Legislator Case Law & Legislation
C19772504008 DK

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø.581-1 om bestemmelser for afregning af teletrafik fra søværnets skibe via offentlige kyststationer.

2 Articles / Provisions · Denmark
Open official source Machine-readable Markdown (.md)

Statutory Text (2 Articles)

Bestemmelse 1977 25040 Valid

FORSVARSKOMMANDOBESTEMMELSE Ø.581-1 om bestemmelser for afregning af teletrafik fra søværnets skibe via offentlige kyststationer.

Ref.

a. CHS BST 311-6, Private telegrammer m.v. til og fra søværnets skibe. b. Instruks for radiostationer i den mobile maritime tjeneste, P & T. Bilag: 1. SVN-blanket 467, Afgåede radiotelegrammer, radiobreve og radiotelefonsamtaler ekspederet over offentlige kyst- eller skibsradiostationer. 2. SVN-blanket 468, Ankomne radiotelegrammer, radiobreve og radiotelefonsamtaler modtaget over offentlige kyst- eller skibsradiostationer. 3. SVN-blanket 580, Afsendte gavebeløb til civile firmaer.

Erstatter: FKOBST Ø.582-1 FEB 1973.

FORMÅL

1. Nærværende bestemmelse har til formål, at fastsætte retningslinier for afregning af teletrafik fra søværnets skibe via offentlige kyststationer.

GENERELT

2. Private radiotelegrammer, radiobreve og radiotelefonsamtaler kan ekspederes af søværnets sejlende enheder i det omfang, det er fastsat i ref. a.

Tjenstlige radiotelegrammer, radiobreve og radiotelefonsamtaler kan i søværnets sejlende enheder afsendes og modtages efter chefens bestemmelse, idet trafikken afvikles efter de i ref. b. fastlagte retningslinier.

AFREGNING OM BORD

3. Afregning af teletrafik ført over en offentlig kyststation foregår efter følgende retningslinier

- Såvel privat som tjenstlig trafik, der føres over en offentlig kyststation, oplistes på de dertil udarbejdede blanket ter, jf. herved bilag 1. (afgåede) og bilag 2. (ankomne radiotelegrammer m.v.).

- Bilag 1. udfærdiges i 3 eksemplarer. Bilag 2. i 1 eksemplar til enhedens eget brug.

- Al privat trafik betales til pengeregnskabsføreren efter en af radiostationen foretagen taksering, og mod udfærdigelse af indbetalingskvittering (VFB 201). Ved forevisning af indbetalingskvittering med radiostationens påtegning kan afsendelse finde sted. Radiotelefonsamtaler betales dog umiddelbart efter, at samtalen er ført.

- Beløbskolonnen i bilag 1. udfyldes for såvel tjenstlig som privat trafik efter de af radiostationen opgivne satser. I den dertil bestemte rubrik noteres, når kvittering for betaling af privat trafik er forevist og påtegnet.

- Der opkræves ingen skibsafgift.

- Ved månedens afslutning attesterer skibschefen SVN-blanket 467 (bilag 1.), idet der attesteres for den samlede givne tilladelse til den førte trafik.

ANSVAR

4. I skibe med en signaluddannet befalingsmand som leder af radiostationen har denne ansvaret for, at blanketterne udfyldes efter bestemmelserne, og at afgift for privat trafik bliver indbetalt før afsendelse.

I skibe uden signaluddannet befalingsmand som leder af radiostationen påhviler nævnte ansvarsområde signalofficeren.

Pengeregnskabsføreren fører de modtagne beløb til indtægt i skibets pengeregnskab på den i kontoplanen anviste konto. Eksemplar nr. 1, af den som bilag 1. vedlagte blanket, indsendes ved månedens udgang til Flådestation København (FLS KBH), medens eksemplar nr 2, der vedlægges pengeregnskabet, af pengeregnskabsføreren påføres bilagsnumre for indbetalinger vedrørende månedens private trafik.

GAVETELEGRAMMER

5. Betaling for gavetelegrammer sendt til civile firmaer foretages som anført for telegrammer. Telegrammets takst tages til indtægt på den i kontoplanen anviste konto. For gaveprisen, der tages til indtægt på Diverse kreditorer , konto 9570.4, udfærdiges særlig kvittering. Beløb opsamlet på sidstnævnte konto afregnes månedsvis med de pågældende leverandører ved pengeregnskabsførerens foranstaltning.

Radiostationen fører en liste, bilag 3., over afsendte gavebeløb. Listen udfærdiges in duplo, idet begge eksemplarer ved månedens udgang afleveres til pengeregnskabsføreren, der påfører bilagsnumre for månedens indbetalinger. Eksemplar nr. 1 anvendes som bilag til pengeregnskabet for den med det civile firma foretagne afregning. Eksemplar nr. 2 opbevares (arkiveres) ved pengeregnskabsførerens foranstaltning.

AFREGNING VED FLS KBH

6. FLS KBH modtager hver måned en samlet opgørelse fra Post- og Telegrafvæsenet (P & T). Før betaling finder sted kontrollerer FLS KBH, at de fra enhederne modtagne indberetninger er i overensstemmelse med denne opgørelse.

FLS KBH betaler det samlede beløb til P & T, og udgiftsposterer under anvendelse af respektive enheders enhedsnumre på den dertil anviste konto, idet regnskabet samtidig vedlægges en oversigt over, hvorledes den fra P & T modtagne opgørelse fordeler sig på de enkelte enheder.

Såfremt der konstateres uoverensstemmelse mellem de fra skibene modtagne indberetninger og opgørelsen fra P & T, undersøger FLS KBH årsagen hertil og foretager/lader foretage eventuel korrektion, idet Forsvarskommandoen om fornødent orienteres.

GRØNLAND

7. I grønlandske farvande kan søværnets skibe afvikle civil teletrafik via Flåderadio Grønnedal. Såfremt dette finder sted afregner skibets pengeregnskabsfører månedsvis de under pkt. 3. og 5. nævnte indbetalinger med pengeregnskabsføreren på Flådestation Grønnedal. Meddelelse om sådanne afregninger påføres samtidig blanketterne 467, bilag 1., og 580, bilag 3.

EB

O. HOGBERG

generalmajor

Chef for Økonomistaben

Fordeling : Standardfordeling SVN (340) + Rigsrevisionens 19. kt. (2) Intern fordeling i FKO (53)

Need to analyze how this provision applies to your matter?

Cross-reference this statute against case law, commentaries, and related legislative provisions inside Legislator AI.

Open in Legislator →