Regler for uddannelse som kobbersmed
Statutory Text (2 Articles)
Regler for uddannelse som kobbersmed
Opbygning og varighed
Læretid:0 1 1 2 2 3 3 1/2 1/2 1/2 1/2 år !---!---!------!---!--------!---!--------! V K12 V K9 V K9 V !---!---!------!---!--------!---!--------! V = Virksomhedsuddannelse K = Kursus på teknisk skole, varighed angivet i uger
Uddannelsens mål
Lærlingen skal i læretiden opnå erhvervskompetence som kobbersmed i overensstemmelse med nedenstående uddannelsesregler og den for uddannelsen fastsatte kursusplan.
Uddannelsens tilrettelægning
Uddannelsen på virksomheden tilrettelægges således, at lærlingen beskæftiges ved og opnår praktiske færdigheder i de arbejdsdiscipliner, der er anført under uddannelsesreglerne.
Teknisk skole
Lærlingen gennemgår den for maskinliniens fastsatte undervisning på teknisk skole. Den faglige del af undervisningen omfatter praktik og teori med hovedvægt på uddannelse i brug af håndværktøj, spåntagende maskiner og andet værkstedsudstyr.
Pensum er opdelt således
Trin 1 (forskole) - varighed 12 uger.
Skruestikarbejde, smede-, plade- og profilarbejde, udfoldning, sammenføjningsmetoder, herunder lysbue-, gas- og beskyttelsesgassvejsning (MAG) samt flammeskæring.
Trin 2- varighed 9 uger.
Sammenføjningsmetoder, herunder lysbue-, gas- og beskyttelsesgassvejsning (MAG - TIG), flammeskæring samt rørarbejde. Endvidere opgaver, som indeholder de nævnte arbejdsdiscipliner.
Trin 3 - varighed 9 uger.
Plade- og profilarbejde, sammenføjningsmetoder, herunder lysbue-, og beskyttelsesgassvejsning (MIG - MAG - TIG).
Generelt
Undervisningen på teknisk skole omfatter endvidere arbejderbeskyttelse og sikkerhed på arbejdspladsen samt undervisning i almene fag.
Uddannelsesregler
Fastsat af Lærlingerådet i henhold til § 24, stk. 5, i lov nr. 261 af 2. oktober 1956 om lærlingeforhold.
Uddannelsen på lærestedet skal omfatte
Obligatorisk
Plade- og rørarbejde i kobber, herunder opmærkning, klipning, savning, filing, boring, tinlodning, slaglodning og nitning. Desuden optrækning, indtrækning og afhamring, bøjning af rør. Fortinning af kobber, jern og metaldele. Arbejde i rustfrit stål, herunder argonsvejsning, lysbuesvejsning og bøjning af rør.
Ønskeligt
Plade- og rørarbejde i kobberlegeringer, bly, aluminium, nikkel og jern. Tilvirkning af rør, forarbejdet af plade, udføring af apparatur og rør med bly.
I øvrigt beskæftigelse ved andet på virksomheden forekommende fagligt og for oplæringen værdifuldt arbejde.
Lærlingerådet, den 23. september 1977.
N.C. Bitsch.
/M. Bülow-Ludvigsen.
Ingen