Legislator Case Law & Legislation
C19772508054 DK

Ejendomsforvaltning

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Skrivelse 1977 25080 Historic

Ejendomsforvaltning

Til

Nordsjællandske Bygningsdistrikt Østre Bygningsdistrikt Søværnets Bygningsdistrikt Sydjydsk-Fynske Bygningsdistrikt Nordjydske Bygningsdistrikt Vestre Flyvestationsdistrikt Eft.: POL-Afdelingen Den udpegede chef for Teknisk Afdeling Den udpegede chef for Østre Byggeadministration Den udpegede chef for Vestre Byggeadministration. Emne: Ejendomsforvaltning. Under Forsvarets Bygningstjenestes nye struktur vil nedenstående bestemmelser for bestridelse af opgaverne vedrørende ejendomsforvaltning være gældende: 1. Direktoratet varetager - som hidtil Centralledelsen - den overordnede sagsbehandling, hvilket indebærer, at det træffer afgørelser i spørgsmål af principiel karakter og udfærdiger generelle retningslinier på områder, hvor dette skønnes påkrævet eller hensigtsmæssigt. Direktoratet forestår ligeledes - fortsat - de sager, hvis behandling forudsætter drøftelse med eller forelæggelse for sideordnede og/eller højere forvaltningsmyndigheder (Forsvarsministeriet eller andre styrelser, Forsvarskommandoen og Hjemmeværnskommandoen m.fl.). Som typiske sager af denne kategori nævnes: - Erhvervelse (køb og ekspropriation), afståelse, indgåelse af lejemål vedrørende ejendomme og grundarealer, spørgsmål om deklarationer og servitutter (pålæggelse af, ophævelse af eller dispensation fra) - Miljøspørgsmål. - Sager vedrørende relation til myndigheders områdeplanlægning m.v. (regionsplanlægning, kommuneplaner m.v.). - Sager vedrørende naturfredning m.v. - Større vejsager. - Overordnet boligforvaltning (såsom spørgsmål om bolignormering m.v.). Sådant materiale, der skønnes fornødent for sagens videre behandling tilvejebringes i det konkrete tilfælde gennem Byggeadministrationen, herunder oplysninger, Byggeadministrationen har indhentet ved forhandling på lokalt plan, tilligemed Byggeadministrationens bemærkninger til sagen. 2. Ejendomsforvaltning i øvrigt varetages af Byggeadministrationen, der herefter typisk behandler: - sager om bortforpagtning af landbrugsarealer og grusgrave m.v., med bistand fra Statens Jordbrugsudvalgs stedlige repræsentant. - Forvaltning af skovarealer med bistand af stedlige forstkyndige, idet dog honorarspørgsmål forelægges Direktoratet. - Spørgsmål vedrørende ejendomsskatter og ejendomsvurderinger, bortset fra klager i 2.instans, der forelægges Direktoratet. - Ejendoms- og brugsplaner. - Alm. boligforvaltning (istandsættelse og vedligeholdelse; boligbidrag m.v.). - Sager om større mark- og vejskader (ydelse af konsultativ bistand m.v.). Oprettelse af overenskomster med lodsejere m.fl. kan ske uden forelæggelse af udkast for Direktoratet, i det omfang, overenskomsten udarbejdes på grundlag af forhandling med særlig konsulentbistand og/eller overenskomstens bestemmelser i øvrigt er i overensstemmelse med givne forskrifter eller sædvane på området. I forbindelse med sagens afgørelse fremsender Byggeadministrationen til Direktoratet genparter af overenskomster eller aftaler og lignende (f.eks. meddelelse om boligbidrags fastsættelse; ejendoms- og brugsplaner). Ligeledes fremsendes indberetning (genpartskrivelse) vedrørende sager, hvis konkrete indhold skønnes at give anledning dertil. 3. Spørgsmål, hvis løsning generelt henhører under Byggeadministrationen, forudsættes dog forelagt Direktoratet, såfremt der i et konkret tilfælde foreligger særlige omstændigheder, der gør dette ønskeligt eller hensigtmæssigt (eksempelvis sagens budgetmæssige betydning; at sagen nyder »politisk« bevågenhed).

4. Bestemmelserne for ejendomsforvaltning vil blive optaget i Forsvarets Bygningstjenestes Forvaltningsbestemmelser.

5. Et eksemplar af nærværende skrivelse vil pr. 1. november 1977 blive tilsendt Østre Byggeadministration og Venstre Byggeadministration.

Jagd.

Skrivelse 1977 25080 Historic

Ingen

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →