Cirkulære nr. 1A, Transmissionsmæssige dimensioneringsregler for abonnentledninger

Cirkulære nr. 1A, Transmissionsmæssige dimensioneringsregler for abonnentledninger

1. Gyldighedsområde

Cirkulæret giver - ud fra bestemmelserne i Cirkulære nr. 1 (Landstransmissionsplanen) og Cirkulære nr. 21 (Trafikdirigering) - forskrifter for den transmissionsmæssige dimensionering af abonnentledningsnettet i det offentlige danske telefonnet.

Det eksisterende abonnentledningsnet skal i den udstrækning, de praktiske muligheder tillader det, bringes i overensstemmelse med cirkulærets bestemmelser.

2. Dimensioneringsgrundlag

Cirkulæret er baseret på, at det maksimalt tilladelige referenceækvivalent for en international telefonforbindelse er fordelt som vist i bilag 4, hvor der tillige er angivet betegnelser for de nationale delstrækningers dæmpning.

Cirkulæret er endvidere baseret på de af teleadministrationerne godkendte materialetyper og normalt anvendte metoder.

3. Definitioner og betegnelser

De i Cirkulærerne nr. 1 og nr. 21 angivne definitioner og betegnelser benyttes i nærværende cirkulære og er anført i de afsnit af cirkulæret, hvor de anvendes.

De i nærværende cirkulære anførte bilagsnumre henviser til en fælles bilagssamling for Cirkulære nr. 1 med tilhørende undercirkulærer.

4. Dimensionering af abonnentledninger

4.0. Abonnentledning

En abonnentledning omfatter - foruden ledningen - alt til denne knyttet udstyr, som måtte være indskudt mellem abonnentinstallationen og den central, under hvilken den pågældende abonnent hører. En abonnentledning forudsættes således at have sit ene afgrænsningspunkt i en centrals krydsfelt - normalt på dettes kabelside, men i givet fald dog på centralsiden af udstyr, som er anbragt i krydsfeltet, og som er nødvendig for tilpasning af abonnentledningens transmissionsmæssige egenskaber - og sit andet afgrænsningspunkt i første koblingspunkt hos abonnenten i den bygning, hvor hovedapparatet befinder sig.

Eksempelvis hører såvel en i en abonnentledning indskudt ledningsbegrænser (til besparelse i ledningsantallet) som de herved opståede ledningsafsnit med til abonnentledningen.

For en given central er rækkevidden af de forskellige abonnentledningstyper afhængig af disses dæmpning og sløjfemodstand.

4.1. Dæmpningen,dA dB

Dæmpningen af en abonnentledning, dA dB bestemmes ved

dA = a x l (dB),

hvor a dB/km er regneværdien for dæmpningskonstanten, se bilag 2, og l km er ledningens længde.

Er abonnentledningen sammensat af dellængder med forskellige lederdiametre og/eller -materialer, beregnes dæmpningen som summen af dellængdernes dæmpning

dA = a1 x l1 + a2 x l2 + ... (dB).

Såfremt der i abonnentledningen er indskudt en ledningsbegrænser, skal dennes dæmpning medtages.

dAdB må ikke overkride den for en given central fastsatte værdi,

dAmaxdB.

dAmaxdB bestemmes af

dAmax = Ammaxlok - t - M (dB)

eller

dAmax = Asmaxlok - t - S (dB),

hvor

Ammaxlok dB

er den maksimalt tilladelige værdi for det lokale modtageækvivalent, der er til rådighed for abonnentledningsnettet under den pågældende central. Se punkt 5.

Asmaxlok dB

er den maksimalt tilladelige værdi for det lokale sendeækvivalent, der er til rådighed for abonnentledningsnettet under den pågældende central.

t dB

er den nominelle dæmpning af abonnentinstallationen, der beregnes som summen af dæmpningerne af ledningerne mellem abonnentledningens afgrænsningspunkt i abonnentinstallationen og telefonapparatets linieklemmer samt dæmpningen af eventuelle ekstrainstallationer og dertil hørende abonnenthjælpeudstyr.

M dB

er telefonapparatets modtageækvivalent.

S dB

er telefonapparatets sendeækvivalent.

Ved dimensionering af abonnentledninger sættes

t = 1,5 (dB), M = - 2,5 (dB) og

S = 6,5 (dB).

Heraf fås

dAmax = Ammaxlok + 1 (dB)

eller

dAmax = Asmaxlok - 8 (dB).

Da de nationale delstrækningers dæmpning for hver enkelt central har samme værdi for sende- og modtageretning, se bilag 4, og da t, M og S ansættes som ovenfor anført, er S - M = 9 (dB).

Derfor er dAmax i det følgende alene bestemt ud fra Ammaxlok.

En abonnentinstallation, for hvilken forudsætningerne for ansættelsen af de foran anvendte værdier for S, M og t ikke er til stede, må kun etableres, dersom en særlig undersøgelse med anvendelse af de

foreliggende værdier for S, M og t viser, at betingelserne for dA er

opfyldt.

4.2. Sløjfemodstanden, ( R x l + r ) ohm

( R x l ) ohm er sløjfemodstanden af abonnentledningen og bestemmes af dennes ledningslængde l km og regneværdien for modstandskonstanten R ohm/km, som for de forskellige ledningstyper findes på bilag 2.

Er abonnentledningen sammensat af dellængder med forskellige lederdiametre og/eller -materialer, beregnes sløjfemodstanden som summen af dellængdernes sløjfemodstand

R x l = R1 x l 1 + R2 x l2 + ...(ohm)

r ohm er sløjfemodstanden af alt, hvad der ud over (R x l ) ohm forekommer af seriemodstand i abonnentledningen, f.eks. i en ledningsbegrænser samt i givet fald sløjfemodstanden af ekstraapparatledning til et apparat uden for den bygning, i hvilken hovedapparatet befinder sig, såfremt apparatet benyttes uden lokal strømfødning.

Normalt dimensioneres abonnentledningsnettet under anvendelse af r = 0 under forudsætning af, at hele abonnentinstallationen inklusive eventuelle ekstraapparater befinder sig i samme bygning, samt at ledningsbegrænser ikke foreligger.

(R x l + r) må ikke overskride den for en given centraltype

fastsatte værdi (R x l + r)max. Se bilag 1.

5. Centralernes maksimale modtageækvivalent

Den maksimalt tilladelige værdi for det lokale modtageækvivalent,

Ammaxlok dB for en given lokalcentral fastsættes på grundlag af

1) centralens trafikdirigeringsmæssige placering i telefonnettet

2) centraltype og -fabrikat

3) dæmpningen i eventuelle totråds centralledninger.

Beregningerne gennemføres som anført i punkterne 5.1 og 5.2.

5.l. Forbindelse med firtrådsnettet opnås i centralen selv

Der forekommer ikke totråds centralledninger på vejen mod N-centralen i København. Se bilag 4 fig. 1.

Man har

Ammaxlok = 10 - n x 0.5 - c(4-A)2 (dB),

hvor

Ammaxlok dB

er den maksimalt tilladelige værdi for det lokale modtageækvivalent, der er til rådighed for abonnentledningsnettet under den pågældende central. Se bilag 5.

n

er det største antal sammenstillinger på talefrekvensbasis af firtrådsledninger, som kan forekomme mellem centralen og det internationale ledningsnet.

n-værdier for transitcentralerne, fremgår af bilag 5.

Såfremt centralen er en U-central, er n-værdien een større end n- værdien for den transitcentral, hvortil U-centralen er knyttet.

c(4-A)2 dB

er den del af centraltabet, som ved sammenstilling af en firtråds ledning med en abonnentledning forekommer i en centrals totråds kredsløb. Se bilag 1.

5.2. Forbindelse med firtrådsnettet opnås ikke i centralen selv

Der vil på vejen mod N-centralen i København forekomme en totråds centralledning. Se bilag 4, fig. 2.

Man har for transitcentralen:.

Ammax = 10 - n x 0.5 - c(4-2C)2 (dB)

og for den underordnede central:.

Ammaxlok = Ammax - (d - k) - c(2C-A)2 (dB),

hvor

Ammax dB

er den maksimalt tilladelige værdi for det modtageækvivalent, der i transitcentralen er til rådighed for det underliggende totrådsnet, bestående af totråds centralledninger, undercentraler og de til disse knyttede abonnentledningsnet. Se bilag 5.

n

er det største antal sammenstillinger på talefrekvensbasis af firtråds ledninger, som kan forekomme mellem centralen og det internationale ledningsnet. Se bilag 5.

c(4-2C)2 dB

er den del af centraltabet, som ved sammenstilling af en firtrådsledning med en totråds centralledning forekommer i transitcentralens totråds kredsløb. Se bilag 1.

d dB

er dæmpningen af totråds centralledningen inklusive eventuelle transformatortab. Se bilag 2.

k dB

er den eventuelle dæmpningskompensation af totråds centralledningen. Se cirkulære nr. 1C.

c(2C-A)2 dB

er det centraltab, som ved sammenstilling af en totråds centralledning med en abonnentledning forekommer i centralens totråds kredsløb. Se bilag 1.

5.3. Specielle forhold

Såfremt økonomiske og/eller praktiske grunde taler derfor, f.eks. hensynet til benyttelse af eksisterende totråds centralledninger (tværledninger) i nettet, jf. Cirkulære nr. 1B, kan værdien Ammaxlok for en central ansættes til en lavere værdi, end ovenstående beregning fører til.

6. Pupinisering af abonnentledninger

Abonnentledninger må kun undtagelsesvis pupiniseres.

7. Dæmpningsforvrængning

Dæmpningsforvrængningen i en abonnentledning er begrænset tilstrækkeligt, dersom ledningsnettet er dimensioneret i overensstemmelse med nærværende krav til de maksimalt tilladelige dæmpninger samt anvendelse af godkendt materiel.

8. Særtilfælde

Foranstående regler for dimensionering af abonnentledninger vil kunne benyttes i praktisk talt alle forekommende tilfælde. Ved eventuelle særtilfælde henvises til Cirkulære nr. 1 (Landstransmissionsplanen).

(* 1) I konsekvens af ændret arbejdsdeling på telekommunikationsområdet pr. 1.1.1991 ophæves cirkulæret som statslig forskrift, idet ansvaret for disse bestemmelser, der vedrører interne forhold i Tele Danmark A/S, er overgået til dette selskab.