Cirkulære om proceduren for ændringer og suppleringer af de godkendte § 15-rammer. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet).
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om proceduren for ændringer og suppleringer af de godkendte § 15-rammer. (Til samtlige kommunalbestyrelser og amtsråd samt Hovedstadsrådet).
1. Indledning.
Det fremgår af pkt. 2 i miljøministeriets cirkulære nr. 190 af 7. oktober 1975 om administrationen af § 15 i lov om kommuneplanlægning, at der intet er til hinder for, at det oprindeligt godkendte midlertidige decentraliseringsgrundlag (§ 15-rammen) kan ændres eller suppleres i løbet af overgangsperioden, indtil en kommuneplan foreligger.
Planstyrelsen har i overensstemmelse hermed ved forhandlingerne med kommunalbestyrelserne om § 15-rammerne ofte stillet i udsigt, at der senere ville kunne gennemføres suppleringer af de i første omgang godkendte § 15-rammer. Disse suppleringer vil kunne gennemføres efter samme procedure, som blev anvendt ved tilvejebringelsen af de oprindelige § 15-rammer, under den forudsætning at supperingerne er i overensstemmelse med den hidtidige planlægning.
Nærværende cirkulære, som har været forhandlet med bl. a. de kommunale organisationer, omhandler de tilfælde, hvor det i forbindelse med og som en konsekvens af lokalplanlægningen viser sig nødvendigt at ændre eller supplere de godkendte § 15-rammer.
Miljøministeriet har fundet det hensigtsmæsigt i forbindelse med sådanne ændringer af § 15-rammerne at søge at forenkle administrationen så meget som muligt. Miljøministeriet har derfor under pkt. 4 i dette cirkulære bemyndiget regionplanmyndigheden (amtsrådet og Hovedstadsrådet) til at godkende visse § 15-rammeændringer. Miljøministeriet finder på denne måde også at have skabt sikkerhed for, at regionplanmyndigheden ikke som følge af reglerne i § 25 i kommuneplanloven bliver bragt i en situation, hvor den i henhold til § 25, stk. 2, tvinges til at nedlægge veto mod et lokalplanforslag i de tilfælde, hvor den tidligere godkendte § 15-ramme er under revision.
Andre § 15-rammeændringer kræver dog fortsat planstyrelsens godkendelse, jfr. nedenfor under pkt. 3.
Der må ikke ved ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-rammer ske en præjudicering af regionplanlægningen og af den kommende kommuneplan, og udvidelser og ændringer af § 15-rammerne må derfor begrænses til at angå perioden, indtil der foreligger en kommuneplan på grundlag af en regionplan. I denne forbindelse henvises til pkt. 5 i ovennævnte cirkulære af 7. oktober 1975 om § 15-rammerne.
For de fleste kommuners vedkommende må der forvendtes at foreligge kommuneplaner omkring 1983, og de allerede godkendte § 15-rammer vil i almindelighed allerede have en rummelighed, der i hvert fald svarer til den forventede udvikling frem til dette tidspunkt. Ved bedømmelsen af rummeligheden må det tages i betragtning, at forventningerne om det fremtidige byggeaktivitetsniveau nu ligger 15-20 pct. lavere end de 40.000 boliger årligt, som lå til grund ved fastsættlsen af de oprindelige § 15-rammer.
For fortsat at undgå en præjudicering af regionplanlægningen og af den kommende kommueplan vil det derfor kun i undtagelsestilfælde kunne forventes, at planstyrelsen vil godkende ændringer af § 15-rammer, der indebærer mere end uvæsentlige forøgelser af rammernes rummelighed.
2. Godkendelse af lokalplaner uden for eller i strid med de godkendte § 15-rammer.
Indtil en kommuneplan foreligger, skal lokalplaner for arealer, som ikke er omfattet af de godkendte § 15-rammer, som hidtil godkendes af planstyrelsen. Det samme gælder lokalplaner, hvis indhold ikke er i overensstemmelse med disse rammer.
Som anført under pkt. 2 i miljøministeriets ovennævnte cirkulære nr. 190 af 7. oktober 1975 om § 15-rammerne bør det imidlertid tilstræbes, at lokalplaner tilvejebringes uden planstyrelsens godkendelse af den enkelte plan.
Kommunalbestyrelsen må derfor som hovedregel i stedet søge § 15-rammerne ændret, således at kommualbestyrelsen i medfør af § 27 i kommuneplanloven herefter selv kan vedtage lokalplanen endeligt.
Miljøministeriet vil dog ikke udelukke, at det i visse tilfælde kan være hensigtsmæssigt, at planstyrelsen foretager en behandling med henblik på styrelsens godkendelse af selve lokalplanen. Dette vil f. eks. kunne komme på tale for lokalplaner for centrale byområder, hvor der ikke foreligger godkendte § 15-rammer, og for landzonelokalplaner, samt andre lokalplaner uden tilknytning til de allerede godkendte § 15-rammer.
I de tilfælde, hvor planstyrelsen over for kommualbestyrelsen har erklæret at ville behandle lokalplanen med henblik på styrelsens godkendelse, må kommunalbestyrelsen, i lighed med den hidtidige ordning for byplanvedtægter, indsende lokalplanen med eventuelle tilknyttede indsigelser og ændringsforlag til planstyrelsen med oplysning om kommunalbestyelsens stillingtagen til de fremkomne indsigelser og ændringsforslag.
Miljøminiseriet skal i denne forbindelse anbefale, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med udarbejdelsen af lokalplanforslaget på et tidligt tidspunkt før vedtagelsen af forslaget tager kontakt til regionplanmyndigheden og/ eller de relevante statslige myndigheder. Man skal ligededes anbefale, at kommunalbestyresen i de tilfælde, hvor den fremtidige anvendelse af det pågældende areal ikke tidligere i forbindelse med § 15-rammerne har været drøftet med regionplanmyndigheden og de statslige sektormyndigheder, forlænger indsigelsesperioden efter § 24 i kommunalplanloven ud over lovens minimumslængde på 2 måneder.
3. Væsentlige ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-rammer.
Som nævnt under pkt. 1 har miljøministeriet fundet det hensigtsmæssigt at bemyndige regionplanmyndigheden til at godkende visse § 15 rammeændringer i forbindelse med behandlingen af det lokalplanforslag, som nødvendiggør § 15-rammeændringen. Miljøministeriet har lagt vægt på, at bemyndigelsen til regionplanmyndigheden både for kommunalbestyrelsen og regionplanmyndigheden udgør en administrativ forenkling af sagsbehandlingen omkring det enkelte lokalplanforslag. De sager om § 15-rammeændring, som fortsat skal godkendes af planstyrelsen, behandles umiddelbart herunder, mens de § 15-rammeændringer, som kan godkendes af regionplanmyndigheden, behandles under pkt. 4.
Ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-rammer må ligesom de oprindelige § 15-rammer gennemføres på baggrund af planlægningsmæssige betragtninger og forudsætninger.
De retningslinjer, der er anført i miljøministeriets cirkulære nr. 190 af 7. oktober 1975, specielt pkt. 4 og 5, må også lægges til grund ved væsentlige ændringer og suppleringer af de godkendte § 15-rammer.
Ved »væsentlige ændringer« forstås i denne forbindelse ændringer, som medfører større afvigelser fra den planlægning, der lå til grund for de oprindeligt godkendte § 15-rammer. Således vil inddragelse af større »nye« arealer under § 15-rammerne være at betragte som »væsentlige ændringer«. Det samme gælder andre ændringer, som indebærer større udvidelser af de eksisterende rammers rummelighed, f. eks. ved forøgelse af bolig- og bebyggelsestætheden.
Rammeændringer, der modtager områder med en større bebyggelsesprocent end 110, vil altid være at betragte som »væsentlige«, hvis den større bebyggelesprocent ikke i de foreliggende § 15-rammer er tiltrådt af miljøministeriet. Også § 15-rammeændringer, der muliggør opførelse af nyt feriehotelbyggeri m. v., vil altid være væsentlige. I denne forbindelse henvises til planstyrelsens cirkulæreskrivelse af 30. juni 1978, hvormed miljøministerens skrivelse af 28. juni 1978 til planstyrelsen om regeringens beslutninger om det fremtidige feriehotelbyggeri m. v. blev udsendt til samtlige amtsråd og kommunalbestyrelser samt Hovedstadsrådet.
3.1. Proceduren.
I overensstemmelse med den store vægt, som kommuneplanloven lægger på offentlighedens mulighed for at øve indflydelse på planlægningen, finder miljøministeriet, at der ved væsentlige ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-ramer ligeledes bør gives offentligheden en mulighed for at øve indflydelse.
Miljøministeriet finder derfor, at § 15-rammeændringen bør gennemføres efter de nedefor angivne retningslinjer.
Sideløbende med udarbejdelsen af det lokalplanforslag, der nødvendiggør § 15-rammeændringen, må kommunalbestyrelsen udarbejde det forslag til rammeændring, hvis godkendelse er forudsætningen for kommualbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen i medfør af § 27 i kommuneplanloven. Af hensyn til overskueligheden skal miljøministeriet foreslå, at alle former for ænderiger og/ eller suppleringer får betegnelsen: »Tillæg nr. x til y kommunes § 15-rammer«.
I denne forbindelse henledes opmærksomheden på, at der ikke nødvendigvis behøver at være sammenfald mellem det geografiske område for § 15-rammetillægget og det lokalplanforslag, som er årsagen til ønsket om rammeændringen. I mange tilfælde vil § 15-rammetillægget formentlig omfatte et større geografisk område end lokalplanforslaget.
Forslaget til § 15-rammeændring må optages - f. eks. som et bilag - i den redegørelse, som efter kommuneplanlovens § 20 skal ledsage lokalplanforslaget. I redegørelsen må ligeledes redegøres for de nye planlægningsmæssige overvejelser, som begrunder kommunalbestyrelsens ønske om ændring eller udvidelse af § 15-rammerne. Dette gælder også i de tilfælde, hvor § 15-rammeændringen har som forudsætning, at andre områder udtages af de godkendte § 15-rammer.
Miljøministeriet finder det hensigtsmæssigt - for ikke at binde lokalplanlægningen mere end nødvendigt - at § 15-rammetillæget udarbejdes med en betydelig mindre detaljeringsgrad end selve lokalplanforslaget.
Efter kommunalbestyrelsens samtidige vedtagelse af lokalplanforslaget og § 15-rammetillægget offentliggøres lokalplanforslaget med § 20-redegørelsen indeholdende rammetillæget efter reglerne i § 21 i kommuneplanloven. Ligeledes foretages underretning af bl. a. planstyrelsen, regionplanmyndigheden og de statslige sektormyndigheder efter reglerne i § 23 i kommuneplanloven.
Af praktiske grunde bør det i kommunalbestyrelsens fremsendelsesskrivelse til planstyrelsen anføres, at lokalplanen forudsætter planstyrelsens godkendelse af et § 15-rammetillæg, som findes at udgøre en »væsentlig ændring og/ eller supplering« af de eksisterende § 15-rammer. Ligeledes bør det af fremsendelsesskrivelsen fremgå, hvilke myndigheder, der efter reglerne i § 23, har fået underretning om lokalplanforslaget med det tilknyttede forslag til § 15-rammeændring.
Ved ovennævnte procedure åbnes der mulighed for en offentlig debat ikke alene om lokalplanfaorslagets enkeltheder, men tillige om den kommuneplanmæssige baggrund, som har relation til ændringen af § 15-rammerne.
Såfremt regionplanmyndigheden eller de statslige sektormyndigheder ikke kan tiltræde lokalplanforslaget med det tilknyttde § 15-rammetillæg, må disse myndigheder bringe § 25 og § 26 i kommuneplanloven i anvendelse. Kommunalbestyrelsen holder planstyrelsen underrettet om fremkomne indsigelser fra regionplanmyndigheden eller fra de statslige sektormyndigheder.
I de tilfælde, hvor et lokalplanforslag forudsætter væsentlige ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-rammer, skal miljøministeriet anbefale, at indsigelsesperioden efter § 24 i kommuneplanloven forlænges ud over den i kommunalplanlovens § 24 angivne first på 2 måneder.
Efter udløbet af offentliggørelsesperioden må kommunalbestyrelsen underrette planstyrelsen, om de fremsatte indsigelser eller ændringsforslag m. v. har givet anledning til ændring af § 15-rammetillægget. Såfremt kommunalbestyrelsen fastholder § 15-rammetillægget, vil planstyrelsen behandle forslaget med henblik på godkendelse, således at kommunalbestyrelsen derefter selv kan vedtage lokalplanen endeligt i medfør af kommuneplanlovens § 27.
Ovennævnte fremgangsmåde indebærer således ikke, at planstyrelsen tager stilling til det enkelte lokalplanforslag eller eventuelle mod forslaget fremsatte indsigelser eller ændringsforslag. Eventuelle indsigelser eller ændringsforslag skal derfor ikke indsendes til planstyrelsen. Derimod sikres det, at planstyrelsen ikke tager stilling til ændringsforslaget til § 15-rammerne, før det er styrelsen bekendt, om kommunalbestyelsen bl.a. på baggrund af offentlighedsproceduren omkring lokalplanforslaget ønsker at gennemføre forslaget til ændring af § 15-rammerne.
Da såvel regionplanmyndigheden som de statslige sektormyndigheder på baggrund af kommunalbestyrelsens underretning har haft mulighed for at fremkomme med indsigelser m. v. under offentlighedsproceduren, vil planstyrelsen kun rent undtagelsesvis foretage en høring af disse myndigheder forinden behandlingen af § 15-rammetillægget.
Miljøministeriet skal henlede opmærksomheden på, at det vil være en fordel for kommualbestyrelsen i det møde, hvor der træffes beslutning om indsigelser m. v. og om tilkendegivelsen om rammetillægget til planstyrelsen, at vedtage lokalplanen endeligt i medfør af § 27 i kommuneplanloven under den betingelse, at det nøvendige § 15-rammetillæg godkendes af planstyrelsen. Dette er imidlertid ikke muligt, hvis der er nedlagt veto mod lokalplanforslaget i medfør af § 25 eller § 26.
I de tilfælde, hvor kommualbestyrelsen i overensstemmelse med det ovenfor anførte har vedtaget lokalplanen endeligt under betingelse af godkendelse af den nødvendige § 15-rammeænding, gælder retsvirkningerne i medfør af § 22 i kommuneplanloven indtil det tidspunkt, hvor § 15-rammeændringen godkendes.
Når § 15-rammetillægget herefter er godkendt, foretager kommunalbestyrelsen bekendtgørelse af den endelige vedtagelse af lokalplanen og godkendelsen af § 15-rammetillægget i medfør af reglerne i § 15, stk. 4, og § 30 i kommuneplanloven. Fra bekendtgørelsens dato indtræder lokalplanens retsvirkninger.
4. Mindre ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-rammer.
Som omtalt ovenfor har miljøministeriet fundet det hensigtsmæssigt at forenkle sagsbehandlingen omkring de § 15-rammeændringer, som er affødt af lokalplanlægningen.
Miljøministeriet bemyndiger derfor amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, til i forbindelse med behandlingen i medfør af § 25 i kommuneplanloven af de af kommunalbestyrelserne indsendte lokalplanforslag at godkende de mindre ændringer og/ eller suppleringer af de godkendte § 15-rammer, som er forudsætningen for kommunalbestyrelsens endelige vedtagelse af lokalplanen i medfør af § 27, stk. 1, i kommuneplanloven.
Ved »mindre ændringer« forstås de ændringer, der ikke er omfattet af pkt. 3 ovenfor. Det vil efter miljøministeriets opfattelse typisk dreje sig om mindre reguleringer af enkeltområdernes indbyrdes afgrænsning og mindre ændringer af § 15-rammernes bestemmelser om højdegrænseplaner og bebyggelsesprocent. § 15-rammeændringer, som er i overensstemmelse med den tidligere af kommunalbestyrelsen tilvejebragte planlægning, vil være »mindre«, såfremt der i forhold til de foreliggende § 15-rammer ikke herved sker en større udvidelse af de hidtidige rammers rummelighed f. eks. ved forøgelse af bolig- og bebyggelsestætheden.
Amtsrådet, i hovedstadsområdet Hovedstadsrådet, bemyndiges ligeledes til i forbindelse med godkendelse af de »mindre« § 15-rammeændringer at tiltræde de hertil knyttede ændringer i zonestatus, jfr. § 28, stk. 5, i kommuneplanloven.
I de tilfælde, hvor kommunalbestyrelsen er i tvivl om en konkret ændring af rammerne er »mindre væsentlig«, bør spørgsmålet afklares med regionplanmyndigheden.
4.1. Proceduren.
Indarbejdelsen af det nødvendige § 15-rammetillæg i § 20-redegørelsen sker efter samme principper, som gælder for de »væsentlige ændringer«.
I kommunalbestyrelsens underretning af regionplanmyndigheden i medfør af § 23 bør det af praktiske grunde anføres, at lokalplanen forudsætter regionplanmyndighedens tiltrædelse af det nødvendige § 15-rammetillæg.
Såfremt statslige myndigheder nedlægger veto efter § 26 i kommuneplanloven mod det konkrete lokalplanforslag og det medfølgende § 15-rammetillæg og parterne ikke kan opnå enighed, overgår behandlingen af sagen til planstyrelsen.
I de tilfælde, hvor der ikke er nedlagt veto i medfør af § 26, underretter kommunalbestyrelsen efter udløbet af offentlighedsperioden regionplanmyndigheden, om § 15-rammetillægget ønskes fastholdt.
Miljøministeriet skal også i nærværende sammenhæng pege på, at det kan være en fordel, at kommunalbestyrelsen i medfør af § 27 i kommuneplanloven vedtager lokalplanen endeligt betinget af, at regionplanmyndigheden tiltræder den nødvendige § 15-rammeændring.
Hvis regionplanmyndigheden ikke kan tiltræde lokalplanforslaget og den dertil knyttede § 15-rammeændring, og der ikke kan opnås enighed med kommunalbestyrelsen, skal regionplanmyndigheden bringe kommuneplanlovens § 25 i anvendelse, hvorved planstyrelsen bringes ind som godkendende myndighed i relation til § 15-rammetillægget.
Hvis regionplanmyndigheden kan tiltræde § 15-rammeændringen, sker godkendelsen ved særskilt skrivelse til kommunalbestyrelsen. Det må understreges, at det således i alle tilfælde påhviler regionplanmyndigheden at reagere skriftligt.
Regionplanmyndigheden sender kopi af godkendelsesskrivelsen til planstyrelsen.
Den hermed foretagne bemyndigelse er ikke til hinder for, at planstyrelsen på ethvert tidspunkt selv kan overtage godkendelsesbeføjelsen vedrørende de mindre § 15-rammeændringer.
Bemyndigelsen til regionplanmyndigheden er gældende for de § 15-rammetillæg, der nødvendiggøres af lokalplanforslag, der offentliggøres efter den 15. november 1978.
Eventuelle forespørgsler om cirkulæret kan rettes til Planstyrelsen, Holbergsgade 23, 1057 København K., telefon (01) 13 67 60.
Miljøministeriet, den 10. oktober 1978.
Ivar Nørgaard.
/ Ole Plougmann.