Cirkulære om bortfald af honorar til embedslæger for helbredskontrol med personer beskæftiget ved autoriserede kødeksportvirksomheder, fjerkræslagterier og fjerkrækonservesfabrikker (Til samtlige eksportslagterier og andre virksomheder, autoriseret til eksport af kød og kødprodukter, samt fjerkræslagterier og fjerkrækonservesfabrikker, autoriseret til eksport til EF-medlemslande)
Statutory Text (2 Articles)
Cirkulære om bortfald af honorar til embedslæger for helbredskontrol med personer beskæftiget ved autoriserede kødeksportvirksomheder, fjerkræslagterier og fjerkrækonservesfabrikker
(Til samtlige eksportslagterier og andre virksomheder, autoriseret
til eksport af kød og kødprodukter, samt fjerkræslagterier og
fjerkrækonservesfabrikker, autoriseret til eksport til
EF-medlemslande)
På finansministeriet foranledning har indenrigsministerit ved skrivelse af 28. august 1978 meddelt, at indenrigsministerit med virkning fra den 1. januar 1979 må betragte embedslægernes tjenestepligt som omfattende også de hverv, som er varetaget i kraft af stillingen som embedslæge, og for hvilke der hidtil er oppebåret særskilt honorar, vederlag eller gebyr, herunder vederlag for de i § 16, i lov nr. 87 af 21. april 1914 om embedslægevæsenets ordning omhandlende forretninger, og andre uvisse embedslægeindtægter samt honorarer for udførelse af helbredskontrol med personale beskæftiget ved eksportslagterier m.v.
Indenrigsministeriet har på baggerund heraf henstillet, at de eventuelle bestemmelser, der inden for landbrugsministeriets sagsområde måtte give hjemmel for udbetaling af vederlag til embedslæger for varetagelse af sådanne hverv, søges ophævet.
I denne anledning ophæves med virkning fra den 1. januar 1979 de bestemmelser i afsnit C i landbrugsministeriets cirkulære af 15. november 1966 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved autoriserede kødeksportvirksomheder og bestemmelserne i afsnit D i landbrugsministeriets cirkulære af 21. august 1973 om helbredskontrol med personer beskæftiget ved fjerkræslagterier og fjerkrækonservesfabrikker, der vedrører honorering af embedslæger for medvirken ved helbredskontrol med det heromhandlede personale.
Landbrugsministeriet, den 10. oktober 1978
P. M. V.
O. Friis
/J. Madelung
Ingen