse. Da det har været tanken, at en sådan overenskomst først og fremmest skulle sluttes med en eller flere af de andre nordiske stater, og da bestemmelser, som svarer til § 9 A, endnu ikke er gennemført i nogen af disse stater, jfr. § 2 i nærværende cirkulære, vil en nærmere omtale vedrørende gennemførelsen af denne bestemmelse ikke finde sted, før der er blevet sluttet en sådan overenskomst.

INDENRIGSMINISTERIET, DEN 22. NOVEMBER 1978.

KNUD ENGGAARD

/Åge Lorentzen

Bilag 1.

Bekendtgørelse nr. 155 af 6. april 1978 af Lov om dansk indfødsret.

(Udelades her)

Bilag 2.

I dette bilag er (med mindre skrift) indsat de bestemmelser i lov nr. 252 af 27. maj 1950 - således som denne lov var blevet ændret ved lov nr. 399 af 11. december 1968 - som er ændret ved lov nr. 117 af 29. marts 1978, i den tidligere gældende formulering.

(Udelades her)

Cirkulære om ændring af lov om dansk indfødsret

(* 1) Jfr. cirkulærerne nr. 237 af 24. november 1950, nr. 238 af 25. november 1950, nr. 264 af 28. december 1950, nr. 266 af 20. december 1968 samt nr. 15. af 21. januar 1969.

(* 2) Bestemmelsen har følgende ordlyd: § 1. Dansk indfødsret erhverves ved fødselen af . . . . . 2. her i riget født ægtebarn, hvis moder er dansk, såfremt faderen ikke har statsborgerret i noget land, eller såfremt barnet ikke ved fødselen erhverver faderens statsborgerret.