Cirkulære om bygnings- og boligregistrets drift og anvendelse 1. (Særlig om ændringssystemet, årsomvurdering og boligtællingslignende opgørelser) (Til BBR-, vurderings-, bygnings- og boligregistermyndighed).

§§ 8-9 i lov om bygnings- og boligregistrering og § 5 i bekendtgørelsen om ejerens oplysningspligt til bygnings- og boligregistret indeholder hjemmelen for at straffe ejere, der undlader at tildele identifikationsbetegnelser til de enkelte bolig- eller erhvervsenheder i bygninger med flere enheder eller undlader rettidigt at meddele oplysninger til registret eller forsætligt eller ved grov uagtsomhed afgiver urigtige oplysninger til registret. Disse bestemmelser gælder også i registrets driftsfase, hvorfor der, for så vidt angår anvendelsen af disse bestemmelser, i det hele henvises til pkt. 36-38 samt bilag 3 i cirkulæret af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering.

Den bøde, der betales efter lovens § 9, tilfalder som omtalt i boligministeriets cirkulæreskrivelse af 7. juni 1977 statskassen. Afregning for det samlede bødebeløb, der er indbetalt til kommunen i et kalenderår, foretages til boligministeriet inden udgangen af december måned i det pågældende kalenderår. Den årlige afregning skal forsynes med den kommunale revisions påtegning.

For bødebeløb, der indbetales til kommunen i kalenderåret 1978 - eller senere år - sker afregningen til boligministeriets bogholderi, Slotsholmsgade 12, 1216 København K.

Ved afregningen skal det angives, at beløbet vedrører boligministeriets konto 14.1.01.46.3 (administrative bøder i henhold til § 9 i lov om bygnings- og boligregistrering).

8. Bygnings- og boligregistret er ikke omfattet af lov om offentlige myndigheders registre, jfr. lov nr. 294 af 8. juni 1978, idet loven som udgangspunkt alene gælder for EDB-registre, som indeholder personoplysninger.

Adgangen til at modtage oplysninger fra bygnings- og boligregistret er således udelukkende reguleret ved §§ 5-6 i lov om bygnings- og boligregistrering. Efter lovens § 5 skal der fra registret på begæring af offentlige myndigheder meddeles sådanne oplysninger, som har betydning for en sags afgørelse eller for myndighedens virksomhed. Efter lovens § 6 fastsætter boligministeren regler om, i hvilket omfang oplysninger om bygnings- og boligforhold skal meddeles til offentlige myndigheder og koncessionerede selskaber, samt regler om vederlag for registrets ydelser.

Ud over offentlige myndigheder og koncessionerede selskaber indeholder loven ikke hjemmel for andre til at modtage oplysninger fra registret.

Retningslinier i medfør af lovens § 6 om offentlige myndigheders og koncessionerede selskabers adgang til registrets oplysninger vil blive udarbejdet i løbet af efteråret 1978, og i denne forbindelse vil der samtidig blive givet nærmere retningslinier for, i hvilket omfang de regler, der er fastsat i loven om offentlighed i forvaltningen, kan finde anvendelse på adgangen til bygnings- og boligregistrets oplysninger.

9. I forbindelse med, at driftsfasen for det samlede bygnings- og boligregisterssystem indledes, er der, som nævnt i boligministeriets cirkulære om ajourføring og drift af 31. marts 1977, af hensyn til ajoruføringen af registret gennem byggesagsbehandlingen medtaget en række yderligere oplysninger i registreringsgrundlaget. Indhold og datanr. for disse oplysninger er beskrevet i bilag 1 til nærværende cirkulære.

For at sikre en vis fleksibilitet i bygnings- og boligregistreringen, således at der kan indberettes oplysninger, der ikke findes som data i bygnings- og boligregistret, og for at åbne mulighed for, at den enkelte kommune efter eget ønske kan indberette oplysninger til registret, bl. a. til brug for den kommunale administration og planlægning, vil det særlige notatliniesystem blive fortsat og videreudbygget i driftsfasen.

Da bygnings- og boligregistret skal kunne anvendes som eet samlet landsdækkende registersystem, vil det fortsat være pålagt kommunerne at foretage anmeldelse til boligministeriet om indholdet af de oplysninger, der ønskes registreret i notatliniesystemet, såfremt disse går ud over det indhold, der er fastlagt i de faste notatlinier.

10. I punkt 28 i boligministeriets cirkulære af 31. marts 1977 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift er der givet nærmere retningslinier for registrering af kondemneringsforhold. Det fremgår heraf, at oplysning om kondemnerede boligenheder skal indføres i registret inden udgangen af 1978.

På baggrund af den ændrede tidsplan for oprettelse af bygnings- og boligregistret, som fremgår af afsnit 1, udskydes indtil videre indsamlingen af oplysninger om kondemneringsforhold. Der vil senere tilgå kommunerne nærmere retningslinier for registreringen af oplysninger om kondemneringsforhold.

Afsnit 1.

Tidsplan for etablering og drift af bygnings- og boligregistret.

11. Tidsplanen for etablering og drift af bygnings- og boligregistret blev fastlagt ved boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering, pkt. 34-35, samt ved boligministeriets cirkulære af 31. marts 1977 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift, pkt. 17 og 19.

Denne tidsplan er senere ændret ved boligministeriets cirkulæreskrivelse af 26. maj 1978 under hensyn til, at en række kommuner over for ministeriet tilkendegav at have problemer med at overholde enkelte af etaperne i tidsplanen.

Herefter gælder følgende tidsfrister for etablering af registret samt indledning af dets driftsfase

Den 1. september 1978 indledes driftsfasen af det samlede bygnings- og boligregistersystem. Fra denne dato iværksætter kommunen den regelmæssige ajourføring (ved indberetning til brug for månedlige EDB-kørsler) af bygnings- og boligregistret. Samtidig hermed skal der som nævnt i pkt. 13 i nærværende cirkulære udarbejdes indberetninger til bygnings- og boligregistrets ændringssystem om de pr. 31. august 1978 verserende byggesager i kommunen.

Den 1. oktober 1978 skal bygnings- og boligregistret være fuldt førstegangsetableret samt ajourført med de ændringer, der måtte være sket med ejendoms-, bygnings- og boligbestanden i tiden efter 1. april 1977.

Kommuner, der på grund af ekstraordinære omstændigheder ikke har kunnet overholde tidsfristen 1. oktober 1978 for fuldstændig etablering af bygnings- og boligregistret, har efter særlig aftale fået meddelt tilladelse til at udskyde den fulde etablering af bygnings- og boligregistret indtil udgangen af 1978.

På baggrund af den reviderede tidsplan er der bl. a. fastlagt følgende anvendelser af bygnings- og boligregistret i perioden fra 1. september 1978

I Danmarks Statistik søges udarbejdet en bygnings-, bolig- og huslejeopgørelse pr. 1. april 1977. Opgørelsen udarbejdes på grundlag af statusregistret pr. 1. april 1977, så snart bygnings- og boligregistret er fuldt førstegangsetableret.

Gennemførelse af årsomvurderingen pr. 1. april 1979 sker med bistand i fuldt omfang fra bygnings- og boligregistret, dvs. både ved udtagelse af ejendomme til årsomvurdering og ved udskrift af vurderingsgrundlag, jfr. dog punkt 25 om overgangsbestemmelser for udtagelse af ejendomme til årsomvurdering 1979.

En egentlig boligtælling, dvs. med oplysninger både om boliger og beboere, søges udarbejdet, så snart der er skabt overensstemmelse mellem adresserne i BBR og CPR, dvs. i begyndelsen af 1979.

Afløsning af de nuværende månedlige og kvartalsvise indberetninger om byggeriet fra de enkelte kommuner af materiale direkte fra bygnings- og boligregistret planlægges at ske fra årsskiftet 1978-79. Det er dog en forudsætning, at bestemmelserne ovenfor i punkterne 13-22 er fuldt ud opfyldt fra de angivne tidspunkter. Nærmere anvisninger om ophør af indberetningerne vil blive meddelt af Danmarks Statistik.

Afsnit 2.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret i driftsfasen på grundlag

af byggesagsbehandling.

Det samlede bygnings- og boligregistersystems opbygning i driftsfasen.

12. Driftsfasen for det samlede bygnings- og boligregistersystem indledes den 1. september 1978.

Fra dette tidspunkt sker ajourføringen af bygnings- og boligregistret gennem etablering og vedligeholdelse af et særligt ændringsregister.

Gennem ændringsregistret ajourføres bygnings- og boligregistret med oplysninger om de sager, der i henhold til §§ 2-3 i byggeloven er undergivet byggesagsbehandling.

Til ændringsregistret indgår således oplysninger fra alle verserende byggesager vedrørende nybyggeri, til- eller ombygninger eller nedrivninger fra byggetilladelsestidspunktet eller nedrivningstilladelsestidspunktet og til og med sagernes afslutning med ibrugtagningstilladelse eller faktisk nedrivning. Endvidere indgår oplysninger om anmeldte byggearbejder i henhold til kap. 13.9 i bygningsreglement 1977 om jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger.

Afslutning af byggesagen ved ibrugtagning eller den faktiske nedrivning udløser en maskinel overførsel af oplysningerne fra ændringsregistret til bygnings- og boligregistrets stamregister.

Ændringsregistret indeholder altid oplysninger om de verserende byggesager, medens stamregistret som hidtil indeholder oplysninger om den fysisk-faktiske bestand af bygninger og bolig- og erhvervsenheder.

Ændringer af fysisk-faktiske forhold i bestanden, der ikke har krævet byggesagsbehandling, indberettes derfor som hidtil direkte til bygnings- og boligregistrets stamregister.

Samtidig med enhver ajourføring af stamregistret sker en EDB-mæssig lagring af ændringsoplysninger i et historisk bygnings- og boligregister.

Det historiske register, hvortil manuel indberetning ikke skal foretages, er for øjeblikket under planlægning, hvorfor de nærmere detaljer om dette registers endelige indhold og anvendelse ikke er lagt fast.

Indberetning til ændringsregistret af verserende byggesager pr. 31. august 1978.

13. Ved punkt 19 i boligministeriets cirkulære om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift af 31. marts 1977 er det pålagt bygningsmyndigheden at levere oplysninger til BBR-myndigheden over de på tidspunktet for driftsfasens påbegyndelse verserende byggesager.

Som konsekvens af den ændring af tidsplanen for bygnings- og boligregistrets oprettelse, som fremgår af afsnit 1, indledes driftsfasen og dermed den løbende ajourføring af det samlede registersystem ikke som tidligere meddelt 1. august 1978, men den 1. september 1978.

Dette medfører, at uanset hvilken af de i ovennævnte cirkulæres punkt 19 anførte procedurer for ajourføring af bygnings- og boligregistret i oprettelsesfasen den enkelte kommune har valgt, påhviler det bygningsmyndigheden som en engangsforanstaltning at videregive oplysninger til verserende byggesager i kommunen pr. 31. august 1978.

Opgørelsen over de verserende byggesager skal indeholde oplysning om nybyggerier og til- eller ombygninger, hvortil der var meddelt byggetilladelse pr. 31. august 1978, og som på dette tidspunkt ikke var afsluttet enten ved en meddelt ibrugtagningstilladelse eller ved, at byggeriet faktisk var taget i brug. For bygninger, hvortil der er meddelt nedrivningstilladelse, medtages oplysninger om tilladelsen, hvis bygningerne pr. 31. august 1978 endnu ikke eller kun delvis var nedrevet. Opgørelsen skal tillige indeholde oplysninger om samtlige de byggesager, som pr. 31. august 1978 var anmeldt til bygningsmyndigheden i henhold til kap. 13.9 i Bygningsreglement 1977, og som ikke inden denne dato var konstateret færdiggjort.

Opgørelsen over de verserende byggesager skal ved videregivelsen til BBR-myndigheden indeholde oplysninger af et tilsvarende omfang som beskrevet i nærværende cirkulære, punkterne 15-17 og 20-21.

Byggesagsbehandling som grundlag for den løbende ajourføring af bygnings- og boligregistret.

14. Ajourføring af bygnings- og boligregistret med oplysninger om nybyggeri, til- eller ombygninger og nedrivninger knyttes til de naturlige faser i byggesagsbehandlingen, dvs. først og fremmest til bygningsmyndighedens meddelelse af byggetilladelse, påbegyndelse og bygningsmyndighedens meddelelse af ibrugtagningstilladelse samt for nedrivningssagernes vedkommende bygningsmyndighedens meddelelse af nedrivningstilladelse. For jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger, der omfattes af kap. 13.9 i Bygningsreglement 1977, knyttes ajourføringen til ejeren/bygherrens anmeldelse af det påtænkte byggearbejde.

Nedenfor i punkterne 15-22 beskrives nærmere, hvilke oplysninger der skal foreligge ved de enkelte faser af byggesagsbehandlingen. De anførte forskrifter svarer med enkelte ændringer til de i afsnit 1 i cirkulæret om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift af 31. marts 1977 givne retningslinier. Punkterne 15-22 i nærværende cirkulære erstatter derfor punkterne 9 A-15 i cirkulæret af 31. marts 1977, som herved ophæves.

Opmærksomheden henledes på, at de tekniske retningslinier for BBR-myndighedens indberetning til EDB-systemet ved de enkelte faser af byggesagsbehandlingen vil blive udsendt i en BBR-meddelelse.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri.

15. Ved udstedelse af byggetilladelse til et nybyggeri skal bygningsmyndigheden til BBR-myndigheden meddele samtlige de oplysninger fra byggesagsbehandlingen på ejendoms-, bygnings- eller enhedsniveau, som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregistret, jfr. bilag 4 i cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering. Af meddelelsen skal tillige fremgå datoen for byggetilladelsen, at byggetilladelsen vedrører et nybyggeri, samt om bygningen opføres med offentlig støtte, jfr. fortegnelsen i bilag 1 i nærværende cirkulære om data i det samlede bygnings- og boligregistersystem. Oplysningerne anføres bygning for bygning med angivelse af entydig identifikation for den pågældende bygning.

Ved meddelelse af byggetilladelse til et nybyggeri med flere bolig- eller erhvervsenheder vil det ikke være muligt at indberette dataindhold på enhedsniveau, før enhedens identifikation, dvs. etage- og sidebetegnelser, er tildelt af ejeren.

Efter boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret, § 3, stk. 2, skal disse adressebetegnelser være fastsat af ejeren i så god tid, at de kan være godkendt af kommunalbestyrelsen senest ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse.

Ved meddelelse af byggetilladelse til en nybygning med flere bolig- eller erhvervsenheder må bygningsmyndigheden efter omstændighederne begrænse videregivelsen til kun at omfatte samtlige de oplysninger, der skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregistret på ejendoms- og bygningsniveau.

Det kan anbefales at orientere ejeren om retningslinierne for tildeling af etage- og sidebetegnelserne i forbindelse med byggesagsbehandlingen, således at disse kan foreligge på et tidligt tidspunkt under byggesagsbehandlingen. Herved skabes mulighed for, at bygningsmyndigheden kan videregive oplysningerne også på enhedsniveau samtidig med, at oplysningerne på ejendoms- og bygningsniveau afgives til BBR-myndigheden, hvilket danner grundlag for en administrativ forenkling af ajourføringsproceduren.

Opmærksomheden henledes på, at registrering på enhedsniveau ikke er krævet for bygninger, der udelukkende indeholder erhvervsareal. Såfremt kommunen derfor ikke har truffet beslutning om registrering af enhedsniveau for rene erhvervsbygninger, påhviler det alene bygningsmyndigheden at videregive samtlige de oplysninger, der skal indgå som registreringsgrundlag på ejendoms- og bygningsniveau. Tilsvarende gælder for bygninger, hvor det samlede areal af beboelsesenhederne udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, idet det for sådanne bygninger alene er krævet, at der anvendes helt eller delvis til beboelse.

Da de byggestatistiske opgørelser på grundlag af ændringsregistret kræver fuldstændig indberetning af visse oplysninger vedrørende byggesagen på byggetilladelsestidspunktet, foretages en maskinel kontrol heraf ved BBR-myndighedens løbende indberetning til ændringsregistret.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved meddelelse af byggetilladelse til en til- eller ombygning.

16. Ved meddelelse af byggetilladelse til en tilbygning eller ombygning af en eksisterende bygning skal bygningsmyndigheden til BBR-myndigheden videregive samtlige de oplysninger fra byggesagsbehandlingen, der vedrører til- eller ombygningen, og som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregistret. Af meddelelsen skal tillige fremgå datoen for byggetilladelsen, samt at byggetilladelsen vedrører en til- eller ombygning. Oplysningerne anføres bygning for bygning med angivelse af entydig identifikation for den eller de bygninger, der er omfattet af tilladelsen.

For så vidt angår til- eller ombygninger, som omfatter flere enheder, rene erhvervsbygninger eller beboelsesenheder, der udgør mindre end 5 pct. af det samlede bygningsareal, finder de under punkt 15 nævnte regler tilsvarende anvendelse.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved anmeldelse af påbegyndelse af byggearbejdet.

17. Når byggearbejdet vedrørende et nybyggeri eller en til- eller ombygning af ejeren/bygherren anmeldes påbegyndt, skal bygningsmyndigheden videregive datoen for den faktiske påbegyndelse til BBR-myndigheden.

Datoen for byggeriets påbegyndelse skal altid anføres bygning for bygning, selv om byggetilladelsen er givet samlet til flere bygninger. Endvidere skal altid angives vejnavn (vejkode) og husnummer for den påbegyndte del samt øvrige nødvendige identifikationer som registernummer og bygningsnummer.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse.

18. Når byggearbejdet vedrørende nybyggeriet eller til- eller ombygningen er afsluttet, påhviler det bygningsmyndigheden at videregive datoen for meddelelse af ibrugtagningstilladelse til det færdiggjorte byggeri eller en del heraf til BBR-myndigheden.

Omfatter ibrugtagningstilladelsen hele bygningen, skal bygningsmyndigheden, forinden den videregiver datoen til BBR-myndigheden, sammenholde de oplysninger, der blev afgivet ved meddelelse af byggetilladelse, med oplysningerne for det færdiggjorte byggeri. Er der sket ændringer i forhold til de oplysninger, som blev videregivet ved byggetilladelsen eller senere, skal disse meddeles BBR-myndigheden, således at det sikres, at det endelige dataindhold for det færdiggjorte byggeri i bygnings- og boligregistret svarer til byggeriets faktiske forhold.

Samtidig skal oplysninger, som ikke tidligere er blevet afgivet, og som skal indgå som registreringsgrundlag i bygnings- og boligregistret, videregives til BBR-myndigheden. For bygninger med flere bolig- eller erhvervsenheder skal oplysninger på enhedsniveau således altid være videregivet senest samtidig med, at datoen for ibrugtagningstilladelsen meddeles BBR-myndigheden.

Omfatter ibrugtagningstilladelsen kun en del af en bygning, skal bygningsmyndigheden videregive datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse. Sammen med datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse skal videregives oplysning om arealet af den bygningsdel, den delvise ibrugtagningstilladelse omfatter, jfr. bilag 1 (datanr. 286) i nærværende cirkulære.

Omfatter den færdiggjorte bygningsdel en eller flere bolig- eller erhvervsenheder, skal oplysninger på enhedsniveau videregives senest samtidig med datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse.

Ved meddelelse af ibrugtagningstilladelse til den sidste del af en bygning skal bygningsmyndigheden foruden datoen for den delvise ibrugtagningstilladelse og arealet af den omfattede bygningsdel anføre, at bygningen hermed er fuldført.

Forinden videregivelsen af disse oplysninger sker, skal bygningsmyndigheden foretage ovennævnte gennemgang af de oplysninger, der blev afgivet ved meddelelse af byggetilladelse, og, såfremt der er sket ændringer heri, videregive disse til BBR-myndigheden.

De ovennævnte oplysninger anføres bygning for bygning med angivelse af de nødvendige identifikationer.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved henlæggelse af en byggesag efter meddelt byggetilladelse.

19. Såfremt et nybyggeri eller en til- eller ombygning efter meddelt byggetilladelse opgives af ejeren, påhviler det bygningsmyndigheden, så snart den bliver bekendt hermed, at give BBR-myndigheden meddelelse herom.

Ved henlæggelse af en byggesag forstås, at byggeriet opgives efter meddelelse af byggetilladelse eller efter påbegyndelse, således at ingen bygningsdel færdiggøres, hvorfor der ikke skal registreres nogen oplysninger i bygnings- og boligregistret.

Ved videregivelse af oplysningerne til BBR-myndigheden anføres datoen for henlæggelsen med angivelse af de nødvendige identifikationer.

Medfører ejerens beslutning ikke en opgivelse af byggeriet, men at dette korrigeres i forhold til den udstedte byggetilladelse, påhviler det bygningsmyndigheden at videregive de ændrede oplysninger i overensstemmelse med det i punkterne 15-18 anførte.

Har bygningsmyndigheden ikke, når byggetilladelsen udløber 1 år efter dens meddelelse, modtaget indberetning om påbegyndelse af byggeriet, må BBR-myndigheden ved henvendelse til ejeren søge oplyst, hvorvidt byggeriet er henlagt, om det er påbegyndt opført uden anmeldelse herom, eller om det er færdiggjort, uden at der er søgt ibrugtagningstilladelse. Der registreres datoerne herfor, idet det registreres, til hvilken kalendermåned påbegyndelsen, ibrugtagningen eller henlæggelsen faktisk har fundet sted.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved nedrivning af bygninger.

20. Ved meddelelse af nedrivningstilladelse til en bygning eller en del heraf påhviler det bygningsmyndigheden at videregive datoen for nedrivningstilladelsen til BBR-myndigheden.

Nedrivningstilladelsen kan omfatte en hel bygning eller en del af en bygning.

Omfatter nedrivningstilladelsen hele bygninger, anføres entydig identifikation for hver af de bygninger, der omfattes af tilladelsen.

Omfatter nedrivningstilladelsen kun en del af en bygning, skal bygningsmyndigheden sammen med datoen for nedrivningstilladelsen anføre den nøjagtige identifikation for den del af bygningen, der er omfattet af tilladelsen, tillige med angivelse af arealet for den bygningsdel, der er omfattet af nedrivningstilladelsen, samt de øvrige ændringer af det registrerede dataindhold, som nedrivningstilladelsen medfører.

Meddeler bygningsmyndigheden samtidig med nedrivningstilladelsen byggetilladelse til opførelse af et nybyggeri eller en til- eller ombygning vedrørende samme ejendom, meddeles disse oplysninger til BBR-myndigheden i overensstemmelse med det i punkterne 15 og 16 anførte.

Dataindholdet i bygnings- og boligregistret (stamregistret) slettes dog ikke endeligt, før nedrivningen har fundet sted.

BBR-myndigheden skal således senest 1 år efter meddelelsen af nedrivningstilladelsen - eventuelt ved henvendelse til ejeren - søge oplyst, om nedrivningen har fundet sted, samt datoen for den gennemførte nedrivning, jfr. bilag 1 (datanr. 295).

Søges der byggetilladelse til opførelse af et nyt byggeri inden 1 år efter den meddelte nedrivningstilladelse, påhviler det bygningsmyndigheden at meddele BBR-myndigheden, at nedrivning har fundet sted.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret ved anmeldelse af byggearbejder efter kap. 13.9 i Bygningsreglement 1977.

21. I henhold til kap. 13.9 i Bygningsreglement 1977 kan jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger i landzoneområder opføres efter, at ejeren/bygherren skriftligt har anmeldt det byggearbejde, der agtes udført, til bygningsmyndigheden.

Ajourføringen af bygnings- og boligregistret knyttes derfor for disse oplysninger til denne anmeldelse af byggearbejdet.

Det påhviler derfor bygningsmyndigheden at videregive samtlige de oplysninger, som skal registreres i bygnings- og boligregistret, og som fremgår af det med anmeldelsen fremsendte materiale, samt datoen for anmeldelsen af byggearbejdet til BBR-myndigheden.

Oplysningerne videregives til BBR-myndigheden, når bygningsmyndigheden har påset, at arbejdet kan bringes til udførelse.

BBR-myndigheden skal herefter senest 1 år efter anmeldelsen af byggearbejdet ved henvendelse til ejeren søge oplyst, om byggeriet er færdigt og i bekræftende fald datoen herfor. Er byggeriet eventuelt opgivet, skal datoen herfor oplyses.

Ajourføring af bygnings- og boligregistret iøvrigt ved byggeri, der er helt eller delvis undtaget fra byggesagsbehandling.

22. Kap. 13 i Bygningsreglement 1977 åbner mulighed for, at yderligere en række bebyggelser kan opføres uden byggetilladelse og tages i brug uden ibrugtagningstilladelse.

En del af disse bebyggelser kan registreres i bygnings- og boligregistret, medmindre disse er af forholdsvis ringe værdi, nemlig transformerstationer, jfr. reglementets punkt 13.3, og kolonihavehuse, jfr. reglementets punkt 13.8.

For områder, hvor der efter bygningsregelementets punkt 13.8 kan opføres kolonihavehuse uden bygge- eller ibrugtagningstilladelse, retter BBR-myndigheden senest 1 år efter lokalplanens eller byplanvedtægtens gennemførelse henvendelse til indehaverne af de nævnte huse i området med henblik på at få oplyst de for ajourføringen relevante oplysninger i den udstrækning, dette er muligt efter disse bygningers særlige beskaffenhed.

For så vidt angår den løbende ajourføring herefter, kan BBR-myndigheden træffe aftale med bestyrelsen for haveforeningen om en eventuelt løbende indberetning af ændringer eller selv 1 gang årligt rette henvendelse til indehaverne af kolonihavehusene.

For så vidt angår de bygninger, der herudover efter deres karakter skal registreres i BBR, og som ikke kræver byggesagsbehandling, søger BBR-myndigheden ved regelmæssige henvendelser til de myndigheder og selskaber, hvorunder bygningerne henhører, oplysning om ajourføringsdata. træffe aftale med vedkommende myndighed eller selskab om en løbende indberetning af oplysninger, der er relevante for ajourføringen.

Afsnit 3. Årsomvurdering.

Generelle retningslinjer for bygnings- og boligregistrets anvendelse ved årsomvurdering.

23. I medfør af § 39 i lov om vurdering af landets faste ejendomme, jfr. lovbekendtgørelse nr. 363 af 1. juli 1976, finder bygnings- og boligregistrets oplysninger for fremtiden anvendelse ved vurdering af fast ejendom.

Ved kommende ejendomsvurderinger skal ejere derfor ikke på forhånd afkræves oplysninger om forhold, der er eller skulle have været registreret i bygnings- og boligregistret.

Inden vurderingen foretages, fremsendes i stedet til ejerne udskrift af vurderingsgrundlaget. Udskriften af vurderingsgrundlaget vil i almindelig tekst indeholde de oplysninger fra bygnings- og boligregistret og det kommunale ejendomsregister, jfr. § 39 i vurderingsloven, som er vurderingsrelevante. På denne måde gøres ejerne på forhånd kendt med de registrerede oplysninger, som skal indgå som grundlag for årsomvurderingen.

Ejerne skal kun returnere udskriften af vurderingsgrundlaget, såfremt der konstateres fejl i de udskrevne registeroplysninger, såfremt der for særlige ejendomstyper skal afgives oplysninger om forhold, som ikke fremgår af registrene, eller såfremt ejeren ønsker at afgive særlige supplerende oplysninger til brug for vurderingens gennemførelse.

Årsomvurderingen 1979 tager udgangspunkt i det samlede bygnings- og boligregistersystem. Dette medfører, at der ved årsomvurderingen 1979 kan udskrives et vurderingsgrundlag indeholdende oplysninger om de ændringer som følge af nybyggeri, til- eller ombygninger o. lign., der har fundet sted siden ejendommens sidste vurdering.

Fra og med årsomvurderingen 1979 danner bygnings- og boligregistret tillige grundlag for maskinelle forslag til udtagelse af ejendomme til årsomvurdering på grundlag af bygningsforandringer. Udtagelsen baserer sig på de indberettede oplysninger til det samlede bygnings- og boligregistersystem af nybyggeri, til- og/eller ombygninger, nedrivninger samt øvrige ændringer af de registrerede oplysninger og vedrører således de omvurderingsgrunde, der er omfattet af § 2, stk. 2, nr. 1 og 7, i lov om vurdering af landets faste ejendomme.

Udtagelse af ejendomme til årsomvurdering kan således fra 1979 foregå på grundlag af såvel bygnings- og boligregistret som det kommunale ejendomsregister. Udtagelsen på grundlag af registrerede oplysninger i det ene registersystem sker uafhængigt af registrerede oplysninger i det andet registersystem, hvilket indebærer, at udtagelsen af en ejendom kan ske i eet eller begge registersystemer.

Maskinelle forslag til udtagelse af ejendomme til årsomvurdering på grundlag af bygningsforandringer.

24. På grundlag af ajourføringen gennem det samlede bygnings- og boligregistersystem udskrives løbende til vurderingsmyndigheden oplysninger om de ejendomme, der har undergået ændringer. Materialet vil for hver ejendom indeholde oplysning om karakteren og omfanget af ændringerne. Dette sker ved hjælp af en vurderingsudtagelseskode, hvis indhold er beskrevet i bilag 1 (under datanr. 180 og 181), således at materialet viser, hvilke ejendomme der med større eller mindre sikkerhed kan henføres til en af de i pkt. 23 nævnte omvurderingsgrunde.

Med udgangspunkt i dette materiale kan vurderingsmyndigheden gennemgå de enkelte ejendomme med henblik på at foretage den endelige udtagelse af ejendomme til årsomvurdering.

Såfremt vurderingsmyndigheden ikke skønner, at en ejendom henhører under den angivne udtagelseskategori, oplyses den ønskede kategori til BBR-myndigheden.

Ved selve årsomvurderingen vil der på grundlag af de oplysninger om ejendommenes udtagelseskategori, som vurderingsmyndigheden løbende har fået udskrevet, samt på grundlag af de korrektioner heri, som vurderingsmyndigheden har oplyst, blive foretaget udskrift af vurderingsgrundlaget til de ejere, hvis ejendomme efter vurderingsrådets gennemgang indgår i årsomvurderingen.

Overgangsbestemmelser for udtagelse af ejendomme til årsomvurdering 1979.

25. Den maskinelle udtagelse af ejendomme til årsomvurdering indledes som nævnt den 1. september 1978.

Ved årsomvurderingen 1979 kan den i pkt. 24 nævnte procedure således kun benyttes til udtagelse af ejendomme, på hvilke der er foretaget byggearbejder eller øvrige ændringer, afsluttet efter 1. september 1978.

Ejendomme, på hvilke der i perioden 1. april 1978 - 31. august 1978 er gennemført bygningsforandringer, må udtages på grundlag af de oplysninger, som bygningsmyndigheden har videregivet til BBR-myndigheden om byggesager, der i perioden 1. april 1978 - 31. august 1978 er afsluttet med en ibrugtagningstilladelse. Materialet vedrørende denne periode opbevares af BBR-myndigheden og stilles til rådighed for vurderingsmyndigheden.

Den maskinelle procedure for udtagelse af ejendomme til årsomvurdering medfører, at bygningsmyndigheden i overensstemmelse med retningslinierne i pkt. 18 i boligministeriets cirkulære om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift af 31. marts 1977 kan ophøre med at holde vurderingsmyndigheden løbende orienteret om meddelte byggetilladelser o. lign., jfr. nedenfor.

De retningslinier, som fremgår af ovennævnte cirkulære, vedrører alene byggetilladelser, som danner grundlag for indberetninger til bygnings- og boligregistret, f. eks. tilladelse til opførelse af nye bygninger eller til- og ombygninger af eksisterende bygninger. Byggetilladelser, som ikke vedrører bygnings- og boligregistrets dataindhold, skal således fortsat meddeles vurderingsmyndigheden. Som eksempler herpå kan nævnes tilladelser til opsætning af facadeskilte, udstillingsskabe, automater o. lign.

Efterfølgende kontrol og ajourføring af bygnings- og boligregistret på grundlag af årsomvurderingen.

26. Senest 1. september i vurderingsåret modtager registerføreren for bygnings- og boligregistret fra vurderingssekretariatet meddelelse om de rettelser og korrektioner vedrørende oplysningerne i bygnings- og boligregistret, der er fremkommet gennem årsomvurderingen.

BBR-myndigheden skal have meddelt oplysninger om den faktiske anvendelse af erhvervsenheder, som førstegangsvurderes ved den pågældende årsomvurdering, og hvor anvendelsen ikke tidligere er oplyst af ejeren.

BBR-myndigheden skal endvidere have meddelt de af ejerne korrigerede fejl og mangler vedrørende de udskrevne oplysninger fra bygnings- og boligregistret samt de fejl og mangler, der iøvrigt er konstateret af vurderingsrådet i forbindelse med vurderingen, idet vurderingsrådene ved omvurderingen søger bygnings- og boligregistrets oplysninger efterprøvet, om fornødent ved besigtigelse.

På grundlag af de modtagne oplysninger påhviler det registerføreren for bygnings- og boligregistret snarest herefter at sørge for, at bygnings- og boligregistret korrigeres og ajourføres.

Afsnit 4. Forudsætninger og principper for samkøring mellem bygnings- og boligregistret og det centrale personregister (CPR).

Forudsætninger for samkøringen.

27. Som nævnt i punkt 32 i boligministeriets cirkulære af 31. marts 1977 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift er samkøringen af bygnings- og boligoplysninger og personoplysninger betinget af et fælles og entydigt identifikationsgrundlag i bygnings- og boligregistret og det centrale personregister. Denne betingelse er allerede opfyldt gennem fastlæggelsen af fælles regler for tildeling af adressebetegnelser i de to registre.

Tilvejebringelsen og fastholdelsen af sammenfaldende betegnelser for boligadresser i bygnings- og boligregistret og det centrale personregister kræver som nævnt i pkt. 5 et snævert samarbejde mellem BBR-myndigheden og folkeregistermyndigheden i kommunen. Alle ændringer af vejkoder, husnumre og etage- og sidebetegnelser, som indgår i en boligadresses indentifikation, skal således løbende udveksles mellem disse forvaltninger. Folkeregistermyndigheden skal videregive oplysninger til BBR-myndigheden om ændinger af adressebetegnelser, som den selv foranlediger, eller som iøvrigt kommer til dens kendskab gennem behandlingen af flytningsanmeldelser. Tilsvarende skal BBR-myndigheden videregive oplysninger om ændringer af adressebetegnelser, som den kommer til kendskab om gennem den oplysningspligt, som påhviler ejerne efter § 2 i boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976, gennem oplysninger fra kommunens byggesagsbehandling, eller som iøvrigt fremkommer i forbindelse med oprettelsen og ajourføringen af bygnings- og boligregistret.

Med det formål at mindske uoverensstemmelser i adresseangivelserne i de to registre anbefales det, at den snævre kontakt mellem BBR- og folkeregistermyndighed etableres snarest, hvorved eventuelle systematiske afvigelser ved registreringen kan afsløres og rettes på et så tidligt tidspunkt som muligt, ligesom der kan tages initiativ til specielle kontrolforanstaltninger.

Tidsplan for tilvejebringelse af entydighed mellem de to registre.

28. I november 1978 sammenholdes boligadresserne i bygnings- og boligregistret og det centrale personregister maskinelt. I forbindelse hermed overføres oplysninger om boligtype fra bygnings- og boligregistret til det centrale personregister.

De uoverensstemmelser mellem og boligregistret og det centrale personregister, som herigennem afsløres, vil blive udskrevet på særlige anmærkningslister. Ud over boligadressen vil der på listerne blive udskrevet forskellige støtteoplysninger til brug ved den korrektion, som skal foretages.

Anmærkningslisterne fremsendes til folkeregistermyndigheden med kopi til BBR-myndigheden. Det påhviler herefter folkeregistermyndigheden med støtte fra BBR-myndigheden at undersøge de faktiske forhold for herigennem at skabe grundlag for at korrigere de registrerede oplysninger i det centrale personregister eller bygnings- og boligregistret.

Gennemgangen af anmærkningslisterne og korrektionen på grundlag heraf skal være afsluttet ved udgangen af februar 1979.

Kontrollen af, at anmærkningerne medfører den ønskede overensstemmelse mellem boligadresserne i de to registre, foretages udelukkende på grundlag af indholdet i det centrale personregisters adresseindeks.

Denne kontrol gennemføres første gang efter ovennævnte frists udløb. Graden af overensstemmelse ved denne kontrol vil være afgørende for, hvorvidt det bliver påkrævet at gennemføre yderligere kontrol efter en kortere periode.

Når tilfredsstillende overensstemmelse mellem adresserne i de to registre er opnået, kan Danmarks Statistik påbegynde udarbejdelsen af den første registerbaserede boligtælling.

Lignende opgørelser planlægges gennemført een gang årligt, normalt med 1. januar som referencetidspunkt. Forud for disse opgørelser gennemføres som minimum ovennævnte kontrol på grundlag af adresseindekset i det centrale personregister.

Sikring af overensstemmelse mellem adressebetegnelserne i driftsfasen.

29. Umiddelbart efter, at boligadressserne i de to registre i november 1978 maskinelt er sammenholdt, indledes en løbende udveksling af oplysninger mellem bygnings- og boligregistret og det centrale personregister, hvorved der er tilvejebragt grundlag for, at der på ethvert tidspunkt er den højeste grad af overensstemmelse mellem boligadresserne i de to registre.

I driftsfasen vil der herefter ved enhver ajourføring af bygnings- og boligregistret maskinelt blive udtrukket oplysninger om oprettelse og nedlæggelse af boliger samt ændringer af boligtyper. Disse oplysninger videresendes til det centrale personregister. Endvidere gennemføres ved enhver ajourføring af det centrale personregister en kontrol af adressebetegnelserne, der er anvendt ved tilflytninger. I forbindelse med denne løbende udveksling af oplysninger mellem de to registre udskrives anmærkningslister til kommunen over de oplysninger, som ikke er overensstemmende i de to registre. Kontrol af, at anmærkningerne fra driftsfasen fører til overensstemmelse mellem boligadresserne, gennemføres også på grundlag af indholdet i det centrale personregisters adresseindeks. Som nævnt gennemføres kontrollen som minimum umiddelbart forud for en fælles udnyttelse af oplysningerne i de to registre.

Boligministeriet, den 23. oktober 1978.

ERLING OLSEN.

/Svend Trollegaard.

Bilag 1.

Data i det samlede bygnings- og boligregistersystem.

Dataindholdet i bygnings- og boligregistret er beskrevet i bilag 4 i boligministriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering. I boligministeriets cirkulære af 31. marts 1977 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift samt i nærværende cirkulære er omtalt en række yderligere data med tilknytning til ajourføring af bygnings- og boligregistret på grundlag af byggesagsbehandlingen.

Dataindholdet i det samlede bygnings- og boligregistersystem indeholder herefter yderligere nedennævnte data

Ejendomsniveau.

Datanr.: 180

Datanavn: Maskinel vurderingsudtagelseskode.

Indhold

Der registreres maskinelt en udtagelseskode på grundlag af de ændringer eller nye oplysninger, der ajourfører bygnings- og boligregistret. Den maskinelle udtagelseskode dannes med en række forskellige værdier, alt efter med hvilken sikkerhed ændringen medfører, at ejendommen skal udtages til årsomvurdering. Følgende maskinelle udtagelsskode dannes i nedennævnte situationer

A. Ejendomme med nyopførte bygninger, hvis bebyggede areal (219) efter oprettelse er 30 kvm eller derover. (Dog ikke for bygningsanvendelseskoderne 910, 920 og 930).

B. Ejendomme, hvis hidtidige samlede bygningsarealer ikke oversteg 500 kvm, og hvor dette areal er forøget med 30 kvm eller derover. (Dog ikke for bygningsanvendelseskoderne 910, 920 og 930).

C. Ejendomme, hvor der er registreret ændringer af følgende data

205 »Antal egentlige beboelseslejligheder«.

209 »Om- eller tilbygningsår«.

211 »Ydervæggenes materiale«.

212 »Tagdækningsmateriale«.

213 »Garageareal« (af materialer som bebyggelsen iøvrigt).

214 »Udhusareal« (af materialer som bebyggelsen iøvrigt).

217 »Samlet boligareal«.

218 »Samlet erhvervsareal«.

219 »Bebygget areal«.

220 »Antal etager«.

221 »Samlet areal af tagetage«.

222 »Areal af udnyttet del af tagetage«.

223 »Samlet kælderareal«.

224 »Kælderareal med loft mindre end 1,25 m over terræn«.

225 »Garageareal« (af lettere materialer end bebyggelsen i øvrigt).

226 »Carportareal«.

227 »Udhusareal« (af lettere materialer end bebyggelsen i øvrigt).

229 »Varmeinstallation«.

231 »Elevator«,

samt

216 »Samlet bygningsareal«, hvis denne ændring ikke falder ind under A eller B.

D. Ejendomme, hvor der er registreret ændringer af følgende data

103 »Vandforsyning«.

104 »Afløbsforhold«.

203 »Bygningens anvendelse«.

204 »Adgangsforhold«.

206 »Antal enkeltværelser«.

210 »Konstruktionsforhold«, eller ændringer for en eller flere enheder af følgende data

307 »Bolig- eller erhvervsenhedens anvendelse«.

308 »Boligtype«.

309 »Kondemneret boligenhed«.

311 »Samlet areal«.

312 »Areal til beboelse«.

313 »Areal til erhverv«.

318 »Toiletforhold«.

319 »Badeforhold«.

320 »Køkkenforhold«.

E. Ejendomme, hvor der i ændringssystemet er registreret en dato for påbegyndelse af byggearbejder (282) eller en dato for anmeldelse af byggearbejder (293), men hvor sagen ikke er afsluttet med dato for ibrugtagningstilladelse (283) eller dato for seneste delvise ibrugtagningstilladelse (284).

F. Ejendomme, hvor der er registreret ændringer af øvrige data. Kodeværdierne A-D ændres altid til F, hvis felt 290 eller felt 390 »Byggearbejdets eller ændringens art« indeholder kodeværdi 4 »Fejlrettelse af faktiske fejlregistreringer og udeladelser«.

Datanr.: 181.

Datanavn: Manuel vurderingsudtagelseskode.

Indhold: Der registreres den vurderingsudtagelseskode, der manuelt indberettes.

Der kan indberettes samme værdier for udtagelseskoden som nævnt under datanr. 180.

Endvidere kan indberettes følgende værdi

G. Angiver, at ejendommen ikke skal årsomvurderes på grund af bygningsforandringer m. v.

Bygningsniveau.

Datanr.: 281.

Datanavn: Dato for udstedelse af byggetilladelse.

Indhold: Der registreres datoen for bygningsmyndighedens udstedelse af byggetilladelse til et nybyggeri eller en til- eller ombygning.

Datanr.: 282.

Datanavn: Dato for påbegyndelse af byggeri.

Indhold: Der registreres den dato, som ejeren/bygherren oplyser for påbegyndelse af byggearbejdet.

Datanr.: 283.

Datanavn: Dato for ibrugtagningstilladelse.

Indhold: Der registreres datoen for bygningsmyndighedens udstedelse af ibrugtagningstilladelse til nybyggeri eller til- og ombygning.

Endvidere registreres for byggerier, der færdiggøres etapevis, en dato, svarende til datoen for den sidste delvise ibrugtagningstilladelse til byggeriet.

For byggearbejder, der er omfattet af kap. 13.9 i Bygningsreglement 1977 (jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger), registreres datoen for byggearbejdets færdiggørelse.

Datanr.: 284.

Datanavn: Dato for seneste delvise ibrugtagningstilladelse.

Indhold: Der registreres datoen for den seneste af bygningsmyndigheden udstedte delvise ibrugtagningstilladelse til et nybyggeri eller en til- eller ombygning.

Datanr.: 285.

Datanavn: Dato for henlæggelse af byggesagen.

Indhold: Der registreres den dato, som ejeren/bygherren (eventuelt bygningsmyndigheden) oplyser for henlæggelse af byggeriet. Datoen registreres, såvel når byggesagen opgives før påbegyndelse, som når byggesagen opgives efter påbegyndelse. Der registreres kun en dato, når ingen bygning færdiggøres.

Datanr.: 286.

Datanavn: Færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring.

Indhold: Der registreres det areal, som er færdiggjort i forbindelse med den sidst udstedte delvise ibrugtagningstilladelse. Arealet opgøres i overensstemmelse med retningslinierne for brugen af BBR-datum 216 »Samlet bygningsareal« med tillæg af BBR-datum 222 »Areal af udnyttet del af tagetage«. Arealer fra en tidligere delvis ibrugtagningstilladelse udgår maskinelt af datum 286, når en ny delvis ibrugtagningstilladelse indberettes, således at der altid er registreret det sidst færdiggjorte areal. Datum'et benyttes kun, når der er indberettet en dato til datum 284 »Dato for seneste delvise ibrugstagningstilladelse«.

Datanr.: 287.

Datanavn: Distriktsangivelse.

Indhold: Datum 287 kan benyttes efter den enkelte kommunes ønske til registrering af eventuel distrikts- eller områdeopdeling.

Datanr.: 288.

Datanavn: Dato for fuldført byggeri.

Indhold: Datum 288 kan benyttes efter den enkelte kommunes ønske til registrering af en dato for byggeriets færdiggørelse i de tilfælde, hvor et byggeri konstateres færdiggjort, inden bygningsmyndigheden har udstedt ibrugtagningstilladelse. Datum'et tjener derfor først og fremmest som intern styring af byggesagen i kommunen. Når der udstedes ibrugtagningstilladelse, skal der altid registreres en dato i datum 283.

Opmærksomheden henledes på, at datum 288 først indgår i EDB-systemet i løbet af 1979.

Datanr.: 290.

Datanavn: Byggearbejdets eller ændringens art (sagstype).

Indhold: Der registreres arten af byggesagen eller arten af den ændring, der fysisk-faktisk er gennemført.

Følgende kategorier kan registreres ved indberetning til ændringsregistret

1. Nybyggeri.

2. Til- eller ombygning.

3. Nedrivning

Følgende kategorier kan registreres ved indberetning til stamregistret

4. Fejlrettelse af »faktiske fejlregistreringer og udeladelser«.

5. Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling.

Datanr.: 291.

Datanavn: Støttet/ikke støttet byggeri.

Indhold: Der registreres, om bygningen opføres med offentlig støtte, eller dette ikke er tilfældet.

Følgende kategorier kan registreres

1. Ikke opført med offentlig støtte.

2. Opført med offentlig støtte.

Ved offentlig støtte forstås i lighed med det hidtige begreb i byggestatistikken, at byggeriet opføres med statslån, stats- eller kommunegaranti og/eller rentesikring, statstilskud og/eller driftsstøtte.

Datanr.: 293.

Datanavn: Dato for anmeldelse af byggearbejder.

Indhold: Der registreres den dato, på hvilken ejeren/bygherren har anmeldt udførelsen af byggearbejde i henhold til kap. 13.9 i Bygningsreglement 1977 (jordbrugserhvervenes avls- og driftsbygninger).

Datanr.: 294.

Datanavn: Dato for nedrivningstilladelse.

Indhold: Der registreres datoen for bygningsmyndighedens udstedelse af nedrivningstilladelse til en bygning.

Datanr.: 295.

Datanavn: Dato for gennemført nedrivning.

Indhold: Der registreres datoen for ejeren/bygherrens eller bygningsmyndighedens angivelse af, hvornår bygningen er fysisk-faktisk nedrevet.

Datanr.: 296.

Datanavn: Foreløbigt færdiggjort bygningsareal.

Indhold: Der registreres det bygningsareal, der er færdiggjort til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse. Datum 296 dannes maskinelt som summen af registreret areal i datum 286 »Færdiggjort bygningsareal siden sidste ajourføring«. Der kan ikke indberettes manuelt til datum 296.

Datanr.: 297.

Datanavn: Foreløbigt færdiggjort antal lejligheder.

Indhold: Der registreres det antal beboeelseslejligheder, der er færdiggjort til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse. Datum 297 dannes maskinelt på grundlag af datum 391 »Dato for delvis ibrugtagningstilladelse«. Der kan ikke indberettes manuelt til datum 297.

Datanr.: 298.

Datanavn: Foreløbigt færdiggjort antal enkeltværelser.

Indhold: Der registreres det antal enkeltværelser til beboelse, der er færdiggjort til og med den seneste delvise ibrugtagningstilladelse. Datum 298 dannes maskinelt på grundlag af datum 391 »Dato for delvis ibrugtagningstilladelse«. Der kan ikke indberettes maskinelt til datum 298.

Enhedsniveau.

Datanr.: 378.

Datanavn: Adressekode.

Indhold: Der registreres, om adressen tillige findes i det centrale personregister. Datum 378 dannes ved oprettelsen maskinelt i forbindelse med samkøringen mellem bygnings- og boligregistret og det centrale personregister. Efter oprettelsen kan der indberettes manuelt til datum 378.

Datanr.: 390.

Datanavn: Byggearbejdets eller ændringens art (sagstype).

Indhold: Der registreres arten af byggesagen eller arten af den ændring, der fysisk-faktisk er gennemført.

Følgende kategorier kan registreres ved indberetning til ændringsregistret

1. Tilgang af enheder (herunder enheder, der opstår ved erhvervsbygningers overgang til boligformål).

2. Til- eller ombygning.

3. Nedlæggelse.

Følgende kategorier kan registreres ved indberetning til stamregistret

4. Fejlrettelse af »Faktiske fejlregistreringer og udeladelser«.

5. Faktisk udført ændring uden byggesagsbehandling.

Datanr.: 391.

Datanavn: Dato for delvis ibrugtagningstilladelse.

Indhold: Der registreres datoen for den af bygningsmyndigheden udstedte delvise ibrugtagningstilladelse, hvoraf den pågældende enhed er omfattet.

Datanr.: 392.

Datanavn: Udlejningsforhold 2.

Indhold: Der registreres i forbindelse med samkøring af bygnings- og boligregistret, det centrale personregister og det kommunale ejendomsregister en af følgende kategorier

1. Udlejet.

2. Benyttet af ejeren.

3. Ikke benyttet (ingen personer registreret på adressen i det centrale personregister).

Datum 392 dannes maskinelt, og der er ikke mulighed for manuel indberetning.

Cirkulære om bygnings- og boligregistrets drift og anvendelse 1. (Til BBR-, vurderings-, bygnings- og boligregistermyndighed).

(Særlig om ændringssystemet, årsomvurdering og boligtællingslignende

opgørelser)

Indledning.

1. Ved boligministeriets cirkulære af 6. januar 1977 om etablering af bygnings- og boligregistrering er givet nærmere retningslinier for oprettelsen af bygnings- og boligregistret som et landsdækkende register, og ved boligministeriets cirkulære af 31. marts 1977 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift er givet nærmere retningslinier for kommunens medvirken ved registrets ajourføring.

1. september 1978 indledes driftsfasen for det samlede bygnings- og boligregistersystem. Fra dette tidspunkt sker ajourføringen og driften af bygnings- og boligregistret gennem etablering og vedligeholdelse af et særligt ændringssystem.

Ved udformningen af det samlede bygnings- og boligregistersystem har hensynet til oplysningernes anvendelse til årsomvurdering, statistiske opgørelser og udtræk over ændringer i bygnings- og boligbestand spillet en afgørende rolle.

Nærværende cirkulære fastsætter således de nærmere retningslinier for kommunens arbejde omkring ajourføringen af registret i driftsfasen samt anvendelsen af registrets oplysninger til visse formål, herunder først og fremmest årsomvurderingsopgaver samt hovedprincipperne for samkøring mellem bygnings- og boligregistret og det centrale personregister bl. a. med henblik på udarbejdelse af en registerbaseret boligtællingslignende opgørelse. Samtidig ophæves punkterne 9 A-15 i boligministeriets cirkulære af 31. marts 1977 om bygnings- og boligregistrets ajourføring og drift og erstattes af nærværende cirkulære, punkterne 15-22.

2. Vejledninger vedrørende arbejdet med bygnings- og boligregistret af overvejende administrativ og teknisk karakter er ikke behandlet i dette cirkulære.

I den forløbne periode er sådanne forskrifter blevet udsendt af boligministeriet i form af BBR-meddelelser. Denne vejledningsform vil også fremover blive anvendt. I tilslutning til nærværende cirkulære udsendes således BBR-meddelelser om de nærmere retningslinier for indberetning til bygnings- og boligregistersystemet, om dannelse af udtagelseskoder til årsomvurderingen samt om den maskinelle kontakt mellem bygnings- og boligregistret og det centrale personregister. BBR-meddelelserne udsendes direkte til den af kommunen udpegede BBR-registermyndighed i det antal eksemplarer, som kommunen tidligere har meddelt ministeriet. Eventuelle ændringer med hensyn til placeringen af BBR-myndigheden i kommunen bør derfor løbende meddeles boligministeriet af hensyn til korrekt og hurtig fremsendelse af de administrative og tekniske forskrifter omkring bygnings- og boligregistrering.

3. Anvendelsen af bygnings- og boligregistret og tilvejebringelsen af oplysninger til brug for ajourføring af registret fordrer også i registrets driftsfase et meget snævert samarbejde mellem forskellige forvaltningsgrene i den enkelte kommune, især mellem teknisk forvaltning, folkeregistermyndigheden og ejendomsskatteadministrationen.

Ajourføringen af bygnings- og boligregistret sker først og fremmest gennem den byggesagsbehandling, som foregår ved den tekniske forvaltning, og det er således særdeles vigtigt, at der fortsat opretholdes et tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og den tekniske forvaltning.

Ajourføringen af identifikationerne i registret har til forudsætning, at der er etableret et snævert samarbejde mellem BBR-myndigheden, folkeregisteradministrationen og ejendomsskattekontoret. Men også andre grene af den kommunale forvaltning vil få opgaver ved registrets ajourføring.

4. Bygnings- og boligregistret blev første gang anvendt ved årsomvurderingen pr. 1. april 1978. For de ejendomme, der var udtaget til årsomvurdering blev der på grundlag af de registrerede oplysninger i bygnings- og boligregistret inden vurderingens foretagelse til ejerne fremsendt udskrift af vurderingsgrundlaget, der i almindelig tekst indeholdt de oplysninger fra bygnings- og boligregistret og det kommunale ejendomsregister, som skulle indgå ved vurderingen. Dette har medført, at det hidtidige vurderingsskema er bortfaldet, og at ejere ikke skal besvare oplysninger om forhold, som tidligere er oplyst til bygnings- og boligregistret.

Denne fremgangsmåde skal også benyttes ved fremtidige årsomvurderinger. Ved årsomvurderingen 1979 og senere vurderinger danner bygnings- og boligregistret tillige grundlag for maskinelle forslag til udtagelse af ejendomme til årsomvurdering på grundlag af bygningsforandringer. Denne udtagelse baserer sig på de oplysninger om ændringer på de enkelte ejendomme - herunder især oplysninger om nybyggeri, til- eller ombygninger - som er registreret i bygnings- og boligregistret siden ejendommens seneste vurdering.

Anvendelsen af bygnings- og boligregistret til årsomvurderingsopgaver kræver i de kommuner, hvor BBR-myndigheden og ejendomsskattemyndigheden ikke er sammenfaldende, at der etableres et snævert samarbejde mellem de to forvaltningsgrene.

5. I november 1978 etableres den første maskinelle kontakt mellem bygnings- og boligregistret og det centrale personregister (CPR).

Forudsætningen for samkøringen af bygnings- og boligoplysninger og personoplysninger er de fælles og entydige adressebetegnelser, der er fastlagt som identifikation i de to registre og som må tilvejebringes og fastholdes for boligadresserne i de to registre ved et meget tæt samarbejde mellem BBR-myndigheden og folkeregistermyndigheden i den enkelte kommune.

Det må påregnes, at en del boliger ikke vil være identificeret på samme måde, og det må derfor i forbindelse med den første maskinelle kontakt mellem de to registre i november 1978 imødeses, at der i den enkelte kommune skal anvendes betydelige ressourcer i en begrænset periode til at harmonisere i bygnings- og boligregistret og det centrale personregister.

Udnyttelsen af oplysningerne i bygnings- og boligregistret og det centrale personregister til den første registerbaserede boligtællingslignende opgørelse søges gennemført i begyndelsen af 1979. Denne opgørelse afløser de tidligere folke- og boligtællinger - afholdt ved hjælp af spørgeskemaer til samtlige landets husstande - som sidste gang blev gennemført i 1970. Planerne om at etablere bygnings- og boligregistret var baggrunden for, at folke- og boligtællingen ikke blev gennemført i 1975. Kommunens forestående arbejde med at skabe overensstemmelse mellem adresserne i bygnings- og boligregistret og det centrale personregister træder i stedet for arbejdet med udsendelse, indsamling og kontrol af spørgeskemaer til folke- og boligtællingen.

6. De anførte anvendelser af bygnings- og boligregistret til årsomvurdering og forskellige opgørelser over bygnings- og boligbestanden bygger på faste udtræk fra registret. I det forløbne planlægningsarbejde omkring anvendelsen af bygnings- og boligregistrering er tillige indgået, at oplysningerne skulle benyttes til forskellige administrative og planlægningsorienterede opgaver. Disse opgaver vil især bygge på fleksible udtræk fra registret.

For at tilgodese også sådanne anvendelser af bygnings- og boligregistret vil der i tilknytning til registersystemet blive udarbejdet særlige EDB-faciliteter til fleksible udtræk. Disse faciliteter er for tiden under udarbejdelse og forventes at kunne tages i brug i 1979.

7. I boligministeriets bekendtgørelse nr. 574 af 26. november 1976 om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret er indeholdt regler om ejerens pligt til at afgive oplysninger til bygnings- og boligregistret. Denne bekendtgørelse gælder også i registrets driftsfase.

I registrets driftsfase vil denne oplysningspligt især omfatte afgivelse af oplysninger om de ændringer, der er indtrådt på ejendomme, bygninger eller enheder i forhold til de registrerede, herunder oplysninger om nybygninger eller nyopståede enheder, samt oplysninger om eventuelle fejlbehæftede registreringer i registret, som ejeren bliver bekendt med gennem udskrifter fra registret.

Efter § 3, stk. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering tildeles adressebetegnelserne af den enkelte bolig- eller erhvervsenhed i bygninger med flere enheder af ejeren efter de retningslinier, som er fastsat i §§ 2-3 i bekendtgørelsen om ejeres oplysningspligt til bygnings- og boligregistret. Disse regler gælder ligeledes fortsat i registrets driftsfase.

For bygninger under opførelse eller ombygning påhviler det ejeren at fastsætte adressebetegnelserne i så god tid, at de kan være godkendt af kommunen senest samtidig med meddelelse af ibrugtagningstilladelse til byggeriet. Det kan derfor fortsat anbefales, at kommunen på et så tidligt tidspunkt som muligt under byggesagen optager kontakt med ejere af sådanne bygninger under opførelse eller ombygning for herigennem at sikre, at tildeling af adressebetegnelserne sker i overensstemmelse med de i bekendtgørelsen givne retningslinier. Det kan ligeledes anbefales, at kommunen i tilfælde, hvor bygningen ud fra et identifikationssynspunkt må anses for kompliceret - det vil især sige etagebebyggelser med fire eller flere enheder pr. etage - efter aftale med ejeren ved byggeriets gennemførelse etablerer en skiltning af dørnummeret for de enkelte bolig- eller erhvervsenheder.

Ingen